2010–2019
Klengitelreng er a Jeremia: Bom Kerekikl er a Klsibai
October 2013


Kngtil a Rengul a Jeremia: Bom Kerekikl er a Klsibai

A omelasem el merkid a mo mengeroid er kid er a ngii di el tekoi el mo lochetid, mngeseuir a Rubak el mengudel er a re ngellitel, e bom charm el kirel a merael mei el telecheroll.

A uchelel a chelbechielam ea bechik, el Mary me ngak, a tilbir el melasem el dmak el mo omes a klekoel me a omeruul el sebecham el morngii el terung. Ng dirrek el mle somam el mengereomel a ududam. A Mary a kmal mle soal a chelitakl meng ual blel bekikl a bok iis er a tekoi er a osengel a klekool, meng ngullengit el ikel bek el kim harau el mo er ngii alsekum eng teblo el osengel a chelitakl, ng opera, malechub a klekool er a beluu eng mo orkemel a imo el ocheraol el osengel a yakiu.

A kot eng dimlak el sal soak a opera, eng di omerolel a taem el mong eng mlengodech osengek el kirel. Ak bai mirrael el mo soak lomes er opera er a Giuseppe Verdi.1 Chelechal sandei eng mo meng erul dart el klsel a sils er a cherellel.

Sera le ngeasek a Verdi eng mle melemlim a rengul er a profet el Jeremiah, me sera 1842 er a le 28 a rekil, eng mlo merael chisel el ngara opera el Nabucco, tia kedeb el ngakl er a Italy el Nebuchadnezzar, el king er a Babylon. Tial opera a ngarngii a mlengai er a hong er a Jeremia, Klengitelreng, me a Psalm er a Uodel Renged. Tial opera uldimukl er ngii a ngeiul a Jerusalem me sera le mudechem me a klebsengerir a re Jews. A Psalm 137 a ulemekrael er a Verdi er a kmal mle ungil el “Chorus of the Hebrew Slaves.” A dai er tial psalm er a chedaol llechukl er kid a kmal mesisiich: “Me sera le kelebus, e tirka el Jews a lilangel er a omeuachel er a Babylon—E leng klengitereng a uchul, eng mlo meringel er tir el mengitakl a cheliteklel a Zion.”

Sel moktek a mo omes a bek bedengel a ngebetel a ilmokl el dengarngii me a klsibai. Ak mo mengaisisiu a bebil er a tekoi er chelechal taem ngii me sel taem er a Jeremia ruchei er a rebetel a Jerusalem. Chelechal ku meskemiu tial ngor er a uleklatk, e ak mui er a saul el betok el rechedal a Ikelesia ngara llemalt e mengeroid er tir er a omeruul el ngii a kmal mekngit er medal a Rubak er a taem er a Jeremiah.

A ulaoch me a klengitelreng er a Jeremia a meklou a ultutelel el mora Ruriul-klebesei el Santo. A Jeremia me a ikel dilubech er a Jerusalem a teletael el debetik er a uchelel a Babier er a Mormon. A Jeremia a mle chad er sera taem er a profet Lehi.2 A Rubak a mle mesisiich louchais er a Jeremiah er a okedongel morngii ruchei er a le mechell: “Uchei er a kbeskau a klengar er kau e a kngileltau, ma uchei er chomechell e a ktiletkau; ak ngileltau el mo profet el mora bebil er a beluu.”3

A Lehi a kuk mle ngodech a okedongel, bo loruul, me a urerel le bilsa a Rubak. Ng dimlak el mokedong er a le ngeasek ng bai sera le klungang. Sera kot eng uleba ngor er a uleklakt, eng di a uriul er a le blak a rengul louchais a osisiu el klumech el di uaia Jeremiah, e a Lehi a mlodurch er a Rubak el mo nguu a telungalek er ngii e merael el mora choreomel.4 Me sera rrelii tiang, ea Lehi a dimlak el di ble lomekngeltengat er a telungalek er ngii tial klengeltengat a dirrek el mlora rokui el chad.

A ikal el rak ruchei er a telemellel a Jerusalem,5 ea klumech el Rubak a milsang a Jeremia a meringel dobes. Ng dilu el kmo:

“A rechedak a mla ngmodech a klebkellir el mora ikel ngii a diak a ultutelel. …

“… Te mla choitak el madedok er a ngar el ralm, e mla kmiis … lotobed … a chemars lollumel, meng diak el sebechel lotekau a ralm.”6

Me sera lolekoi el kirel a kerior el mo dubech el mo er a rechad er a Jerusalem, ea Rubak a ulmekikngit el reng, “[A denguu er tir] ea omeridm a mla memong, ea kleald a mla mo merek, e [tir] a dirkak el mosobel.”7

A mle moktek er a Dios ea rechad el sechal me a redil a mo mimokl el melilt er a ungil me a mekngit. E sel sekum me a mekngit lomelilt a mo klou el teletelir a rechad me a beluu, eng mouchul a kerior er chelechang me a merael mei el klengar. A rechad a sebecherir el mo llechotel malechub e te mo sibai er a diak el dil lolemall el omerul, me e omeksau el mekngit el klalou ng dirrek el melemall, e omeksau luldasu el ngii a mo osengur a melemalt el klengar.

A mocheroid er a omengull el mo er a dita el ngar el Dios e omengull a bleob el re ua ilteet me a skel a chetengakl e meruul a deleboes me a chelbirukel a sebechel choridii a ilmokl loba chad e mo chemau a ikal tekoi. E a uldimukl er ngii a llechotel el rengul, bedenged, me a uldesuel el bebil eng tomellii. A Jeremia me a Lehi a dirrek el ulsisechakl el kmo tirkel melemalt a kirir lolengeseu er a Rubak er a omengetmeklel a Ikelesia er Ngii me a rengedel e mo mengudel er a re berberiid el Israel.8

Aika el klumech a mla medung el misisiich el betok el rak er a ikel bek el renged. Aikang a ultuil er ngii a Olutel a ebangkelio er a Jesus Kristo el ngii, er chelechang el ngii a ulebengelel tial renged.

A klebsengir a re Jews me a bridel a klebliil er a Israel, luldimukl er ngii tirkel teruich el klebliil, a klou a ultutelel klemerang el osisechakl el ngara Olutel a ebangkelio. A ikal tacher el ririid el klebliil er a Israel a cheldellel a Northern Kingdom er a Israel el mlengai el mo kelbus er a Assyria er sera 721 b.c. Te mlo er a beluu el ngara diluches.9 Sel ongeteruich el tebechelel a klaumerang er kid a kmo, “A ki oumerang er a mei el cheldellel a klechad er a Ikelesia ma okisel aikel teruich el Kebliil.”10 A ki dirrek el oumerang el ngii a tebedechel a telbilel a Rubak lobengkel a Abraham, el diak el dil kebliil er a Abraham a mo mukngeltengat ng dirrek el rokui el chad er a beluulechad a mo mukngeltengat. El di uai ke el dilung a Elder Russell  M. Nelson el kmo, a cheldellel “a diak el lolekoi er a basio ng melekoi er sel tibir a chad el moltirakl er ngii. A rechad a sebechir ‘el mo mengai el mo soiseb er a klemedengei er a Rubak’ [3 Nephi 20:13] el di ngara a ikel beluu el le ngar ngii.”11

A osisechekled a bleketakl: “A Rubak a ulemriid e ulemekcharm er a reteruich el klebliil er a Israel le tir el milngebirukel e dengerenger. Engdi, a Rubak a [ousbech] er tial bridel a ngellitel el chedal el mora bek el beluu er a beluulechad el mo omekngeltengat er a ikel beluu.”12

Ke de smuub aikel meklou a belkul suobel er seikid el mle team er a chelebuul. Meng kired el mora ikel sebeched el mo mengeroid er kid er a klengit me a delengerenger el ngii a ngoikid el mo sibai.13 Kede dirrek el mtebengii a melemalt el klengar el kmong morngii eng mochu sebeched lolengeseu er a Rubak er a cheldellel a rengellitel er Ngii me a cheldellel a klechad er a Iserael.

A kelebus, klsibai, uleksau, me a diak el mimokl a ngarngii a bekbedengel a teletelel. Ng sebechel mengelebus er a bedenged, e dirrek el sebechel el loridii malechub eng tomellii a mimokl el melilt el ngii a sebechel torbengii a omerolled. A Jermia a kmal bleketakl el kmo a chelbirukel me a delngerenger a mle uchul a telemellel a Jerusalem el mlo kelebus er a Babylon.14

A bebil er a klsibai a dirrek el kmal tomelii a reng el ngar a chad. A mimokl el melilt a sebechel mekngit a ulsbechellel lokiu a betok el teletael.15 Ak mo dmung a euang el ngii a klou a telmellel el siukang er chelechal taem.

A kot, a uleksau el tekoi el ngii a tomelii a mimokl el melilt, omtok a klaumerang, e tomall a klisichel a bedenged e kulebsengid. A klisichel a mekngit el kar me a rrom, osengel a deleboes, bakutsi, sibai er a rolel a udoud, me a bebil er a berraod el omekberaod er tirka el mla mora klsibai me a buai a meral klungang meng diakea le mochur.

A ongerung, a bebil er a duleksau er ngii me a ikel soal a rengud altang diak el mekngit engdi ng sebechel kosekodel a mekreos el temed el ngii a sebeched lousbech el kudmokl a betok el moktek er kid. Aikang a sebechel uldimukl er ngii a rua imis el ulsebechellel a social media, video game, digital game, klekool, omilil, me a lmuut el bebil.16

A omengerreomelel a taem el mora telungalek a tara kot el klou a belkul tekoi el le chelbangel er ngii a rechad er a betok el beluu. A taem er a di le ngak el tang el chedal a Ikelesia er a obis er a llach er kemam, e a tara chad ra llach el redil a uluchais er ngak el lekong di uaia lou chossarai el omidokl a klde el bduu er ta el taem. A tara bduu a urerel ra llach, a tang a chebechiilel, e a kuk tang a rengelekel. Ng kmeed el ua lak a taem el kirel. Ng mle bekikl el imo er aikal bdul a blechoel el di ngara chutem. Ak millekoi me ki bo mdak el chelechad el mo mesaod a ikel ngii a kot el ngar uchei el kiram el meruul. A ki miltik el tara klou luchul ea ki oureor a kirel a siungel a telungalek er kemam. A ki kilengei el oureor el kirel a betok ludoud a dimlak el sal klou a ultutelel el ua telunglek er kemam, e ngdi ki miltebengar el omesiungam el mora okiak er kemam el mora tkul rebab el sebecham a klou a ultutelel. A cheldecheduch a kuk iliu el mora ki moruul el ngii a diak el meklou a ultutelel e mekngit el kirel a chitel a taem el mora telungalek. Kid kede mlorimel el chemoit a temed er a urered el ngii a ual diak a belkul?17 A ki tilbir el mokek er kemam rulii a mo maori er kemam el mo ungil kirel a telungalek el mora sechal me a redil. Mei me de bo dungil okesiu el kirel a ungil lulekereuil a taem el kirel a telungalek.

A ongedei, el klungang er chelechal taem a klakodil a ilmokl, el di uai kal bla de ues el ngara reksi, el tiang a uldasu malechub eng tekingel a balatiks el ngii a ngodech er a ebangkelio er a Jesus Kristo. A mtechir el olab a uldesuel a chad a klemerang er a ebangkelio a sebechel choridid er a beot el klemechel Osobel. A Apostol el Paulus er a loldingel er a Athens, eng millasem el olsisechakl er a Okisel a Jesus Kristo. Me tial omeruul a de chiuii er a Rellir, “E le rokui el chad er a Athens me a rengodech el chad el mla er ngii a chiloit a temir, el louchais, malechub e torrenges a beches el tekoi.18 Ma sera bolodengelii a betengel a tekingel a Paulus el kirel a teletelel a klechelid, el ngii a diak el beches, e te chilitii.

Tiang a kmal di osisiu er chelechal sils, el klemerang er a ebangkelio a belchoel el mechoit malechub eng mengodech e le te meruul el mo ungil er a udesuir malechub eng mo sebechel luldak er a ngarngii el siukang me a klemedengei er a uldasu. Asekum meng diak de kerekikl, eng sebeched el soiseb er a ikal omeruul el ngoikid el mo llechotel er a uldasu. Ng betok a a ngor er chelechal taem e louchais er a kirel teletelel a redil a le kiei.19 A ikang a blechoel el di kautok. Sel kired el mo kerekikl er ngii a uldasu el ngii a melekoi a kngtil malechub eng mengkekerei er a omelengmes er a redil el melilt el mo chuarm el kirel a mo chedil, olsisechakl, omekeroul, malechub a mo sechelirir a rengalek.

A sesel buil er a ruruil, ea reterung el kot el mekekerei el ngelekel a rengelekam a di mle tir el me oldingel er kemam louderta er tir—el tang er a ta el sandei. Ak mlara blai me ak mlo mekengii a chesimer. A bechik er a Mary, a mla er a tara delmerab. A ikal eru el odingel a uriul er a kumechull er tir, e te millekoi a kmeed el osisiu el tekoi. Tulemes el meliuekl e dilu el kmo, “Ng meral soak el ngara blil a Delak el mechas. Ngar ker a Chedil? Ng dimlak kulekoi el mo er tir ngdi kulemdasu, “Tiang diak el dirrek el blil Chedam?” Eng di ak mlo omtab er se er ak kekerei el buik, ea telungalek er ngak a mlora blil a Delak el mechas. A tekoi er tial dodengelii el chelitakl e mei er a uldesuek, “Oleong omeuachel lokiu oreomel el mo er a blil a Edei.”

Mei, e bok beketeklii ngak a smiich a renguk el kirel a skuul me a techall el mora redil. Ng ungil a renguk e le aikal meringel lurreor me a omengetmeklel a blai loruul a redil a betengang er a betok el beluu er a ikal beches el klekedall er chelechal taem me a redil a ngarngii a betok e meklou el blal kedmokl er a ikel lureor el lengarngii. Engdi alsekum me kede mecherei a siukang meng choridii a ungil deleuill er a rengalek el mo re rechedil me a rederir el mechas me a rumekeroul, e kede mo ouchel er ngii el tekoi.

A ongeuang, a klisiich el melemall a durrekodel el osisechaklel a klechelid a sebechel mo uchul eng diak de mimokl. A tara kok el mekngit el omeruul alsekum a melemalt el chad el medengei el mo mutaut er a bek el omerellel er medal a Dios bol morimel el mo meruul a tekoi lomtok er a uldesuel—a okesiul tiang, a chad loureor el kirel a ulekereuil a bedenged bol morimel el melilt el mo olengeseu er a terbengel a klengar ra diil el ngii a diak el melemalt er a uldesuel e a lak el kedmeklii eng mo merek loureor.

A Ikelesia a kmal kekerei el chelechad ngii me a bode mucherangel lobengterir a reuaikid. Ng meringel el bo dolodech er a buai, eng di ng kired el melasem el meruul el moungil a blekeradel el iliuekl er kid. A Uriul-klebesei el Santo er a bek el beluu a kirir el mo ungil chad er a buai, e teloi er a tekingel a buai, e di tir lolisechakl er tir er a ikel mochu llach e mo sengkio.

Sel dolsiich er ngii, a kired el blechoel el meruul a ngii di el tekoi el mo omekerreu er a telungalek er kid me a merael mei el telcheroll.20 A betok er tir a dirkak el bol mechitikaik er a meringel e omeksau el omeruul me a chelbirukel el uldasu. Meng kired el ngosuterir e melisiich er tir el kirel a beluulechad el ngii a di mla mo ua Jerusalem el Lehi me a Jeremiah a milsang. A lmuut el tang, eng kired el kudmekleterir el mo remuul e ngmai a chedaol telbiil e mo meral mesiungel a Rubak el molngeseu er a Ikelesia er Ngii el mengudel er a re berberiid el Iserael me a rengellitel er a Rubak er a ngii di el ker.21 A Doctrine and Covenants a klebokel omesodel el kmo a remelemalt a mo mengai er a bek el beluu, el mei er a Zion, el mengitakl er a chelitakl er a diak a ulebengelel el deureng.”22

A omelasem el merkid a mo mengeroid er kid er a ngii di el tekoi el bo de lechotel er ngii, bo mngeseuir a Rubak el mengudel er a re ngellitel, e bom charm el kirel a merael mei el telecheroll. Ng kired el blechoel el melebedebek el diak el di le kid el olsobel er kid. Kid a mengubet lokiu a beltik el reng, krasia, me a tngakireng el blol charm er ngii a Osobel. Sera le chiis a telungalek er a Lehi, e te mlukrael er a llomes er a Rubak. Alsekum meke de ngara klemerang el kirel a llemesel, oltirakl a llechul, e ultuir er a klungiolel, e kede mo cheroid er a sibil a reng, bedenged, me a klemedengei me a dirrek el klengitereng er a omelisebekl er kid er a kuk ua le cherremeled, e ng di Ngii a kmal mui el sebechel lolsobel.

Mei e de cheridid er a klou el klengitelreng er tirkel tir a mla ruebet mete llechotel meng merengla er tir el mengitakl a cheliteklel a Zion. El ngara ngkel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. A betok el opera er a Verdi el uaia Aida, La traviata, me a Il trovatore, a bebil er a kot el merael chisel opera el longitakl el liueklii a beluulechad er chelechal taem.

  2. Mesa 1 Nephi 5:13; 7:14.

  3. Jeremia 1:5.

  4. Mesa 1 Nephi 2:2–3.

  5. A telemellel a templo er a Solomon, rebetel a Jerusalem, me a mlekelebus el kebliil er a Judah a dilubech er a bekord el 586 b.c.

  6. Jeremia 2:11, 13.

  7. Jeremia 8:20. A Jeremia a milluches el kirel a Rubak lomekedong er a rechad el mo ouchel er a kngterir: “A ringelek a dikeal mekard” (Jeremia 4:19) e ollengit, “Komo metik er a chad … el meruul a llemalt, e osiik er a klemerang; a Ak mo ousubes er ngii.” (Jeremia 5:1).

  8. Mesa Jeremia 31; 1 Nephi 10:14.

  9. Mesa 2 Kings 17:6;Doctrine and Covenants 110:11.

  10. Tebechelel a Klaumerang 1:10; dirrek el mesa 2 Nephi 10:22.

  11. Russell M. Nelson, “Babier er a Mormon me a Cheldellel a Israel,” cheldecheduch el mildung er a seminar er a mo beches el mission president, June 26, 2013).

  12. Olecholt a ngar a Chedaol Llechukl, “Israel,” scriptures.lds.org.

  13. A Rubak, el mengedecheduch el kirel chelechal taem, a dilu el kmo tial rokir el beluu a ngara klengit, e lmangel er a chungel a ilkolk e llechotel er a klengit e leng diak lorael el mo er Ngii (Doctrine and Covenants 84:49–50).

  14. A diak a kngterir el chad a sebecherir, el dirrek, el mo diak el mimokl.

  15. A osisechakl a diak el mengodech, eng di teletael er a klsibai, mengitechut, me a melemall a mla mengai el mo betok lokiu a mechas a rengud er ngii el teletael.

  16. Tiang a milluches el kora omosiroi el ngar a kot el llel a New York Times Magazine er tial mlo merek el rak (Apri. 8, 2012) el melekoi a omeksau el teletelel a digital game. Ke de menguiu, “Ulis el lomeksau, Mengoit a Temed, Melemall a Deleuill, Melemall a Uldesued, Klisiich me a Olengibes er a Klebelung el Digital Game.” E mle llechukl er a mekekerei: “(E diak de du el kmo ngdiak el dirrek el betik a rengud er tir.)” Tiang, a kora di omekbeok er ngii, a melisiich er a llemesed er a ulsbechelled er a ikal ungil mla meruul el beches el klekedall er chelechal taem.

  17. A blechoel el uldesu er a betok el blil a ureor “A ki smiich loureor, e smiich el milil.” Meng uaisei el deleuill er a rechad er a ureor a klou a ultutelel, e sel sekum a “ureor me a omilil” a otitechii a temel a telungalek, e ngdi kau el melemall er kau.

  18. Rellir 17:21; smisichii a belkul.

  19. Mesa a Keli Goff, “Female Ivy League Graduates Have a Duty to Stay in the Workforce,” Guardian, Apr. 21, 2013, www.theguardian.com/commentisfree/2013/apr/21/female-ivy-league-graduates-stay-home-moms; Sheryl Sandberg, Lean In: Women, Work, and the Will to Lead (2013); Anne-Marie Slaughter, “Why Women Still Can’t Have It All,” The Atlantic, June 13, 2012, www.theatlantic.com/magazine/print/2012/07/why-women-still-cant-have-it-all/309020; Lois M. Collins, “Can Women ‘Have It All’ When It Comes to Work and Family Life?” Deseret News, June 28, 2012, A3; Judith Warner, “The Midcareer Timeout (Is Over),” New York Times Magazine, Aug. 11, 2013, 24–29, 38; Scott Schieman, Markus Schafer, and Mitchell McIvor, “When Leaning In Doesn’t Pay Off,” New York Times, Aug. 11, 2013, 12.

  20. A Ikelesia a mengesuseu er a klebisop el mo olngeseu er a telungalek el mo chemoit a betok el temir el lobengterir a rengeasek el sechal, rengeasek el redil, me a mesobil meklou el chad. A re bishop a mla mongit el mo mesterir a ngerachel er a ward council el mora chelechad er a Melchizedek Priesthood, mora auxiliaries, me a rechad er a ikelesia el ngarngii a tokubets el duch er tir el mo olengeseu er a rebebil.

  21. Mesa Doctrine and Covenants 29:7.

  22. Mesa Doctrine and Covenants 45:71.