2010–2019
Odbechel a Kldung er a Redil
October 2013


Odbechel a Kldung er a Redil

Sel kmal kiriu lobang a mo meruul a ungil e mo ungil, e sel moltirkal er a Chedaol Reng, e a ungil blekerdeliu a mukeroul.

Ng meketeketang el taem, el beluu a ultuil er a kldung er a redil. Ng uaisei el diak di lungil blekerdelir er a ureor er a beluu a uchul, ng dirrek el sel uchetemel a kldung lolngeseu lokiu a redil el ulecholt el mo klungiolir a rebetok el chad. Ng locha, ng klou a belkul a uchul, e tial omerellir a redil a uaia lak desal loureng a saul kirel. Ng soak el mo chotii omereng el saul el kirir a rebek lungil a blekerdelir el redil, e ouchais a bebil er a uldasu me a tekoi el melemall er a klisichir a redil me a ldechor er ngik, me a ngo el kmal olengit er a rebek el redil el mo mengeluolou er sel klisichel a kldung lobang.

A redil a mechell lolab a bebil er a ungil blekeradel, el chedaol sengk el rulterir me te meduch el melisiich aikaikid el blekeradel el rua klaumerang, klou a rengul, chubechub, me a melisiich er a chelsel a deleuill me a beluu. Sera lechetengii a “meral klaumerang” er a Timoti, e a Paulus a millekoi el kmo tiaikid el klaumerang a “kot el mlara delal mechas er a Lois, e mo er a delal er a Eunice.”1

Betok el rak er a memong, er a kiei er a Mexico, eng mle ketengek el mtebengar a lullekoi er ngii a Paulus. Ak dobedebekii a ta el ngeasek el chedil, el ta er tirkel betok el redil er a Ikelesia er a Mexico el klaumera er ngii er a Dios a bleketakl el chemolt er a klengar tir meng uaia lak lodengelii. Ngika el klebokel dil a ochotii sel kldung, lokiu a klungiaol, el remutech a klengar tirkel iiliuekl er ngii el kirel a ungil. Lo bengkel a bechil, eng mlo chuarm el milechei a bebil er a soal tekoi me a klalo el kirel a lmuut el ngarbab el tekoi er tir, el dimlak lomae er a rengul. Sel duch er ngii el kudmokl a teletael el mesebechakl, mesmechokl, me a kltalreng lobengterir a rengelekel a chengelakl er a di klisichel a chad. Ng mle betok a ngerchelel lomelekl osisiu lomeruul er a bek el sils, eng di ng mle blechoel ngara budech, el medengei el kmo ng meruul a urerel a Dios. Meng uaiai Osobel, el lomekngeltengat er a rebebil lokiu omesiou e a mo chuarm el kirir a rebebil a mla mo klechad er ngii. Ng mle klou lokesiul a beltikelreng.

A kmal mla mukngeltengat lokiu a kldung el blekerdelir a redil, oumesingd a delak me a bechik. A ta er a redil el kmal chat er ngii e mereng a sulel a Anna Daines. A Anna me a bechil, er a Henry, me a reteua el ngelekir a mle teloi er tirkel uchelel a Ikelesia er a New Jersey, er a Beluu er a Merikel. Sera uchelel a 1930s, e a Henry a milsuub a kltoktang er a Rutgers University, e ngii me a Anna a mle meringel loureor lobengkel a skuul me a chelechad er a buai er a Metuchen, le kiliei er ngii, el merrob er sel mla medalm el mekngit luldasu er a rechad er a beluu el kirir a re Mormons e rullii tial beluu el mo ungil basio el rokui el rechedam me a rechedil omekeroul er a rengelekir er ngii.

Me ngokiu okesiu, e a Anna, a ulengeseu er a Metuchen YMCA el kmal ble lousbech er ngii. Di mle chelsel a ta el rak eng ngiluu a deruchall el merredel er a Mother’s Auxiliary e okor “e te ulengit er ngii el mo remurt el mo er a ta er a ikel kldei deruchall er a redil el mo chedal a board er a YMCA. Ng milngilt el dimlak omtok er ngii, e mlo teloi er a chelechad el ngii a tela el rak er a memong eng dimlak el kengei er a Resanto el soiseb er a ikal basio er tir!”2

A telungalek er ngak a millukl el mora New Brunswick Ward er sera kngeasek. A Sister Daines a milsekak e blechoel lolecholt er a klaumera er ngii er a dechak me sel sebechek el mouai ngii, el milkrolak el mo er sel tkul rebab—sel kot el ngarab el dimlak el sebechel omko ng dimlak loldubech er ngak. A tang, e ak mlengeroid er ngak er a omeruul el ngii a mle sebechel bo kuuchel a renguk er ngii ruriul, el bekudasu lomerellel me a uleklatk er ngii el dil a mle uchul. Meng uaisei el mla mo dibus, eng di blekerdelel a Anna Daines a melemolem lomelchesiu e melbedebek a rengelekel er a klengar tir me a bebil er a telcheroll me a dirrek el klengar ngak, me a lmuut el bebil el diak el mochur.

A delak el mechas er a Adena Wamick Swenson a ulsischeklak el mo kerekikl el kirel a urerel a priesthood. Ng milngelechel er ngak el mo medengelii a nglunguuch er a sacrament el kirel a blauang me a ralm, e kmo tiaikid a uchul eng sebechek el melekoi er ngii loba dmolech el klemedengei. Sel kumes er ngii loldubech e olngeseu er a demak el rubak, el mle stake patriarch, a milkdebechii omengull er ngak el kirel a chedaol tekoi. A Delak el Mechas er a Swenson a dimlak el lomekall, eng di ng mle sebechel losisechekelterir a rengalek el sechal el mo oba klpriesthook el chad.

A ungil kldung er a redil a diak a ngodech el basio el sebechel muut el mesisiich malechub e ngelmuut el kou a klungiolel er sel loureor er a blai. Sel kot el ungil basio el kirel a ulekerulir a rengalek a sel uldelid el teletael er a telungalek, el chedam me a chedil a dmak loureor el mesiou, olisechakl, e omekeroul er a rengelekir. E a lak el sebechel tiaikid el teletael er a telungalek, e a rechad a melasm el meruul osisiu el klungiaol er sel tkul rebab el sebechir er a chelsel a teletael el tir a ngara chelsel.

Meng diak el iior er a teletael le ngara chelsel, a chedil ochotii a blekeradel el diak a okesiul er a ngii di el chad malechub a ngii di el deleuill. Ngokiu a klisichel okesiul me a osischeklel, e a rengelekel sechal a suubii omengull el kirel a klechedil e mo oltaut osisechakl me a ngarbab el llach er a klengar tir. A rengelekel redil a suubii el mo omekdubech er a kldung e mo dechor el kirel a klemerang, er a bek el team, ngii me a lak el sorir a rebetok. Sel ngarbab el moktek er a chedil me a beltkil a rengul a mekroleterir a rengelekel el mo delodau el diak el betok omesodir er a ngerang, blak a rengrir er a tekoi er a skuul me a ulekerulir, e melemolem loldars a mo klungiolir a rengara bitar tir. A Elder Neal A. Maxwell a mle ta el loker: “A mera el reksi er a chad sel bocha lemocholt er sel cherrengelel, eng locha mo oto er a ngerel a boes sel lobuu malechub e ngungil loderngesall el chelitakl? Ng locha terbengel a boes er a resoldau malechub eng teletael er a budech el redil ocholt er a blai me a tonari? Aike el mlokdubech er a omengesnges er a rengalek me a chelsel a uum ng moterekokl el muut el kmal mesisich a rellii er a ikel dilubech er a kabelment?”3

Sel kmal chedaol el ngerchelel a redil a omekdubech a klengar. Kede medengei el kmo tial bedenged er a tech a ngarngii sel chedaol uchelel4 meng kirel el mo ngmai aika el eruong el ngarngii a cheroll er a bedenged er a tech me a lmuut el cheroll er a reng luchul e kede mo er sel kot el ngarbab el rengedel a Dios el celestial.5 A leuaisei, e a redil a klou a ngerchelir, (el bebil er a taem eng mo chaititeuokl a klengar tir) er a chelsel a urerel me a klebkellel a Dios el uchul a diak el luut el kodall me a diak a ulebengelel klengar el mora chad.”6 Me a rechedil mechas, rechedil,me a rungil okesiu, e a redil a dimla uchul a klengar, lolisechakl a bek el telcheroll el kirel a klou el ultutelel a klikiid er a teletael er a deleboes— ruchei er a chebechiil me a mui el klaumerang er a chelsel a chebechiil. Tiaikid a uchul, eng dimla klou a belkrir er a chelsel a beluu; luchul a klungiolir a rsechal; e mla mengeluolou er a mesisiich el basio el kirel a ulekerulir a rungil ucheliu e mesisiich el ngalek.

Rodos, ng diak el soak el kmal mo iimis el chemat er kemiu el uaia ikel doruul er a Mother’s Day el rullemiu el ko er a mo klsakl. Ng diak a belkul msal mo cherrungel;7 e diak du el kmo kom uaisei (tia diak luldimukl er a chimong el dengchokl er tia er chelechal taem). A kulekoi er ngii a kmo a omesobil malechub e ke bechiil, koungalek malechub eng diak, a om klou el redil, ke ngeasek malechub e ke ngara delongelel, a ngerachel er a kldung el mobang a klou a belkul e kemam a locha diak ki moureng a saul malechub eng dikea ki mesa tial kldung el blekeradel el mobang. Ng uaisei, el ngarngii a teletael me a omeruul er a ureor el choitechetur malechub eng choridii tial kldung el blekeradel, luchul a klou el ringel el mora dersta el chad, telungalek, me a beluu. Msall e kdu kldei el tekoi el uleklatk e bom kerekikl el kirel.

Sel kengaol luldasu el oitechetur a ungil blekerdelel a redil a sel lekea el klou a belkul a chebechiil me a klechedil me a kedmeklel a blai el urerel. A rebebil el tir a mesisiich loldubech a teletael el kirir a redil a bleketakl el chetirir a ureor er a blai, e melekoi el kmo ng uaia lotuub el mora redil e a ulekerulir a rengalek a uaia lak el tabesul teletael.8 Te oltuub er sel tir a omekedong er ngii el kmo “te di ngara blai lomekeroul er a rengalek” el uaia lurerir. Tia diak el tabesul e diak el melemalt. Kid a diak dongeroid er sel ngii a ungil el redil me a rsechal a melasm loureor— el kirel eng di kede melemolem el medengei— el kmo ng diak a ngodech el ngarbab el klungiaol el uaia klechedil me a klechedam er a chelsel a chebechiil. Ng diak a kmal ngarbab lureor, me a diak a betok a iidisel el udoud, deruchall, malechub el chetengakl er a buai el mo ngaruchei er sel ngarbab el ngkedel a telungalek. Meng diak el iior er a ngii di el ngera loruul a redil, alsekum e sel ungil blekerdelel a dikea el meues er a chelsel a telungalek er ngii.

A uldasu er a deleboes er a rechad a tomellii sel ngerachel er a ungil kldung er a redil. A melecheb a kldiull lultuil er a soal a chad malechub a soal a buai a odechelakl el kirel sel ngii a kot el chedaol klisich loba redil e tomellii a ngerachel er a ungil kldung lobang. Osisiu el teletael a klemerang el kirel a tekoi er a deleboes ruchei er a chebechiil me a baill lolecholt a bedenged a diak el dil kekeringii a belkul a redil ng bai smisichii a diak el meral tekoi el kmo a bedengel a redil a ochotii a ultutelel.

Ng meketeketang el ngarngii a siukang el kirel a diak el tabesul llach el mora sechal me a redil el uaia longerechir er a redil el kirir el mo kerekikl er a tekoi er a deleboes e a rsechal a uaia di lungil besul a loruul a deleboes er a iikrel a chebechiil. Sel kngtil tial diak el tabesul llach el mora rsechal me a redil a bleketakl, e meketeketang lolchedech el kirel e diak el kengei er ngii. Chelsel tiaikid el teletael, e kede locha omdasu el kmo a rsechal a mo oltirakl a ngarbab, el dita el llechul a kldung, eng di bai blitokl—le redil me a rekebil a mla modurch el ousechelei er a iikrel a chebechiil el di uai tial diak el tabesul llach el mora sechal me a redil el kmo a rsechal a kirir el uaisei. A ngaramong e a ngarbab el llach loltirakl a redil a mle ultuil er a blakelreng me a ngerachel er a rsechal, e chelechang e a rechad a diak lomdasu e meruul a teletael er a klausechelei, telungalek el diak a chedam er ngii, me a di merael mo obdois el chelebuul. Sel oleko ng tabesul teletael er a deleboes a tomellii a redil er sel ungil kldung el blekerdelir e ongengeteii a beluu.9 Me a chelsel tiaikid el teletael, e te sechal tirkel “mimokl” e a redil me a rengalek a kot el mo ngara ringel.

A ongedei el tekoi a ngar tirkel, oleko te oba tabesul teletael, e sorir el mesuld er sel klekakerous er a delongelel a klsechal me a kleredil. Tia blechoel rulterir a redil el mo mesuub e olab a teletelir a rsechal el—kora mekngit a blekerdelir, odikel, e chad er a ultok. Ng kora mla mo subed el katsudo me a rua klekool er a video el desterir a redil el kmal mekngit a blekerdelir, lomekuad e meruul a tellemall. Ng mekngit a rengud el mesterir a rsechal el uaisei a blekerdelir e lmuut el kmal klengitelreng sel sekum e te redil a meruul e mo er a ringel el kirel aikal tellemal.

A mle merreder er a cherrengelel a Young Women el Margaret D. Nadauld a ulisechakl: “ A beluulechad a mla mo klebech a redil er ngii el tir a medecherecher a rengrir; kid ousbech er a redil el medemdemk. Ng mla mo klebech a iidisir a redil el mekngit omerellir; kid ousbech er a redil el bekokeuii. Ng klebech a iidisir a redil el diak lungil a blekerdelir; kid ousbech er a redil el ungil a blekerdelir. Ng klebech a iidisir a redil el chetengakl e betok a ududir; kede ousbech er a lmuut el betok el redil el mui er a klaumerang. Ng mla mo klebech a chelechei el reng; kede ousbech a lmuut el klungiaol. Ng klebech a kldidai el reng; kede ousbech a lmuut el kldung. Ng klebech a chetengakl; kede ousbech a lmuut el klikiid.”10 Sel osenged er a klekakerous er a redil me a sechal, e kede obes a kakerous, e tabesul sengk el sechal me a redil a sebechir el dmak e mekdebechii a cherrungel el tekoi.

A ongtik el mora redil me a rekebil er chelechal sils a kmo momecheliu e mongeluolou er sel ungil kldung el mobang. Mongeluolou er sel ngara chelsiu el kldung me a sengk el kemiu a uleba el mei er a beluulechad. Sel kmal kiriu lobang a mo meruul a ungil e mo ungil, e sel moltirkal er a Chedaol Reng, e a ungil blekerdeliu a mukeroul. Mo er kemiu a rengeasek el redil e a kmo, lak ko metom er sel mesisiich el kldung er kemiu mol muut ruchei er a omnguu a mui el cherrengelel. Bom kerekikl me a tekoi el mousbech a ungil, diak loberaod; me a biliu a olchotel a ngariouelreng, diak el kldidai el reng; me a omerelliu olchotel a klikiid, ng diak lolchotel a deleboes. Ng diak el sebechem longeseu er a rebebil el kirel a kldung alskeum kau a diak mkedung.

Rodos, aikel rokui el moruul, e sel deleuill er kau lobengkel a Dios, el ngii a Demam er a Babeluades, a uchul a klisichem er tial klechad, meng kirem el nguu el mo kot er a klengar kau. Molbedebek el kmo a mle klisichel a Jesus a ulekiu sel ulterekokl el blakelreng er Ngii el kirel a soal a Chedam. Ng dimlak el mesim er sel ngii a soal a Demal.11 Molasm el mo uaisei el chad loltirakl er a Chedam me a Ngalek, e a ungil blekerdeliu a diak lengemed.

E lak ko medakt el mo oltaut er tial ungil blekeradel el diak mko er a medakt malechub e ke chaiamar. “Bo blechoel kldmokl el smodii er a ngii di el [chad, redil, me a ngalek] loker kemiu el kirel omeltkiu el ngara rengmiu el kirel a klungiaol el mongiil er ngii.”12 “Molisechakl er a ebangkelio; a lungil besul a belsechel, me a lak; e mollach; e mosmechokl, e molisiich a rengrir loba kllouelreng me a osisechakl.13 A Rubak a mla kmu er a roungalek el mo olisechakl er a rengelekir er a llomes me a klemerang.14 A roungalek a kirir lolisechakl er a rengelekir el meluluuch, e merael el ngara llemalt er medal a Rubak.15

Chelsel tial ongit el mora redil, e a kulengit me lak mousumengoit a tekoi. Sel dechat e dolisiich a odbechel a kldung er a redil, eng diak du el kmo a rsechal me a rebuik a sebechir el mochib el diak loruul a ngerchelir el dechor el kirel a klemerang me a llemalt, e a ngerchelir el mo mesiou, mo chuarm, e olngeseu a uaia le kora olngesonges er a redil malechub eng medechel el mo urerir a redil. Rsechal, me bo de kaukledm kid me a redil, e de kaingeseu er a berraod, e dongeluolou er sel ngerachel er a kldung er a kldemed.

Rodos, aki ultuil er a odbechel a ungil kldung el kemiu ocholt er a beluulechad, chelsel a chebechiil, telungalek, me a Ikelesia. Aki ultuil er a klengeltengat el kemiu otengel er a babeluades lokiu a nglunguchiu me a klaumera er kemiu. Aki meluluuch el kirel a sebechekliu, klungioliu, me a deureng, me a odbechel a ungil lomerelliu. El ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. 2 Timothy 1:5.

  2. Orson Scott Card, “Neighborliness: Daines Style,” Ensign, Apr. 1977, 19.

  3. Neal A. Maxwell, “The Women of God,” Ensign, May 1978, 10–11.

  4. Mesa Moses 2:27.

  5. Mesa Moses 6:57–60.

  6. Moses 1:39.

  7. “A dart el rake er a memong, John Bowlby er a omesubel a kmeed el deleuiil a miltik er ngii el kmo a sel omerenged er a deleuill a mukdubech lokiu a betok el ulekerreu er a chedil me a ngalek el klou a ultutelel dodai er a moungil uldelomel el chad. … E a redil el Sara ruddick miltik er a ‘kerekikl el loubelkikelreng’ el chaidirengul a ungil loungalek. Me ngokiu a ‘klou a rengul el loubeltikereng,’e a chedil a mekerulii a tokubets el klemedengei er a rengelekir—ng klemedengei el mo sebechir el mes aikel ngii ‘ungil lomeruul’ el ngelekir a kirir el mo uaisei (Jenet Jacob Erickson, “Love, Not Perfection, Root of Good Mothering,” Deseret News, May 12, 2013, G3).

  8. Ng mera el betok el redil er a bek el telcheroll a mla mo chuarm er a mekngit lomeruul me a diak el tabesul berraod er a chelsel a telungalek me a ureor, eng mo chuarm a diak el belkul a kmo ng kirir el ngmai a mekngit el blekeradel me omeruul. A Elder Bruce C. Hafen a millekoi: “Alsekum e a ‘diak dolatk er kid’ a belkul a kmo a redil a kirel kimer aikel klungiaol lolab me a ulekerule, e tia kmal cheleuid el tekoi. … Eng di chelechal sils e a teletael el kirel a mimokl a kuk kmal mla chengelakl, el kuk kmal mla mo iimis el meleakl er a redil er a chelsel a telungalek. Ng bai ungil a domes er ngii el kmo a sechal me a redil a dmak e kaingeseu. … Tirkel lomtok e meleakl er a rechedil el mo diak lultuil er a rebecherir a mla obes er sel kaukledm e kaingesei. Tirkel cheklii a chedil el mo diak lolatk er a rebebil a mla obes er sel ngii a omesioi el redil a kudmokl el kirel a ulekerulel. Ngultuil er a ikaikid el teletael, ea mondai el kirel a klechedil, eng bleketakl, el beluu a mla mo diak lultuil er a rechedil te dirrek el dikea lultuil er a redil” (“Motherhood and the Moral Influence of Women,” [cheldecheduch el mo er a World Congress ofFamilies II, Geneva, Plenary Session IV, Nov. 16, 1999)], http://worldcongress.org/wcf2_spkrs/wcf2_hafen.htm).

  9. A ta er a chedil el mlara Wall Street Journal a millekoi el kmo: “Ng diak luldimukl er a re Mormons, e a re evangelicals, me a re Orthodox Jews, me a rebetok er kid a metitur lolisechakl er a rengelekd el sechal me a redil el diak di el beot loterau a bedengir er a klausechelei. … Eng di, tirkel sechelik el redil, a kmal sorir el muut el mo oltirakl er a llach er a teletael er a deleboes. Tir el rokui el dobedebek a mekngit el teletael er a deleboes el riruul er a ngara mong. E diak a ta er tir el bla kuker ngii a soal muut el mo meruu er a ‘osisiu el teletael’ er a deleboes” (Jennifer Moses, “Why Do We Let Them Dress Like That?” Wall Street Journal, Mar. 19, 2011, C3).

  10. Margaret D. Nadauld, “The Joy of Womanhood,” Ensign, Nov. 2000, 15; malechub Liahona, Jan. 2001, 18.

  11. Mesa Johanes 8:29.

  12. 1 Petrus 3:15.

  13. 2 Timothy 4:2.

  14. Mesa Doctrine and Covenants 93:40.

  15. Mesa Doctrine and Covenants 68:28.