Kom til undsætning i enighed

Vi hører ofte præsident Thomas S. Monson sige: »Kom til undsætning.«¹ Jeg kommer til at tænke på en beretning i Det Nye Testamente. Den er et fuldkomment eksempel på, hvordan medlemmer og missionærer kan arbejde sammen i enighed gennem menighedsrådet for at række ud og komme til undsætning. Historien står i Markus 2:1-5. Jeg synes, at de oplevelser, Jesus anvendte for at lære os visse læresætninger eller principper, altid er meget inspirerende og lette at forstå.

En af personerne i denne beretning er en lam mand, som kun kunne flyttes med andres hjælp. Denne mand kunne kun være derhjemme og vente på at blive frelst.

I vore dage kunne det ske på denne måde. Fire mennesker udfører en opgave, som de har fået af biskoppen, om at besøge en lam mand hjemme hos ham selv. Jeg kan se dem for mig: En kommer fra hjælpeforeningen, en fra ældsternes kvorum, en fra Det Aronske Præstedømme og sidst men ikke mindst er der en fuldtidsmissionær. Ved det seneste menighedsrådsmøde havde biskoppen uddelt nogle opgaver om at »komme til undsætning« efter at have siddet i råd sammen om behovene i menigheden. Disse fire fik til opgave at hjælpe denne lamme mand. De kunne ikke vente på, at han selv kom i kirke. De blev nødt til at tage hjem og besøge ham. De blev nødt til at opsøge ham, så de tog af sted. Manden blev bragt hen til Jesus.

»Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand« (Mark 2:3).

Men værelset var overfyldt. De kunne ikke komme ind gennem døren. Jeg er sikker på, at de prøvede alt det, de kunne komme i tanker om, men de kunne bare ikke komme igennem. Tingene gik ikke så let som planlagt. Der var forhindringer på vejen til »undsætning«. Men de gav ikke op. De efterlod ikke den lamme mand ved døren. De talte sammen om, hvad de så skulle gøre – hvordan de kunne få manden hen til Jesus Kristus, så han kunne helbrede ham. Arbejdet med at hjælpe Jesus Kristus med at frelse sjæle var, i det mindste for dem, slet ikke for krævende. De fandt på en plan – den var ikke let, men de fulgte den.

»Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned« (Mark 2:4).

De tog ham op på taget. Da jeg går ud fra, at der ingen udvendig trappe var, må det have taget dem en del tid at få alle op på taget. Jeg tror, det kan være sket på denne måde: Den unge mand fra hans menighed klatrede først op på taget. Eftersom han var ung og fuld af energi, har det ikke været så svært for ham. Hans hjemmelærerkammerat fra ældsternes kvorum og den høje og stærke fuldtidsmissionær har nok skubbet meget energisk nedefra. Hjælpeforeningssøsteren har stået og bedt dem om at være forsigtige og kommet med opmuntrende ord. Mændene har så fjernet noget af taget, mens søsteren stod og trøstede manden, som ventede på at blive helbredt – så han kunne gå selv og være fri.

Denne opgave med at komme til undsætning krævede, at alle arbejdede sammen. I et afgørende øjeblik kræves der omhyggelig koordination for at sænke den lamme mand ned fra taget. De fire mennesker er nødt til at arbejde i enighed og samdrægtighed. Der kan ikke være nogen uoverensstemmelse blandt de fire. De skal sænke den lamme mand i samme tempo. Hvis én sænker rebet hurtigere end de tre andre, falder manden ud af sengen. Han kan ikke selv holde fast på grund af sin svagelige tilstand.

For at bistå Frelseren må vi arbejde sammen i enighed og samdrægtighed. Hver person, hvert et embede og hver en kaldelse er vigtig. Vi må være forenede i vor Herre Jesus Kristus.

Til sidst blev den lamme mand anbragt foran Jesus. »Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: ›Søn, dine synder tilgives dig‹« (Mark 2:5). Jesus viste ham barmhjertighed og helbredte ham – ikke blot fysisk, men også åndeligt: »Søn, dine synder tilgives dig.« Er det ikke vidunderligt? Kunne vi ikke godt tænke os, at det også skete for alle os? Det kunne jeg bestemt godt.

Kender vi nogen, som er ramt af åndelig lammelse, en der bare ikke af sig selv kan komme tilbage til Kirken? Han eller hun kunne være en af vore børn, en af vore forældre, en ægtefælle eller en ven.

Med så mange flere fuldtidsmissionærer, der nu er til rådighed i hver menighed, ville biskopper og grenspræsidenter gøre klogt i gøre bedre brug af deres menigheds- eller grensråd. Biskoppen kan opfordre hvert menighedsrådsmedlem til at komme med en liste over navne på dem, der kunne have brug for hjælp. Menighedsrådsmedlemmer sidder så i råd og taler omhyggeligt sammen om, hvordan de bedst kan hjælpe. Biskoppen lytter derpå opmærksomt til forslagene og uddeler opgaver.

Fuldtidsmissionærerne er en stor ressource for menighederne i disse undsætningsaktioner. De er unge og fyldt med energi. De elsker at have en liste med konkrete navne på mennesker, som de kan arbejde med. De nyder at arbejde sammen med medlemmerne i menigheden. De ved, at det skaber store muligheder for dem til at finde nogen at undervise. De er hengivne i etableringen af Herrens rige. De har et stærkt vidnesbyrd om, at de bliver mere kristuslignende, når de deltager i disse undsætningsaktioner.

Til slut vil jeg gerne delagtiggøre jer i endnu en skjult skat i denne historie fra skriften. Det står i vers 5: »Da Jesus så deres tro« (fremhævelse tilføjet). Det har jeg ikke tidligere lagt mærke til – deres tro. Vores tro tilsammen påvirker også andres trivsel.

Hvem var de mennesker, Jesus nævnte? Det kunne meget vel være de fire, der bar den lamme mand, manden selv, de mennesker, der havde bedt for ham, og alle dem, der lyttede til Jesu prædiken og i deres stille sind glædede sig over det nært forestående mirakel. Det kunne også gælde en ægtefælle, en forælder, en søn eller en datter, en missionær, en kvorumspræsident, en hjælpeforeningspræsident, en biskop eller en fjern ven. Vi kan alle hjælpe hinanden. Vi bør altid være ivrigt engagerede i at søge at undsætte de nødlidende.

Jeg vidner om, at Jesus Kristus er miraklernes Gud. Jesus Kristus elsker os alle og har kraften til at frelse og helbrede, både fysisk og åndeligt. Når vi bistår ham og hans mission med at frelse sjæle, kommes vi også til undsætning i processen. Det vidner jeg om i hans hellige navn, ja, Jesu Kristi navn. Amen.