Vi tror, at vi skal være kyske

Ældste David A. Bednar

De Tolv Apostles Kvorum


Lydighed mod kyskhedsloven vil øge vores jordiske lykke og gøre vores evige udvikling mulig.

Mit budskab angår et grundlæggende spørgsmål af stor åndelig betydning: Hvorfor er kyskhedsloven så vigtig? Jeg beder til, at Helligånden vil bekræfte sandheden af de principper, jeg fremhæver.

Faderens plan for lykke

Kyskheds evige betydning kan kun forstås med vor himmelske Faders plan for lykke for sine børn som den overordnede baggrund. »Alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket åndelig søn eller datter af himmelske forældre, og … besidder … guddommelige egenskaber og muligheder« (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129). Alle mænd og kvinder boede hos Gud som hans åndelige børn, før de kom til jorden som dødelige. Faderens plan gør hans åndelige sønner og døtre i stand til at modtage en fysisk krop, få jordiske erfaringer og udvikle sig hen imod ophøjelse.

Vigtigheden af et fysisk legeme

Vores fysiske legeme muliggør en bredde, dybde og intensitet af erfaringer, som ganske enkelt ikke kunne opnås i vores førjordiske tilstand. Således udvides vores forhold til andre mennesker, vores evne til at genkende og handle i overensstemmelse med sandheden og vores evne til at adlyde Jesu Kristi evangeliums principper og ordinancer gennem vores fysiske legeme. I det jordiske livs klasselokale oplever vi omsorgsfuldhed, kærlighed, venlighed, lykke, sorg, skuffelse, smerte og endda udfordringerne ved fysiske begrænsninger på måder, som forbereder os til evigheden. Kort sagt er der lektier, vi må lære, og erfaringer, vi, som skriften beskriver, må gøre os, »hvad angår kødet« (1 Ne 19:6; Alma 7:12–13).

Forplantningens kraft

Da jorden var blevet skabt, blev Adam sat i Edens have. Det er dog vigtigt, at Gud sagde, at det ikke var godt, at manden skulle være alene (Moses 3:18; se også 1 Mos 2:18), og Eva blev Adams hustru og hjælper. Der var behov for både mænds og kvinders unikke kombination af åndelige, fysiske, mentale og følelsesmæssige evner for at virkeliggøre planen for lykke. »I Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden« (1 Kor 11:11). Hensigten er, at manden og kvinden lærer af, styrker, er til velsignelse for og fuldkommengør hinanden.

Den måde, hvorpå det jordiske liv skabes, er guddommeligt bestemt. »Den første befaling … Gud gav til Adam og Eva, vedrørte deres mulighed for, som ægtemand og hustru, at blive forældre« (Liahona, nov. 2010, s.129). Befalingen om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden er stadig gældende. Derved er ægteskabet mellem en mand og en kvinde den gyldige kanal, gennem hvilken førjordiske ånder indtræder i jordelivet. Fuldstændig seksuel afholdenhed før ægteskabet og komplet troskab inden for ægteskabet beskytter ukrænkeligheden af denne hellige kanal.

Forplantningens kraft har en vigtig åndelig dimension. Misbrug af denne kraft undergraver formålene med Faderens plan og vores jordiske tilværelse. Vor himmelske Fader og hans elskede Søn er skabere og har betroet enhver af os en del af deres skabende kraft. Specifikke retningslinjer for passende brug af evnen til at skabe liv er en væsentlig del af Faderens plan. Hvad vi føler for, og hvordan vi bruger den himmelske kraft vil i stor grad bestemme vores lykke i det jordiske liv og vores evige skæbne.

Ældste Dallin H. Oaks har forklaret:

»Kraften til at skabe liv er den mest ophøjede kraft, Gud har givet sine børn. Dens anvendelse blev befalet i det første bud, men et andet vigtigt bud blev givet for at forbyde dens misbrug. Den store vægt, vi lægger på kyskhedsloven, kan forklares med vores forståelse af hensigten med vores skabende kraft i udførelsen af Guds plan …

Uden for ægteskabets bånd er enhver anvendelse af skaberkraften i større eller mindre grad en syndig nedværdigen og forvanskning af den mest guddommelige egenskab hos mænd og kvinder« (»Saliggørelsens store plan«, Stjernen, jan. 1994, s. 70).

Standarden for seksuel moral

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har én ufravigelig standard for seksuel moral: Intime forhold er kun passende mellem en mand og en kvinde i det ægteskabelige forhold, der er foreskrevet af Guds plan. Sådanne forhold er ikke blot en nysgerrig udforskning, en appetit der tilfredsstilles eller en slags selvisk stræben efter fornøjelse eller underholdning. De er ikke en erobring, der skal opnås eller en handling, der skal gennemføres. De er snarere i dette jordiske liv et af de højeste udtryk for vores guddommelige natur og potentiale og en måde, hvorpå de følelsesmæssige og åndelige bånd mellem en mand og hustru styrkes. Vi er velsignet med moralsk handlefrihed og er i kraft af vores guddommelige arv defineret som børn af Gud – og ikke af seksuel adfærd, moderne holdninger eller sekulære filosofier.

Det naturlige menneske

Til en vis grad lever det naturlige menneske, som Kong Benjamin beskrev, i bedste velgående i hver af os (se Mosi 3:19). Den naturlige mand eller kvinde omvender sig ikke, er kødelig og sanselig (se Mosi 16:5; Alma 42:10; Mosi 5:13), eftergivende og umådeholden, stolt og selvisk. Som præsident Spencer W. Kimball har sagt: »Det ›naturlige menneske‹ er det ›jordiske menneske‹, som har tilladt, at rå, dyriske lidenskaber har fået magten over hans åndelige tilbøjeligheder« (»Havets strømninger og familiens indflydelse«, Den danske Stjerne, juli 1975, s. 2).

I modsætning hertil er »Kristi menneske« (Hel 3:29) åndeligt og tøjler sine lidenskaber (se Alma 38:12), er mådeholdent og behersket, godgørende og uselvisk. Kristi menneske holder fast ved Guds ord, fornægter sig selv, tager sit kors op (se Matt 16:24; Mark 8.34; Luk 9:23; L&P 56:2) og kæmper sig fremad på den lige og snævre kurs bestående af trofasthed, lydighed og hengivenhed til Frelseren og hans evangelium.

Som Guds sønner og døtre har vi arvet guddommelige egenskaber. Men vi lever for tiden i en falden verden. Selve de elementer, som vores legeme er skabt af, er i deres natur faldne og konstant underkastet syndens, fordærvets og dødens tovtrækning. Som konsekvens deraf påvirker Adams fald og dets åndelige og timelige konsekvenser os mest direkte gennem vores fysiske krop. Og alligevel er vi dualistiske væsener, for vores ånd, der er den evige del af os, er bosat i et fysisk legeme, der er underlagt faldet. Som Jesus understregede for apostlen Peter: »Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt« (Matt 26:41).

Den sande natur af jordelivets prøve kan altså opsummeres i følgende spørgsmål: Vil jeg følge det naturlige menneskes tilbøjeligheder, eller vil jeg give efter for den hellige Ånds tilskyndelser og aflægge det naturlige menneske og blive en hellig ved Herren Kristi forsoning (se Mosi 3:19)? Det er prøven. Det naturlige menneskes begær, ønsker, tilbøjeligheder og tilskyndelser kan overvindes i og ved Jesu Kristi forsoning. Vi er på jorden for at udvikle guddommelige kvaliteter og for at tøjle alle kødets lidenskaber.

Modstanderens hensigt

Faderens plan er lavet for at give vejledning til hans børn, for at hjælpe dem til at blive lykkelige og for at bringe dem sikkert hjem til ham med opstandne, ophøjede legemer. Vor himmelske Fader ønsker, at vi skal være sammen i lyset og fyldt med håb. Sammenlignet hermed arbejder Lucifer på at gøre Guds sønner og døtre forvirrede og ulykkelige og på at hindre deres evige udvikling. Løgnens faders overordnede hensigt er, at vi alle bliver »elendige, ligesom han selv er« (2 Ne 2:27). Lucifer ønsker, at vi til syvende og sidst er alene i mørket og uden håb.

Satan arbejder hårdt på at ødelægge de vigtigste dele af Faderens plan. Satan har ikke et legeme, og hans evige udvikling er blevet standset. Ligesom vand, der flyder i et flodleje, stoppes af et dige, er modstanderens evige udvikling således forpurret, fordi han ikke har et fysisk legeme. På grund af sit oprør har Lucifer nægtet sig selv alle jordelivets velsignelser og erfaringer, som er gjort mulige gennem et tabernakel af kød og knogler. Han kan ikke lære de lektier, som kun en legemliggjort ånd kan lære. Han er bitter over kendsgerningen af hele menneskehedens bogstavelige og universelle opstandelse. En af skriftens mulige betydninger af ordet forbandet kommer til udtryk i hans manglende evne til fortsat at udvikle sig og blive som vor himmelske Fader.

Eftersom et fysisk legeme er så centralt i vor himmelske Faders plan for lykke og vores åndelige udvikling, stræber Lucifer efter at modarbejde vores udvikling ved at friste os til at anvende vores legeme på upassende vis. Noget af det mest ironiske ved evigheden er, at modstanderen, som har det elendigt, netop fordi han ikke har et fysisk legeme, opfordrer og frister os til at tage del i hans elendighed ved at bruge vores legeme på upassende vis. Selve det redskab, som han ikke har og ikke kan anvende, er således det primære mål for hans bestræbelser på at lokke os til åndelig undergang.

At overtræde kyskhedsloven er en alvorlig synd og et misbrug af vores fysiske tabernakel. For personer, der kender og forstår frelsesplanen, er enhver besmittelse af legemet et oprør (se Mosi 2:36–37; L&P 64:34–35) og en fornægtelse af vores sande identitet som Guds sønner og døtre. Når vi ser udover det jordiske liv og ind i evigheden, er det let at opdage, at den slags forhold, som modstanderen er fortaler for, er midlertidige og tomme.

Velsignelserne ved at være kysk

Alma rådgav sin søn Shiblon til at tøjle »alle [sine] lidenskaber, så [han kunne] være fyldt af kærlighed« (Alma 38:12). Det er vigtigt at vide, at disciplinering af det naturlige menneske i enhver af os muliggør en rigere, dybere og mere udholdende kærlighed til Gud og hans børn. Kærlighed vokser af retskaffen beherskelse og formindskes af impulsiv tilfredsstillelse.

Præsident Marion G. Romney har sagt:

»Jeg kan ikke komme i tanke om nogen velsignelse, som man mere brændende bør ønske, end de velsignelser, som er blevet lovet de rene og dydige. Jesus talte om særlige belønninger for forskellige dyder, men forbeholdt, så vidt som det forekommer mig, den største belønning for de rene af hjertet, ›for de skal se Gud‹, sagde han (Matt 5:8). Og ikke alene skal de se Herren, men de skal også føle sig hjemme i hans nærhed.

Her er … Frelserens løfte: »Lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed (L&P 121:45)« (Tillid til Herren, Den danske Stjerne, okt. 1979, s. 66).

Vi er også blevet lovet, at »Helligånden skal være [vor] stadige ledsager« (L&P 121:46), når vi følger dydens sti. At efterleve kyskhedsloven frembyder derfor nogle af de største velsignelser, mænd og kvinder kan modtage her på jorden: Passende åndelig selvtillid i familiens, venners, Kirkens lederes og slutteligt Frelserens nærhed.Vores medfødte længsel efter at høre til opfyldes i retfærdighed, når vi går i lyset med håb.

Omvendelsens princip

Nogle af jer, der modtager dette budskab, har behov for at omvende jer fra seksuelle eller andre synder. Der refereres ofte til Frelseren som den store helbreder, og denne titel har både en symbolsk og en bogstavelig betydning. Vi har alle oplevet smerten forbundet med en fysisk skade eller et fysisk sår. Når vi har smerter, søger vi typisk lindring og er taknemlige for medicin og behandlinger, der kan hjælpe med at give os den lindring for vore lidelser. Se på synd som et åndeligt sår, der forårsager skyld eller, som Alma beskrev for sin søn Corianton, »samvittighedsnag« (Alma 42:18). Skyld er for vores ånd, hvad smerte er for vores krop – en advarsel mod fare og en beskyttelse mod yderligere skade. Fra Frelserens forsoning flyder den lindrende salve, der kan hele vore åndelige sår og fjerne skyld. Denne salve kan dog kun anvendes gennem principperne tro på Herren Jesus Kristus, omvendelse og vedvarende lydighed. Resultaterne af oprigtig omvendelse er fred i sindet, trøst og åndelig helbredelse og fornyelse.

Jeres biskop eller grenspræsident er den åndelige læges assistent, der er autoriseret til at hjælpe jer til at omvende jer og blive helbredt. Men husk, at omfanget og intensiteten af jeres omvendelse må svare til omfanget og naturen af jeres synd – specielt for sidste dages hellige, der har indgået hellige pagter. Alvorlige, åndelige sår kræver vedvarende behandling og tid til at hele fuldstændigt.

Et løfte og et vidnesbyrd

Den lære, som jeg har beskrevet, vil virke gammeldags og forældet for mange mennesker i verden, der i stigende grad spotter forplantningens hellighed og bagatelliserer menneskelivets værdi. Men Herrens sandhed ændrer sig ikke som følge af griller, popularitet eller offentlige meningsmålinger. Jeg lover, at lydighed mod kyskhedsloven vil øge vores jordiske lykke og gøre vores evige udvikling mulig. Jeg vidner om, at kyskhed og dyd også nu er, som det altid har været det og altid vil være det, »yderst kært og dyrebart, mere end alt andet« (Moro 9:9). Jeg vidner om dette i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.