2010–2019
“Tia Urerek me a Klebkellek”
April 2013


“Tiang a Urerek ma Klebkellek”

A Dios a mle mimokl el ngii a Klisichel mesterir tirkel kongei e mengull er a priesthood er Ngii, el uchul a klengeltengat er a diak a ulebengelel klengar.

President Packer, aki mad el dmuil el mo mesa sel oketiu me a eai el bade ser tial klebokel el cheldecheduch. Ng meral klebokel el tekoi a bla ldu er kid.

Uriuel ra ika el mla mo merek el klebesei, ra kmal kora mekelkolt e milkolk el klebesei, ea bechik, Barbara, a ulemes el bedul a eanged. Maika el betok el bduch el ngara yanged el uoi meral klebokel. E sola mak mocha omiis el mora Pearl of Great Price e mocha menguiu el mechas a renguk er a tekingel a Rubak el Dios el mora Moses el kmo Ngii a mla omeob er tir loltirakl er a moktek er Ngii me a Ngelekel, el Di Chimo el Ngelekel, el Ngii a ulemeob er tir (Moses 1:33).

Chelcha el taem e sel ea Hubble telescope el ngii a kmal klou a ultutelel el ngii a ngosukid el mesa sel lilsa a Moses. Ngokiu ar elimosk el Hubble scientists, e sel domekedo er ngii el kmo ng Milky Way galaxy, el beluulechad ma sils a kmal mekekerei, el ngii a mokesui el di chimong el ngii a ngarngii a 200 billion el losisui el galaxies. A dengu er ngak eng kmal meringel er ngak el mo medengelii, e kora meringel sel bo domtab el kirel a urelel a Rubak el Dios.

Rodam ma rodos, a klisiich el ngii a uchul ea babeluades ma beluulechad el ulebeob a prisesthood a uchul. Tirke el tir a chad er tia el Ikelesia a kmal lungil medengei el kmo a uchelel tia el priesthood a klisiich el Klisichel a Dios ma Ngelekel el Jesus Kristo. Ng diak el dil ta el klisichel a priesthood el ngii a uchul ea babeluades ma beluulechad a ulebeob, eng di uldekial a klsichel a Osobel el ngii a ulesbeche er ngii ra klechad er ngii ra lengar tial beluulechad el mesiou e meruul a mengasireng el omeruul, el lomekngeltengat e omekungil ra resemerch, e okisii a chad ra kodall el me ngar, ma Demal el ngii a Chimo el betik ra rengul el Ngelekel el Sechal, el direk el mo chouarm ra kengtid ma ringel ra Gethsemane me a Kolkata—el ngii a uchul e ngar ngii a llemalt ma chubechub ma diak a ulebengelel el Tngakireng ma direk el Okiis ra kodall.

Ngii a kisel tia el ngerachel er a priesthood ma okesiul klisiich el Ngii a ngiluu el msa Petrus, Jakobus ma Johanes me a tirke el bebil ra Apostol el mo omekngeltengat ra rebebil el mo tmak ra babeluades el ngii a milketmokel er tial beluulechad.

A klisichel a priesthood a edaol el sengk ra Rubak. Ng ngodech ra ngerachel er a priesthood, el ngii a deruchal el loba el mengedereder el ngara cheungel a ngklel a Dios. Tia el deruchall ma lechub eng cheledaol a denguu e loiak a omor er a chim. Tia el klisichel a priesthood e mortirke el tir a ousbech er ngii el klikiid el meruul a urerel a Rubak. A President Spencer W. Kimball a millekoi, “ A Rubak a mla meskid el rokui, el loba tia el priesthood, bebil er ngii a deruchelel, eng di ke di ousbech er ngii a klisiich ra babeluades a mo ultuil ra ungil teleteled ma lechub eng llemalt el blekerdeled.” (“Boys Need Heroes Close By,”Ensign, May 1976, 45).

Ngar tia el kmal klebokel el sils ra lomuchel a Oltel ma olutel a Ikelesa ra Jesus Kristo ra chelechal beluulechad, ea Johanes el techolb; Petrus, Jakobus ma Johanes; Moses; Elias; ma Elijah e mle er tia el beluulechad e olutii a oltel el mora Prophet Joseph Smith aike el rokui el kiis ma deruchelel a priesthood el kirel a urerel a Rubak er chelecha el uriul klebesei.

Ng ngoiak ika el kiis, e tia el deruchall, ma klisiich el ngii el Ikelesia ra Jesus Kristo a ungil el keldmokel er chelchal sils, el Jesus el bdelul loiak a re ngar el profet, Thomas S. Monson, el lobengterir ar melemalt e cheledaol el Apostol.

Ngar ra Demad ra Babeluades ea moktek er ngii el mesterir a klisichel a priesthood,ea rs echal a ngar ngii a kmal tokubets el ngerchelir el mo oba tia el deruchal ra priesthood, engdi te diak el prieshood. A rsechal ma redil a kakerous engdi ngar ngii aike el kuk kaisisiu el omerelir. Diuaia redil el diak el sebechel el mo oungalek alsekum eng diak a sechal, ma leuaisei ea sechal a diak el sebechel el mui el kutmeklii a klisichel a priesthood el morngii a diak a ulebengelel el telungalek er ngii a lak a redil. A tar a tekoi, a ngar tia el diak a ulebengelel el teletael, e sel domes er ngii ea ika el klisiich a dmak el ngara delongelir a kaubuch el sechal ma redil. Ma robekel,ea sechal ma redil a kirir tmak el loltirakel ra Demad ra Babeluades. A teletael ma omeruul ra re Kristiano a kedung e bekokeuii, medemedemek e ngariou a rengrir el mo ra rekaubuch el chad el ledak el losiik klengeltengat ra priesthood ra chelsel a klengar er tir ma telungalek er tir.

Ng kmal klou a ultutelel sel bo dodengei el kmo a Demad ra Babeluades a mla kutmeklii a rael el mer kid el rokui el Ngelekel sechal ma redil el mo sebeched el ngmai a klengeltengat ma klisiich er tia el klisichel a priesthood. Sel kmal moktek er a uldesuel a Dios el mora Rengelekel er a reng a ikel Tekingel el kmo a Urerel me a klebkellel a diak el luut el kodall me a diak a ulebengelel klengar el mora chad (Moses 1:39).

Sel locholt el ngiluu a Profet Joseph Smith ra bliongel 81, ra Doctrine and Covenants, ea Rubak a melekoi el kmo tia el klisichel a priesthood a mousbechall el longeseu ra remechebuul, e odars a chimorir tirke el di merael riou, e smisecheterir tirke el mechitechut a ocherir (bades 5).

Sel moruul aika el tekoi e komo meruul a betok el klungiaol el mora rebebil, e melisiich er a klebkellel Ngii el Rubak er kemiu (Mesa D&C 81:4).

Sel domdasu el kirir a remechebuul mar mechitechut, e dokiis a chimorir tirke el ukebekabes er riou e dolisiich er tirke el chitechut ma lechub e techuodel, eak mo melebedebek ra kmal mle ungil el 7 a rekil el lulecholt ra delal el mechas el kirel tia el delmelel el tomato el lulelalem er ngii ra dirke mle tane ra le ongeru el skuul.

Ng uleuchais el kmo a chimo el tane a mo delomel. Ea lesekum a delomel a domekereu er ngii, eng sebechel dubech el mo klou el tomato el morngii a betook el tane er ngii.

Ng dilul kmo, “Alsekum aike el rokui el tane a alsekum eng mildalem eng sebechel mo klou el mo betook el tomato, e kau a mo dualem aike rokui el tane, el di telkib el taem e ke mla mo millions a tomato er kau.”

Rokui,” el sebechel meketmokel, ng milekoi el mle ulis el lungil a rengul, “ngar tia el chimo el kekerei el tane.”

Eng ding dilu el kmo, “Ng kilo ak miekodir tia el delmelek. Ak milcherei ra milekolek el delemerab e ulebes el melubes er ngii. Isei ra kletkii ngii el delomel, eng meral mle mechitechut e kora soal mad sel domes er ngii. Ak lilangel le renguk aike el rokui el millions el tomato a locha di mo diak el sebechel dubech.”

Ng kmal mlo ungil a rengul louchais ra demal rubak el kirel tia “el mengasireng” el mla duubech.

Ng ulechais, “A Delak a dilu er ngii el kmo ng locha dirkak el mad. Locha di ousebech a ralm ma dichel a sils engii a sebechel muut el mo duubech.

“Ng milekoi e klemerang. Ak millubeser ngii el dellomel e ngilai el locha ra mado mebol ngar ngii a dichel a sils el merngii. Meka momdasu, el kmo ngerang?” ng uleker. “Ng liluut el me ngar, e chelechang meral mo meklou e millions el tomato!”

Aika el mekekerei el delmelel el tomato, el kmal mle sebechel el duubech el mo ungil eng di mle chelitechut ma dimlak ra rengul e chemoit, a mlo mesisiich el luliak a kmal mle beot el lomeruul ra omelubes el ralm ma dichel a sils el mla ra rengul ngkal kekerei el redil ma beltik er reng er ngii.

Rodam ma rodos, el ngelekel a dita el betik ra rengud el Chedam er kid ra Babeludes, kid a ngar ngii a diak a ulebengelel el lemelted ma klisiched. Eng di alsekum eng diak bodekerkikl, eng sebeched el mo uaise el merat el delomel el tomato. Eng sebeched el merael el mor cheroid ra ika el klemerang el tekingel ma osisechakl ra ebangkelio ra Jesus Kristo e merael kmal mo mechitechut, el di kid el choridid ra diak a ulebengelel el diich ma diak a ulebengelel el ralm ra Osobel ra beltikereng er ngii ma klisichel a priesthood.

Tirke el loba tia el deruchal ra priesthood e ruebet el loba el lometebechel e mengull ra retelungalek ma rebebil a kmal di mo uai tirke el diak elngaia klengeltengat ma klisichel a priesthood a kmal di mo merat e mechitechut el di tir el lolengesonges e mo mechitechut ra klisichel a tekingel a reng, dichel a sils, ma klisichel a Rubak ra chelsel a klengar er tir—el kmal di ousisiu el diuai se el tomato el kmal sebechel mo ungil delomel eng ding mla mo merat.

Tial diosisiu el klisichel a priesthood el ngii a rulii a beluulechad, galaxies, ma universe a sebechel e kmal kirel mo ta ra klengar el kired el rulii, smisichii, ma klengeltengat el mora retelungalek, ma resechelid, ma tirke el tir a ngar bita er kid—ata ra tekoi, mo meruul aike el ngii a Osobel a meruul alsekum eng Ngii a mesiou er chelchal taem.

Ea kmal ngii a uchul e moktek er tia el klisichel a prieshood a mo omekngeltengat, mengikiid er kid el rokui meng mo sebeched el mo kiei lobengkel a Demad ra Babeluades kid ma retelungalek er kid, el lokiu tia el priesthood lomak, e meruul aike el ngii a ungil lureor el Dios ma Jesus Kristo el mo cherechar el kilou a llomes el mo erTirme a klebkall.

A moktek er tiang, ea mekesai el buil eng mlorngii a techelek el mo obengterir ar meruul a video-er a worlwide leadership training presentation el lomekedong er ngii el kmoMelisiich ra Telungalek ma Ikelesia lokiu a Priesthood.

Tia el beches el DVD el ngii a kmal ngosukid a mla mo iued el mo 66 el tekoi. Ng ngolisechakel el kmo ng mekera a klisichel a priesthood e sebechel omekngeltengat, sumecheklii, e ngosukid ra klechad er kid, klengar ra re telungalek er kid, ma recheldebechel ra chelchad ra Ikelesia.

Ngochoti el merkid el rokui—sechal,redil,rengalek,rebechiil,mesobil ma kuk dirkak el bol bechiil; ng diak el iior er a teletael de ngara chelsel—ng mekerang e sebeched el mo melai aika el klengeltengat ra priesthood. Ng kmeed el ngar ra 8 el mo 12 el bung a klemengetel ng ngouchais el kirel aike el kiis, deruchall, ma klisichel a priesthood e mekera a lesisichii a derta ma derta el chad, telungalek, ma Ikelesia.

Chimo el tokubets el siasing el milngai ra kmal kekerei el blai ra pioneer delal a delak, Mary Fielding Smith. Ng mle melakel el dil ra Hyrum, Prophet Joseph el klou el obekul. A mle moktek er ngii a dim le ngiltang el lomekeroul,ng uchul a klisichel a kloumerang er ngii ra priesthood, eng mlo mekedong e oltirakel er tia el klisiich el lomekeroul ra rengelekel lokiu a beltik el reng ma dichel a osisecheklel a ebangkelio. Chelecha sils e tirke el medengelii a kmal otengii ra kmal mle klou el klaumerang er ngii el molemuut ra meredel mar rechad ra Ikelesia a kmal mereng a sulel ra klaumerang er ngii, dechal a rengul, me a okesiul.

Tia el beches leadership training a mla mo rengii ra internet ra LDS.org el mer kid el rokui el mo sebeched el mesang e subii. Ng sebechem el lomes er ngii era LDS.org, malechub e ke download er ngii el mora computer,smartphone, computer er kau, malechub eng tablet.

A First Presidency a uleker er a re “stake presidencies ma bishoprics el mo meruul ra chimo malechub eng bebil ra stake ma lechub eng ward council miting el mo omes er tia el [rokir] el DVD. Stake ma ward council a kmal kirir el kadecheduch el kmo te mekerang e sebechir el odubech a osisechekel el ngii a mla medung” (First Presidency Letter, Feb.1, 2013).

Tia el teletael a mo osisechekelterir e ruleterir a re priesthood quorums, Releif Society, Sunday School, Ngeask el Sechal, Ngeasek el Redil (oumesinged el tirke el mengetmokel er tir el mo ra mission), ma kuk di miting ra Primary, ma lechub e te mo dmak er a ongeim el Sandei. Tirke el chelchad a kmal kirir el lolngeseu el melisiich ra tang ma tang ma chedam ma chedil el mo ousbech er ngii ra telungalk er tir. Odam ma Odos, tia el leadership training a mora rebeke el chelchad ra Ikelesia. Rchedam ma rechedil, mosuub, mouchais, e molisechakl ra ike el kuk bla msuub el mor ra rengelkem aike el momelchesuar, e mdu er tir me lomes e lusuub el meruul ra diosisiu el lomeruul el lobengkem me molisiich ra telungalek er kemui lokiu a priesthood.

Jesus a dilul kmo:

“Alsekum a ngii dil chad el meched a rengul, mdu er ngii el merngak, e lolim” (Johanes 7:37).

“E ngkel memelim a ralm el kngai el mesang a diak el bol meched a rengul; eng di aika el ralm el kbo ngai el mesang ak kmal ngar ngak el lungil ralm el lomaouch el diak a ulebengelel klengar” (Johanes 4:14).

“Ngak a dichel a beluulechad: ngke el mo oltirakel er ngak … a kmal morngii a dichel a klengar er ngii” (Johanes 8:12).

Alsekum a tar kemiu a omelchesiu ra klaumerang er a uldesuel a Chedam er a Babeluades el merael mo kekerei er sel omomdasu er ngii eng mla mokirem el lobult el mo chemaou a Osobel. Mkengei ra Dichel me sel Ngar el ralm el ber kau ma telungalek er kau ngera sel kekere el ralm ma dichel ng milkerang e liluut el nguu tia el merat el tomato el mo dellomel.

Mechelecha, ak kumuchel el lomdesua ma dakt ra blebelele a Dios el kirel a klisichel tia el priesthood. Ak dechor, el kmal di uai kemiu, e melbedebek ra klisichel a Dios el mo oungerachel e omekngeltengat er kid ng sebeched el mo ungil el medengelii. Ng meral klou, e ungil e meral, klebokel.

Joseph Smith a dilul kmo, “A Priesthood a diak a ulebengelel el osisecheklel, e ngar ngii el lokiu a Dios el ma diak a ulebengelel klengar, el mora diak a ulebengelel, a le mlak a uchelelel aika el sils ma rak” (Teachings of Presidents of the Church: Joseph Smith [2007], 104).

A Dios a mla meskid tia el Klisichel el mor tirke el tir a kongei e kulii a priesthood er Ngii, el ngii a omekrael er tir el mora ike el ngii a ungil klengeltengat ra diak el mad ma diak a ulebengelel klengar.

Ak kuchais el kmo tia el urerel a Jesus Kristo a meruul lokiu a priesthood. Ng klisiich el ngii a mla ra Demad ra Babeluades ma Betik ra Rengul Ngelekel Sechal a milebeii tia el beluulechad e miluchelii tia el moktek ra diak a ulebengelel deuereng el mer kid. Mei me bo de ngariou a rengud e dosiik ra klisiich el mera klengar er kid,klengar ra retelungalek er kid, ma Ikelesia ra Jesus Kristo ra Uriul-klebesei el Santo el lokiu a klisichel a priesthood ra Dios, a nglunguchek loba ngklel a Jesus Kristo, amen.