2010–2019
Mo Suobel
April 2013


Mo Suobel

Sel dolasm loltirakl er a Kristo, e kede osiik el mo meruul e melemolem er a Urerel lolsobel.

A ngara mong, eng mle klou a skel a ureor er a Beluu er a Merikel. Sera 18th me a uchelel a 19th centuries, ea rechad er a ngodech el beluu lulai er tir el me oureor a mlara Great Britain, Dois, me a bebil er a beluu er a Europe, eng di a rebebil el mle sebechir a dimlak a ududir el kirel omerael. Ng dimlak el beot er tirkal chad el mora omerael el ngara cheungel a mesisiich el telbiil el mo ureor sel lekerd el telkib el taem el diak ludeudel leng uaia le cheral a udoud el milechoit el kirel omerolir. A rebebil a ngiluu a yaksok el kmo a telungalek el ngara Beluu er a Merikel a mo harau omerollir, ea lsekum eng dimlak, e tirkal chad a mle kirir el harau a belsel omerollir lokiu a ureor. Te ulemesingd loureor er a sers, kldaiksang, malechub ete mesiungel a blai. A tekoi el lulusbech er ngii er tikaikid el chad a mle “olsobel.” Ng mle kirir el harau a milchoit ludoud er a omerollir el mei—me a dirrek, el mimokl el klengar tir—lokiu a urerir.1

A tara dodengelii el omesodel a Jesus Kristo a Olsobel. Meng uaia omesodek el kirir tirkal chad er a ngodech el beluu lulsiik a ureor el “lolsobel,” a tekoi el olsobela belkul a kmo ke harau a belsem. A Olsobela dirrek el belkul a kmo ke mo osiik malechub eke melubet lokiu a char. Alsekum a chad a tomellii a tellemall e sumecheklii malechub eng kudmeklii, e kede kmo ng mla osebelii. Aika el belkul tial tekoi a mocholt er a chelsel a kakerous el teletael er sel klou el Mo Suobel el kildmeklii a Jesus Kristo lokiu a Tngakireng er Ngii, luldimukl, er a chelsel a dictionary, el “mengubet er a klengit me a ikel belsel, lokiu a omelenget el mora mekngit.”2

A Omelenget er a Osobel a eru el bedengel. A kot, ng melenget er sel telmellel a Adam me a Rebetel a chad el mo sobechakl aikel rokui el mo telmellel tial Rebet—el kodall er a tech me a kodall er a reng. A kodall er a tech a dungil medengelii; ea kodall er a reng a sel klechacheroid er a chad me a Dios. A tekingel a Paulus a kmo, “Le Adam a uchul a kodall el mora rokui, ea Kristo a uchul a chad a mo ngar” (1 Corinthians 15:22). Tial osebelir a rechad er a kodall er a tech me a reng a mora rokui el chad el diak el iior er a kmo ngarngii a kirir el remuul.3

A ongeru el telengtengil a Tngakireng er a Osobel a mo olsobel aikel ngii a telmellem a Rebet— aikel kngtid el deruul el diak el telmellel a Adam a uchul. Le Rebet a uchul e kid a mechell el mei er a beluulchad el klengit, el ngii, a diak doltirakl a chedaol llach el mla mekedmokl— a kmal klou. A Rubak a kmu er kid, el rokui el kmo:

A rechad sel lorael mo meklou, ea klengit a mo mesisiich er a chelsel a rengrir, me te mo mengarm er a mecheuached, me luchul e bo lodengelii a ungil.

Ng mora Adam me a rengelekel el mo medengelii a ungil er a mekngit; maleuaisei e tir a di tir el melilt a sorir (mesa Moses 6:55–56).

Ng uaisei el ngercheled aikel omelilt el doruul, eng di a osobeled er a kngtid a kirel kedmekill—el kedmekill lokiu a kombesar e mo cheroid er a klengit e mo chemau a ungil klengar, ng belkul a kmo, ng kired el mo ouchel a rengud (mesa D&C 58:43). A Rubak a mla kmu er kid el mo olisechakl er ngii el mora rengeleked, me a rokui el chad, er a ngii dil ker, bo louchel a rengrir, e le lak eng diak el sebechir soiseb er a rengedel a Dios, ele ng diak a diak el klikiid el mo risei, el mo er Ngii er a rengedel (mesa Moses 6:57).

A ringel le blo er ngii Osobel er a Gethsemane me a ringel er Ngii er a kerus a osebelid er a klengit lokiu a semecheklel a llemalt el ngii a mei er kid. Ngii a melubet e mengikiid er tirkel mo ouchel a rengrir er a kngterir. A Tngakireng a dirrek el nguubet a belsed el mo omekungil e mesebechakl er kid er a ikel blo decharm e uletekangel er ngii. Ngii a mlora ringel el kirir a rokui el chad, luldimukl a ringel er a bek el ngar, el sechal, me a redil, me a rengalek, el tir a seluk er a telungalek er a Adam (2 Nephi 9:21; dirrek el mesa Alma 7:11–12).4

Sel dolasm loltirakl er a Kristo, e kede osiik el mo meruul e melemolem er a Urerel lolsobel. Sel kot el ngarbab lomesiou el sebeched el rullii el mora rebebil er tial klengar, lomuchel er tirkel ngara telungalek er kid, a ngoiteterir el mora Kirsto lokiu a klaumerang me a ouchel reng me luchul e bo lolchesuar sel Omelenget er Ngii— budech me a deureng er chelechang, me a diak el luut el kodall me a diak a ulebengelel klengar. A urerir a remisionari a meang lolchotel a beltiklereng er a Rubak lolsobel. Me a re mla moterekokl el oderchelel, a ouchais el kirel a diak a mo mengaisisiu er ngii el klaumerang er a Jesus Kristo, ouchel reng, techolbechelid, sengk er a Chedao Reng, me a chesimer lobok el kirel a beches el cheroll er a reng me a mo suobel.

Ng dirrek el sebeched lolngeseu er a Rubak lolsobel er tirkel mla mad. A remesisiich a klaumera er tir el elders er tial klengar, sel le mad me bo likrii tial klengar, a melemolem er a urerir lolisechakl er a ebangkelio er a ouchel el reng me a mo suobel, lokiu a tngakireng er a Di Chimo el Ngelekel a Dios, el mo er tirkel ngara iilkolk e rrengodel er a klengit er sel belurir a redeleb ” (mesa D&C 138:57). Me ngultuil er kid lomtechei el meruul a chedaol ruoll el kirir er a chelsel a temple er a Dios, e tirkel mlad el chellungel a kngterir a sebechir el mo mimokl.5

Ng uaisei el sel kot el klou a belkul el telengtengil a mo suobel a kirel ouchel el reng me a klausubes, eng di ngarngii a kmal klou a belkul ruoll er a klechad el dirrek. Te kmo a Jesus a mirrael el meruul a ungil (mesa Acts 10:38), luldimukl omekungil er a rsmecher me a remeringel, omeka er a resongerenger, e olisechakl er a chelsel a kmal bedochel el teletael. “A Ngelekel a chad a mlei el diak bo mosiou er ngii, ng bai ngii a mo mesiou, e odersii a klengar ngii el tenget el mora rebetok” (Mateus 20:28). Kid a dirrek el uaisei, lokiu a priesthood er Ngii me a chubechub er Ngii me a odbechel Chedaol Reng, e kede meruul a ungil loltirakl er a teletael er a olsobel el uaia Mastang.

Tial teletael er a olsobel a belkul a kmo kede olngeseu er a rechad er a mondai er tir. Ng belkul a kmo kede mo sechelei el mora remechebuul me a remechitechetong, el mesebechakl a ringel, e mesmechokl a cheleuid, mesebechakl er a klemerang, e melisiich er a merael mei el telcheroll, e mo ngara selbechakl me a deureng er a blid. Betok er a urered lolsobel er tial beluuelchad a mo olngeseu er a rebebil el mo mesisiich e mo nguu sel melemalt el urungulir me a soal a rengrir.

Okesiul tiang a ngara hong er a Victor Hugo el Les Miserables,el diak el mera el cheldecheduch, eng di ng kmal rutechii a renguk. Uchelel tial cheldecheduch, ea Bishop Bienvenu a msa kall me a dusall a diak a blil chad el Jean Valjean, el dirk tilobed er a teruich me a etui el rak el kelebus el rircherechii a blauang el mo omeka er a resongerenger el ngelekel ochedal. Meng mengkit el reng a lulebang, ea Valjean a miltechei a ungil sulel a Bisop Bienvenu el ruchorch a meringel chad el kloklel. A rebulis er a lebdechemii, ea Valjean a ulemulak el kmo aikal meringel chad el klalou a mle omiange el mor ngii. Ngika el bulis er a lekersii el muut el mora blil a bisop, eng mlo mechas a rengul a Valjean, ele Bisop Bienvenu a smilsiich a blulekngel e dilu el kmo, “Ak! Dirrek el dilu er kau me mngai aikel orkedellel a kandalang, el dirrek el silver el di uaia ikang, me a dirrek el eru el dart el udoud. Ngere meng dimlak mngai lobengkel aika el belatong?’ …

“A bisop a mocha er ngii, e mekekokil er a ngerel, e dula el kmo:

“‘Lak mobes, lak mobes el mla tibir el mei er ngak el kmo ke mo ousbech aika el meringel chad el klalo el mo kedung el chad.’

A Jean Valjean, el diak a ngera lodengei el kirel tial yaksok, a mlo diak el sodii. Ea bisop … a millemolem, el kmo:

‘Jean Valjean, odam er ngak: kau a dikea mchedal a mekngit, ke chedal a ungil. Ng rengum a kumechar ngii el kirem. Ak melai er ngii er a iilkolk el uldasu me a mekngit, e nguu el msa Dios!’”

A Jean Valjean a mera el mlo ungil chad, e klikiid el chad e mlo klungiaol el mora rebetok el chad. Chelsel a klengar ngii e ngullab aika el teblo el orkedellel a kandalang, lomeklatk er ngii el kmo a rengul a mla mosobel er a Dios.6

A bebil er a teletael er a olsobel er a klechad a mei lokiu a uldekial a ureor er a rechad. Ng tara uchul ea Osobel a kildmeklii a cheldellel a ikelesia. A chelderoder el chelechad me a auxiliaries me a stakes, wards, me a branch, eng diak di dolisechakl e dolisiich er a ta me a tang er a ebangkelio, kede dirrek el ousbech a ngeso er a rechad me a ikel lolab el kirel a kedmeklir er a klengar. A rechad el di tir el tang loureor malechub ete ngara chelchad el kirel a tokubets el moktek a blechoel diak el sebechel lodars a ngeso el kirel a meklou el tekoi el dubech. Me kid el oltirakl er a Jesus Kristo e kid a chelechad er a Resanto el chelderoder lolngeseu lolsobel er a rebebil er a Resanto el tirkel tir a sebeched lodars a ngeso el mo er tir er a beluulechad el rokir.

Ngokiu a ngeso er a taem er a meklou el chelebuul, el lulsaod a Elder Dallin H. Oaks, er tial mlo merek el rak, ea 890,000 el chad er a 36 el beluu a mlorngii a beches el ralm lousbech, me a 70,000 el chad er a 57 el beluu a mlorngiii a wheelchair er tir, ea 75,000 el chad er a 25 el beluu a mlorngii a aiklas er tir, ea rechad er a 52 el beluu a ngilai a ngeso er a taem er a meklou el kerior. Me kede teloi er a rebebil, ea Ikelesia a mla odars a tekoi er a ukeruul el mora 18 milion el ngalek e mla ngosuterir a re diak a blirir el chad er a Syria el kiei er a tkul a beluu er a Turkey, Lebanon, me a Jordan er a ikel lousbech er a klengar tir. Osisiu el taem, ea rechedal a Ikelesia lousbech a ngesou a mla ngmai a kmeed el dart me a okeim el million el ngeso er a udoud el tir ousbech er a klengar tir er sera 2012. Kom kmal mesaul er a blekerurau er kemiu.

Aika diak el teloi er a ikel blekokeuii lomeruul me a ngesou er a dersta el chad—el kall, bail, udoud, ulekerreu, me a lmuut el bebil er a teletael er a ongelaod me a chubechub el kid a meruul lolchotel a urerel Osobel el lolsobel. Sera kngeasek eak miles omerellel a delak lulelsobel er a tal mechas. Betok el rak er a memong er a le dirk mekekerei a rengelekel, ea delak a mlora klou el botk el kilo ng mad el mlo uchul eng di milchiuaiu el kmeed el tal rak. Chelsel tiaikid el taem, ea rechedal a telungalek me a ward a ulengeseu er a Delak me a telungalek er kemam. A lmuut el bebil er a ngeso, ea merreder er a Relief Society, el Sister Abraham, a millekoi el kmo a rechad er a blik lenguu a tal redil er a ward el kmal lousbech a ureor el mei me loureor. Sel kusaod er tial cheldecheduch ea kmo ousbech a ngakl el Sara me a Annie el kirel ngika el redil me a ngelekel. Tiakid a cheldechedechal a delak:

“Ng kmal bleketakl er a uldesuek el di uaia le dilubech er chelii. Ak mechiuaiu er a dusall, ea Sister Abraham a ngiluu a Sara el mei er a delmerab. Ng mlo moualech a renguk. Ng dirkak kisa a diak el klebokel el chad el uai ngii—kmal mesengaked; mechut a bilel, tokokou a bdelul; mechaibibeob ongelngelel; e di ngellomel er a ulaol. Ng ulebail er a mechut el bail er a blai el kmal klou el medidai er ngii. Ng diak lomes er bab e mengedecheduch el diak renges a tekingel. A mla rullel a kekerei el ngalek el redil locha edei a rekil. Ngak ak di mo mekera er ngika el chad? Tia er a lorael, eak lilangel el mangel. Ngak ousbech a ngesou, ng diak el mondai. A Sister Abraham a kiliei el telkib lobengkel ete mocha kudmeklii a blai e mocha remuul a sesei el kall. A Sister Abraham a millekoi er ngak mek bsa techall el sesei el klebesei, [le ngika] el dil a kmal meringel a klengar ngii e ousbech a ngeso.

“Bocha le kukuk er a tutau er a lemei a Sara, eak mocha melekoi er ngii el me kmeed er a dukellek mel sebechek el rongesii. Ng uleker el kmo ngera soak a loruul. Ak silbedii e dula el kmo, ‘Eng di a kot el klou a belkul a tirka el ngelekek el sechal; momes er tir, monguiu lobengterir—tir a meklou a belkrir er a ikal ureor er a blai.’ Ng mle meduch el meruul a kall e mengedmokl er a blai, me a selokel, e ungil a blekerdelel el mo er tirkal ngelekek el sechal.

“Chelsel aikel sandei ruriul, eak mlo medengelii a klengar er a Sara. [Ngii el mle mekngit oderngesel, eng dimlak lungil er a skuul el mlo uchul eng mlo diak el ngara skuul. Ng mle ngeasek e mo bechil a melim a rrom el chad. A Annie mlechell e mle uchul a deureng er a klengar er a Sara. A tal mekelekolt el kesus ea bechil a mle chetelaol e me remei, e urremelii a Sara me a Annie el mo dmuu er a mlai el di oubail a bilir er a cheliuaiu, e ngoiteterir el mo choiteterir er a tkul a rael. Ng dimlak el luut el mesang. Me te di hadasi e mekersema, ea Sara me a Annie a merola el tela el mail el mora blil a delal.] A delal a milchiteterir me te kiei eng di kirel meruul a rokui el ureor er a blai e meruul a kall, e mengedmokl er a merrengel me a ochedal el dirk mlara high skuul.

“Aki ngiluu a Sara el mora toktang er a ding, meng ngilai a mesil lousbech el mo ungil lorrenges. … Ng mlo er a skuul er a remeklou el chad, meng ngiluu a diploma er ngii er a high skuul. Ng mlora skuul a le klebesei e tilobed er a daingak e ulisechakl er a skuul er a resechudel. Ng milcherar a kekerei el blai. A Annie a mlo bechiil er a templo e mlo er ngii a teru el ngelekel. A Sara mlora botk er a dingal e mlo sebechel lungil lorrenges. Betok el rak ruriul eng mle retire e mlora mission. … A Sara mle blechoel loureng a sulam e kmo ng kmal mle betook a lesiluub er ngak, oumesingd sera kdu er ngii el kmo a rengelekek el sechal a lmuut el meklou a ultutelir er a ureor er a blai. Ng uase tia ulsischeklii el mo uaisei el mora Annie. … A Sara a kmal tokubets el redil.”

Me kid el oltirakl er a Jesus Kristo, eng kired el mora ikel tkul rebab el sebeched lolsobel er a rebebil er a ringel me a berraod. E sel, kot el ngarbab el omesiou doruul er ngii a mo omekrael er tir el mora Kristo. A lak el Ngii Losebelid er a kodall me a klengit, e kid a di oba ebangkelio el cheloit er a delongeled. Tia locha meskid a sesei el ngeso er chelechal taem, eng di diak a klisichel lotengelii er babeluades a cherrungel llemalt me a chubechub. Sel cherrungel lolsobel a ngara Jesus Kristo e di Ngii e merekong. A kmal kullii e odengesii Ngii el Olsobel, el ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, 10th ed. (1993), “redemptioner.”

  2. Webster’s New World College Dictionary, 3rd ed. (1988), “redeem.”

  3. A Ngelekel a Dios a mla toketengii a klengar ngii el kirel a klengit, me luchul ea kngterir a rechedam me a rechedil lak le bora rengelekir, le tir a cherrungel er a uchelel a beluulechad (mesa Moses 6:54). Ngokiu a Osobel el Kristo, ea rokui a mo kats er a kodall e mo mekiis er a kodall el diak el luut el mad. Osisiu, ea rokiu a mo kats er a klengit el lemuut el mora rengedel a Dios e mukerkeriil. A Jesus a dilu el kmo, “Ak mo mekider el mora [bebul a kerus] lokiu a rechad meng uaisei el rechad a mo mekider er a Chedam, el mo dechor er medak, e mukerkeriil el kirel a urerir” (3 Nephi 27:14). Tirkel klikiid er a klengit a melemolem lobengkel a Dios er a rengedel a babeluades, e tirkel dirkak louchel a rengrir er a kngterir e diak el klikiid a diak bol kiei lobengkel chedaol Dios, ea urirul er a Kerkeriil eng kirir el tuobed el merael me te mora ringel er a kodall er a reng. Tia lebebil er a taem eng ongeru el kodall malechub eng ongeru el rigel er a reng. (Mesa Helaman 14:15–18.)

  4. Meng melekoi el kirel a kngtid, ea chedaol llechukl a melekoi el kirir a rebebil el diak bol sobel: “Me chelecha ea redengerenger a mo medechel, el di uaia le mlak el ngarngii a rael er a mo suobel, a di tang el mor tir a ngbetel a rengedel a kodall” (Alma 11:41). “Eng di ngike el diak bo lousbech er a klaumerang el mo mekngit a rengul er a kngtil, a mo motaut er a cherrengelel a llach longerechir ngii a llemalt; meng di ngike el mo oumerang meng mo mekngit a rengul er a kngtil a mo bedochel tial klou e diak a ulebengelel rolel a osobel” (Alma 34:16). A chad el diak el kengei er a Tngakireng er a Osobel, eng di ngii el mengkad a belsel. A Jesus a dilu el kmo ngii a mla mora ringel el kirir a rokui me luchul e tir lak le bora ringel alsekum ete ouchel a rengrir. Eng di alsekum ete diak louchel a rengrir, ete dirrek el mora ringel el uaia Ngii (mesa Doctine and Covenants 19:16–17). A chad el dirkak el sobel a mora ringel er a beluu er a ngau. Ng belkul a kmo kemo chedal a diablong, e selaod er a chelsel chedaol llechukl el kmo ng ngau el omeuachel. A Lehi a ulengit er a rengelekel sechal me lolit er a Kristo el Lolsobel e “lak lolit er a diak a ulebengelel kodall, lultuil er a soal a tech me a mekngit lobengkel, el uchul ea rechedal a diablong a mor ngii a klisichir, el nguu el mora beluu er a ngau, e bo longedereder er kau er a rengedel” (2 Nephi 2:29). Ng uaisei, el Tngakireng er a Jesus Kristo a uchul, ea beluu er a ngau a ngarngii a ulebengelel, e tirkel morael mo chengelakl er ngii a mo chedal a diablong er sel ulebongel el okiis er a kodall (mesa Doctrine and Covenants 76:85). Tirkel di mekesai el ngelelekel a diablong el sechal el mora ongeru el kodall loba klisichir el mora ulebongel; tir a diak el bol sobel sel lemei a Rubak, ruriul er Ngii a bo likrii a ringel (mesa Doctrine and Covenants 76:32, 37–38).

  5. A Profet Joseph Smith a mle mesisiich louchais el kmo a re mla mad bo loldanges er a King Immanuel, el ngii a milchedaol, ruchei er a beluulechad, el uchul e bol sebeched lolsobel er tire r a kelebus; ele re kelebus a mo mimokl (mesa Doctrine and Covenants 128:22).

  6. Mesa Victor Hugo, Les Misérables (1992), 91–92.