Herrens måde

Ældste Stanley G. Ellis

De Halvfjerds


Herrens måde er, at vi giver agt på vore lederes undervisning, forstår korrekte principper og styrer os selv.

De Halvfjerds

Jeg virker som halvfjerdser. De Halvfjerds er kaldet til at være budbringere – at viderebringe Herrens ord, når vi modtager det fra apostlene og profeterne og fra Ånden og være særlige vidner om Jesu Kristi navn i forkyndelsen af evangeliet i hele verden, opbygge Kirken og styre dens anliggender (se L&P 107:25, 34).

Bondedreng

Jeg voksede op på en gård nær Burley i Idaho – en rigtig »bondedreng fra Idaho!« Og som sådan lærte jeg:

  1. 1.

    At arbejde – hvis du ikke sår, høster du heller ikke.

  2. 2.

    At arbejde klogt – hvis du vander og gøder, høster du mere.

  3. 3.

    Vigtigheden af timing – hvis du ikke sår på det rigtige tidspunkt, kan tidlig frost ødelægge høsten.

  4. 4.

    At gøre det nødvendige uanset om det er sjovt, at foretrække eller belejligt – du malker koen, når den skal malkes, ikke når du har lyst.

  5. 5.

    At være direkte – når levende dyr og maskiner er involveret, har du ikke tid til »gå rundt om den varme grød« eller bekymre dig om at være politisk korrekt. (Derfor har jeg ofte spurgt, når jeg har tjent forskellige steder i Kirken: »Vil du have mig til at tale direkte eller pakke det ind?« Som regel har de hellige valgt den »direkte« form! I dag vil jeg også være direkte).

  6. 6.

    Endvidere har jeg som en bondedreng fra Idaho lært at holde mig til det grundlæggende.

Intet er mere grundlæggende for os alle og vores lære end sandhederne i den første trosartikel: »Vi tror på Gud, den evige Fader, og på hans Søn, Jesus Kristus, og på Helligånden« (TA 1:1).

Han er desuden vor himmelske Fader, som kender os, elsker os og ønsker, at vi vender tilbage til ham. Jesus er vor Frelser og Forløser, der gennem forsoningen gjorde det sikkert, at vi vil overvinde døden og leve igen og gøre det muligt for os at blive ophøjet og få evigt liv. Helligånden er vores trøster, åbenbarer, lærer, vidne og vejleder.

Tænk over det søskende – vi er åndeligt set ikke forældreløse! Vi er ikke alene.

Hvilke fordele er der ved at have forældre – ved ikke at være forældreløs? Vi kan lære af dem, få gavn af deres erfaringer, undgå faldgruber, de advarer os imod, og få en bedre forståelse på grund af deres perspektiv. Vi behøver ikke være fortabte, forvirrede, blive narret eller være mindre effektive. Det er især sandt i vor himmelske Faders tilfælde, der har undervist og vist os ikke blot en måde, men måden.

Gud har måden

Gud har faktisk måden at leve,1 at elske,2 at hjælpe,3 at bede,4 at tale,5 at omgås hinanden,6 at lede,7 at blive gift,8 at opdrage børn,9 at lære,10 at kende sandheden,11 at fortælle andre om evangeliet,12 klogt at vælge, hvad vi spiser,13 osv.

Sammen med skrifterne er Tro mod sandheden, Til styrke for de unge og anden undervisning fra levende apostle og profeter nogle storslåede hjælpekilder til at finde Herrens måde.

  1. 1.

    Herren har fx i skrifterne undervist os:

    »For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren;

    for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer« (Es 55:8–9).

  2. 2.

    En af de sidste dages ugudeligheder er, at »enhver vandrer på sin egen vej« (L&P 1:16). I Ordsprogenes Bog bliver vi advaret: »Vær ikke vís i egne øjne« og »støt dig ikke til din egen indsigt« (se Ordsp 3:5–7).

  3. 3.

    Vi bliver undervist i, at hvis vi gør det på Herrens måde, er han bundet og skal velsigne os, og vi kan gøre krav på hans løfter, og gør vi det ikke på hans måde, har vi intet løfte (se L&P 82:10).

  4. 4.

    Herren sammenlignede sin måde med vores måde i sin oplæring af profeten Samuel, der var sendt ud for at finde en ny konge: »Men Herren sagde til Samuel: ›Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet« (1 Sam 16:7).

  5. 5.

    Selv med det universelt accepterede ønske om at hjælpe de fattige og trængende forener Herren sig med os i vores mål, men advarer: »Men det må nødvendigvis gøres på min egen måde« (L&P 104:16). Ellers kan vi i vore bestræbelser på at hjælpe komme til at skade dem. Herren har undervist os i behovet for at fremme selvhjulpenhed. Selv hvis vi er i stand til at hjælpe, bør vi ikke give eller sørge for det, som de selv kan og bør gøre. Alle steder, hvor det er blevet prøvet, lærer verden lediggangens forbandelse. Gud ved i sandhed bedst.

Lad os se på nogle andre eksempler. Herren har måden at missionere på. Den er fastlagt i skrifterne og i Forkynd mit evangelium og føres ud i livet som vejledt af Ånden.

Herren han sin måde eller måden at elske på. Verdslige personer siger, at det, der virkelig betyder noget, er, at to personer elsker hinanden. Vor Fader i himlen underviser os i, at det er vigtigt, men han underviser os i mere: At der er en bemyndiget måde og tid til at udtrykke den kærlighed.

At styre os selv

Joseph Smith blev fra sin ungdom undervist i Herrens måder. Da han blev spurgt, hvordan han ledte Kirken, forklarede han, at han underviste i de korrekte principper, og medlemmerne styrede sig selv.14 Brødre og søstre, vore levende apostle og profeter underviser stadig i de korrekte principper. Spørgsmålet er: »Bruger vi disse principper til at styre os selv?«

Noget, vi ofte er blevet undervist i, er at blomstre der, hvor vi er blevet plantet. Alligevel bliver vi somme tider fristet til at udvandre til et andet område, fordi vi tror, at vore børn vil få flere venner og derfor bedre ungdomsprogrammer.

Brødre og søstre, tror vi virkelig, at den afgørende faktor for vore børns frelse findes i det nabolag, vi bor i? Apostlene og profeterne har ofte undervist i, at det, der foregår i hjemmet, er meget vigtigere end det, vore børn oplever uden for. Hvordan vi opdrager vore børn er vigtigere, end hvor vi opdrager dem.

Der er sikkert andre faktorer involveret, når vi beslutter, hvor vi skal bo, og Herren vil heldigvis vejlede os, hvis vi søger hans bekræftelse.

Et andet spørgsmål er: »Hvor er der brug for os?« I 16 år tjente jeg i stavspræsidentskabet i Houston Nordlige Stav i Texas. Mange flyttede til vores område i løbet af de år. Vi modtog ofte en telefonopringning om, at en eller anden flyttede ind og spurgte, hvilken menighed der var bedst. Kun en gang i 16 år fik jeg et opkald, hvor jeg blev spurgt: »Hvilken menighed har brug for en god familie? Hvor kan vi hjælpe?«

Præsident Brigham Young og andre kaldte i Kirkens første tid medlemmer til at tage bestemte steder hen for at opbygge Kirken der. Ironien er, at selv nu har vi trofaste kirkemedlemmer overalt, der ville tage hvor som helst hen, profeten bad dem om. Forventer vi virkelig, at præsident Monson fortæller flere end 14 millioner af os, hvor der er brug for vores familie? Herrens måde er, at vi giver agt på vore lederes undervisning, forstår korrekte principper og styrer os selv.

Især vigtigt

Med alt, hvad der sker i Kirken i dag, og efterhånden som Herren fremskynder sit værk på alle sider, er det endnu vigtigere, at vi gør alt, hvad vi gør, på hans måde!

Især i forhold til frelsens værk lærer vi, at »ved sin gave, sin Søn, har Gud beredt en mere fortrinlig vej« (Eter 12:11). Kristi lære »er vejen; og der er ikke givet nogen anden vej eller noget andet navn under himlen, hvorved mennesket kan blive frelst i Guds rige« (2 Ne 31:21).

Konklusion

Når vi ser så mange i verden i dag, der lever i forvirring eller værre, vandrer på forbudte stier og lider under de unødvendige konsekvenser af dårlige valg, får det mig til at ønske at udbryde som Alma:

»O, gid jeg var en engel og kunne få mit hjertes ønske opfyldt, at jeg kunne drage ud og tale som Guds basun med en røst, der kunne få jorden til at ryste, og råbe omvendelse til hvert eneste folk!

Ja … jeg [ville] kundgøre … forløsningsplanen for hver eneste sjæl, at de skulle omvende sig og komme til vor Gud [og hans veje], så der ikke skulle være mere sorg på hele jordens overflade« (Alma 29:1–2).

Igen vidner jeg om, at Herren har måden! Vor himmelske Fader kender os, elsker os og ønsker at hjælpe. Han ved bedst, hvordan han skal hjælpe os. Vi er åndeligt set ikke forældreløse!

Vor Frelser, Jesus Kristus, er »vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6; se også Alma 38:9). Hans måde er baseret på evig sandhed og fører os til »fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden« (L&P 59:23). Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.

Vis henvisninger

  1.  

    1. Se 2 Ne 5:27; Mosi 4:27; Alma 7:23–25.

  2.  

    2. Se 2 Mos 20:14; 5 Mos 6:5; Joh 13:34–35; Rom 1:24–32; 1 Thess 4:3; Alma 39:3–5.

  3.  

    3. Se Mosi 4:21–27; L&P 104:15–18.

  4.  

    4. Se Matt 6:5–13; 2 Ne 32:8–9; 3 Ne 18:21; L&P 10:5.

  5.  

    5. Se Ordsp 15:1; Kol 4:6; Jak 5:12; 3 Ne 11:29–30.

  6.  

    6. Se L&P 64:10–11; 121:41–46.

  7.  

    7. Se Matt 25:14–30; Joh 10:1–14; L&P 50:26; 107:99–100; 121:34–40.

  8.  

    8. Se 1 Mos 2:24; Jakob 2:27; L&P 42:22; 132:19.

  9.  

    9. Se Mosi 4:14–15; L&P 68:25–28.

  10.  

    10. Se L&P 43:8–9; 88:77–79, 118.

  11.  

    11. Se Moro 7:15–19; 10:3–5; L&P 9:7–9.

  12.  

    12. Se L&P 33:8–10; 100:3–8.

  13.  

    13. Se L&P 89.

  14.  

    14. Se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 284.