Undervis med Guds kraft og myndighed

Vi er usigeligt taknemlige for lærerne rundt om i Kirken. Vi elsker jer og har stor tillid til jer. I er et af de store mirakler i det gengivne evangelium.

Der er faktisk en hemmelighed i forbindelse med at blive dygtig til at undervise i evangeliet, til at undervise med Guds kraft og myndighed. Jeg bruger ordet hemmelighed, fordi en lærers dygtighed afhænger af principper, som kun kan forstås af dem, der har et vidnesbyrd om det, der fandt sted en smuk, klar morgen i begyndelsen af foråret 1820.

Himlene blev åbnet som svar på en 14 år gammel drengs ydmyge bøn. Gud, den evige Fader, og hans Søn, Jesus Kristus, viste sig og talte til profeten Joseph Smith. Den længe ventede genoprettelse af alle ting var påbegyndt, og princippet om åbenbaring blev for evigt befæstet i vores uddeling. Josephs budskab og vores budskab til verden kan opsummeres i to ord: »Gud taler«. Han talte fordums, han talte til Joseph, og han vil tale til jer. Det er det, der adskiller jer fra alle andre lærere i verden. Der er derfor, I ikke vil lide nederlag.

I er blevet kaldet ved profetiens og åbenbaringens ånd og er blevet indsat ved præstedømmets myndighed. Hvad betyder det?

Det betyder først og fremmest, at I er ude i Herrens ærinde. I er hans repræsentanter, og I er bemyndiget og har fået til opgave at repræsentere ham og handle på hans vegne. Som hans repræsentanter er I berettiget til hans hjælp. I må spørge jer selv: »Hvad ville Frelseren sige, hvis han underviste min klasse i dag, og hvordan ville han sige det?« I skal gøre det samme.

Dette ansvar kan måske gøre, at nogle føler sig utilstrækkelige eller endog lidt bange. Stien er ikke svær at følge. Herren har sørget for en måde, hvorpå enhver værdig sidste dages hellig kan undervise på Frelserens vis.

For det andet er I kaldet til at forkynde Jesu Kristi evangelium. I må ikke undervise i jeres egne ideer eller filosofier, end ikke iblandet hellig skrift. Evangeliet er »Guds kraft til frelse«,¹ og det er kun gennem evangeliet, at vi bliver frelst.

For det tredje er I blevet befalet at undervise i evangeliets principper, som de står i Kirkens standardværker, undervise om de nutidige apostles og profeters ord og at undervise i det, som Helligånden tilskynder jer til.

Hvor begynder vi så?

Først og fremmest er det vores ansvar at leve på en sådan måde, at vi kan have Helligånden som vores vejleder og ledsager. Da Hyrum Smith ønskede at blive involveret i dette sidste dages værk, sagde Herren: »Se, det er din gerning: at holde mine befalinger, ja, af al din kraft, hele dit sind og hele din styrke«.² Det er udgangspunktet. Det råd Herren gav Hyrum, er det samme råd, som han har givet de hellige til alle tider.

Det Første Præsidentskab har sagt dette til lærerne i dag: »Det vigtigste i jeres tjeneste bliver jeres egen daglige åndelige forberedelse, deriblandt bøn, skriftstudium og lydighed mod befalingerne. Vi opfordrer jer til at vie jer til at efterleve evangeliet med større inspiration end før.«³

Det er værd at lægge mærke til, at Det Første Præsidentskab ikke sagde, at det vigtigste i jeres tjeneste er at forberede jeres lektion grundigt eller at mestre forskellige undervisningsteknikker. Selvfølgelig skal I forberede jer flittigt til hver lektion og stræbe efter at lære, hvordan I kan undervise, så I kan hjælpe jeres elever til at udøve deres handlefrihed og åbne deres hjerte for evangeliet, men den vigtigste del af jeres tjeneste er jeres personlige og åndelige forberedelse. Når I følger det råd, har Det Første Præsidentskab lovet: »Helligånden [vil hjælpe] dig til at vide, hvad du skal gøre. Dit eget vidnesbyrd vokser, din omvendelse bliver mere omfattende, og du bliver styrket til at møde livets udfordringer.«⁴

Hvilke større velsignelser kan en lærer ønske sig?

Derpå har Herren befalet os, at før vi søger at kundgøre hans ord, skal vi først søge at få det.⁵ I må blive mænd og kvinder med en sund forståelse ved flittigt at studere skrifterne og ved at gemme dem i hjertet. Derpå vil Herren, når I beder om hans hjælp, velsigne jer med sin Ånd og sit ord. I vil have Guds kraft til at overbevise menneskene.

Paulus fortæller os, at evangeliet kommer til mennesker på to måder; med ord og med kraft.⁶ Evangeliets ord er skrevet i skrifterne, og vi kan få ordet ved flittigt studium. Evangeliets kraft kommer til dem, der lever på en sådan måde, at Helligånden er deres ledsager, og som følger de tilskyndelser, de modtager. Nogle fokuserer kun på at få ordet, og de bliver eksperter i at videregive informationen. Andre forsømmer deres forberedelse og håber, at Herren i sin godhed på en eller anden måde vil hjælpe dem til at komme igennem klassen. Man kan ikke forvente, at Ånden vil hjælpe os med at huske skriftsteder og principper, som vi ikke har studeret eller overvejet. For at være en dygtig underviser i evangeliet skal I have både evangeliets ord og kraft i jeres liv.

Alma forstod disse principper, da han frydede sig over Mosijas sønner, og hvordan de underviste med Guds kraft og myndighed. Vi læser:

»De var mænd med en sund forståelse, og de havde gransket skrifterne flittigt, for at de kunne kende Guds ord.

Men det er ikke alt; de havde hengivet sig til megen bøn og faste, derfor havde de … åbenbarelsens ånd.«⁷

Dernæst må I lære at lytte. Ældste Jeffrey R. Holland underviste missionærerne om dette princip. Jeg citerer fra ældste Hollands tale, men har taget mig den frihed at erstatte ordene missionærer og undersøgere med henholdsvis lærere og elever. »Underviseres største ansvar er at lytte til Ånden, og lige derefter er det at lytte til eleven … Hvis vi lytter med åndelige ører … så vil vore elever fortælle os, hvilke lektioner de har brug for at høre.«

Ældste Holland fortsætter: »Det er en kendsgerning, at undervisere stadig er for fokuserede på at holde nemme, ofte gentagne lektioner, snarere end at fokusere på deres elever som enkeltpersoner.”⁸

Når I har forberedt jer selv og jeres lektion så godt, I kan, må I være villige til at give slip. Når de stille tilskyndelser fra Helligånden kommer, så må I have mod til at lægge jeres plan og jeres noter til side og gå derhen, hvor disse tilskyndelser fører jer. Når I gør det, så bliver den lektion, som I fremlægger, ikke jeres lektion, men i stedet Frelserens lektion.

Når I vier jer til at efterleve evangeliet med større forsæt end nogensinde før, studerer skrifterne og gemmer dem i hjertet, så vil den samme Helligånd, der fordum åbenbarede disse ord til apostlene og profeterne, vidne for jer om deres sandhed. Det vil sige, at Helligånden atter vil åbenbare dem for jer. Når det sker, så bliver de ord, som I læser, ikke blot Nefis eller Paulus’ eller Almas ord, men de bliver jeres ord. Når I derfor underviser, så vil Helligånden kunne minde jer om alt. »For det skal blive givet jer i samme stund, ja, i samme øjeblik, hvad I skal sige.«⁹ Når det sker, så vil I høre jer selv sige noget, som I ikke havde planlagt at sige. Hvis I derfor er opmærksomme, så vil I lære noget af det, som I siger, når I underviser. Præsident Marion G. Romney har sagt: »Jeg ved altid, hvornår jeg taler under Helligåndens indflydelse, fordi så lærer jeg altid noget af det, jeg har sagt.«¹⁰ Husk at en underviser også er en elev.

Endelig må I stå som uafhængige vidner om det, I underviser om, og ikke blot være et ekko af ordene i kursushæftet eller andres tanker. Når I tager for jer af Kristi ord og stræber efter at efterleve evangeliet i større grad end nogensinde før, vil Helligånden tilkendegive for jer, at det, I underviser i, er sandt. Det er åbenbarelsens ånd, og den samme ånd vil bringe jeres budskab ind i hjertet hos dem, der ønsker og er villige til at modtage det.

Lad os nu slutte, hvor vi begyndte – i den hellige lund. På grund af det, der skete der den skønne forårsmorgen for ikke så længe siden, har I ret til at undervise med Guds kraft og myndighed. Om dette bærer jeg mit højtidelige og uafhængige vidnesbyrd. I Jesu Kristi navn. Amen.