Det virker fantastisk!

For ikke så lang tid siden så jeg et citat, der fik mig til at stoppe op og tænke. Det lyder sådan her: »Fortæl en mand, at der er flere trillioner stjerner i universet, og han vil tro på dig. Fortæl ham, at der er våd maling på væggen, og han vil røre ved det bare for at være sikker.«

Er vi ikke alle sammen lidt sådan? Efter et nyligt medicinsk indgreb forklarede mine meget kompetente læger mig, hvad jeg skulle gøre for at komme mig helt. Men først var jeg nødt til at lære noget igen om mig selv, som jeg burde have vidst længe: Jeg er ikke en særlig tålmodig patient.

Derfor besluttede jeg mig for at fremskynde helingsprocessen ved at foretage en søgning på internettet. Jeg tror, at jeg forventede at finde en sandhed, som mine læger ikke kendte til eller havde forsøgt at skjule for mig.

Der gik lidt tid, før jeg indså ironien i det, jeg foretog mig. Selvfølgelig er det ikke en dårlig ide, at vi selv undersøger tingene. Men jeg så stort på den sandhed, som jeg kunne stole på, og i stedet blev jeg draget af internettets ofte outrerede myter.

Nogle gange virker sandheden for ligetil, for almindelig og for enkel for os til, at vi fuldt ud påskønner dens store værdi. Så vi ser bort fra det, som vi har oplevet og ved er sandt, for at søge efter mere gådefulde og komplicerede oplysninger. Forhåbentlig finder vi ud af, at når vi jager skygger, så dyrker vi det af liden substans og værdi.

Hvordan kan vi vide, at vi er på rette vej, når det gælder åndelig sandhed?

En måde er ved at stille de rette spørgsmål – den slags, der får os til at overveje vores fremgang og evaluere, hvordan tingene går for os. Spørgsmål som:

»Har mit liv betydning?«

»Tror jeg på Gud?«

»Tror jeg på, at Gud kender og elsker mig?«

»Tror jeg på, at Gud hører og besvarer mine bønner?«

»Er jeg virkelig lykkelig?«

»Fører mine bestræbelser mig til de højeste åndelige mål og værdier i livet?«

Dybsindige spørgsmål om formålet med livet har fået mange enkeltpersoner og familier verden over til at søge efter sandheden. Ofte har den søgen ført dem til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og det gengivne evangelium.

Jeg tænker på, om vi som medlemmer af Kirken måske også fra tid til anden kunne have gavn af at spørge os selv: »Virker min oplevelse med Kirken for mig? Bringer den mig tættere på Kristus? Velsigner den mig og min familie med fred og glæde som lovet i evangeliet?«

Alma stillede lignende spørgsmål til kirkemedlemmerne i Zarahemla, da han spurgte: »Har I oplevet denne mægtige forandring i jeres hjerte? … [og] føler [I] således nu?«¹ Sådanne overvejelser kan få os til i højere grad atter at fokusere på eller afstemme vore daglige bestræbelser med den guddommelige frelsesplan.

Mange medlemmer vil med stor glæde svare, at deres oplevelse som medlem af Kirken virker fantastisk godt for dem. De vil vidne om, at de uagtet tider med fattigdom eller fremgang, om livet er behageligt eller besværligt, oplever en mening med livet, fred og glæde, og det er på grund af deres forpligtelse over for Herren og deres hengivne tjeneste i Kirken. Hver dag møder jeg kirkemedlemmer, der stråler af glæde, og som i ord og handling viser, at deres liv er umådeligt beriget af Jesu Kristi gengivne evangelium.

Men jeg anerkender også, at der er nogle, der har en knap så tilfredsstillende oplevelse, og som føler, at deres medlemskab af Kirken nogle gange ikke helt er det, som de havde håbet på.

Det gør mig trist til mode, fordi jeg af personlig erfaring ved, hvordan evangeliet kan styrke og forny ens sjæl, hvordan det kan fylde vores hjerte med håb og vores sind med lys. Jeg ved selv, hvordan frugterne ved Jesu Kristi evangelium kan ændre tilværelsen fra det almindelige og kedelige til det usædvanlige og mageløse.

Men hvorfor ser det ud til at virke bedre for nogen end for andre? Hvad er forskellen på dem, hvis oplevelse i Kirken fylder deres sjæl med sange om forløsende kærlighed,² og dem, der føler, at der mangler noget?

Jeg har haft mange tanker, mens jeg har overvejet disse spørgsmål. I dag vil jeg gerne tale om to af dem.

For det første: Gør vi vores rolle som discipel for kompliceret?

Dette smukke evangelium er så enkelt, at et barn kan fatte det, og samtidigt så dybt og komplekst, at det vil tage et helt liv, endog en evighed, med studium og opdagelser for at forstå det fuldt ud.

Men nogle gange tager vi Guds smukke sandhed og prøver at forbedre den lag for lag med gode ideer, programmer og forventninger, der alle er menneskeskabte. De kan hver især være gavnlige og passende på et specifikt tidspunkt og i en specifik situation, men når de bliver lagt ovenpå hinanden, så skaber de et lag, der bliver så tykt og tungt, at vi risikerer at miste den sandhed, som vi engang elskede så højt, af syne.

Derfor må vi som ledere nøje beskytte Kirken og evangeliet i dets renhed og enkelhed og undgå at bebyrde vore medlemmer unødigt.

Og som medlemmer af Kirken må vi alle bevidst bestræbe os på at bruge vores energi og tid på det, der virkeligt betyder noget, mens vi opløfter vore medmennesker og opbygger Guds rige.

En søster, en lærer i Hjælpeforeningen, var kendt for at forberede fejlfri lektioner. En gang besluttede hun sig for at lave et smukt quiltet tæppe, der ville være den perfekte temabaggrund til hendes lektion. Men livet kom i vejen. Der var børn, der skulle hentes fra skole, en nabo, der havde brug for hjælp med at flytte, en ægtemand, der havde feber, og en ven, der følte sig ensom. Dagen for hendes lektion nærmede sig, og hendes tæppe var ikke færdigt. Natten før hendes lektion sov hun ikke særligt meget, da hun arbejdede hele natten på tæppet.

Den næste dag var hun udmattet og knap i stand til at tænke, men hun stod tappert og underviste i sin lektion.

Og tæppet var spektakulært. Stingene var perfekte, farverne strålede, og designet var detaljeret. Og i midten af det hele stod der et enkelt ord, der triumferende pointerede emnet i hendes lektion: »Forenkl«.

Brødre og søstre, det behøver ikke at være kompliceret at efterleve evangeliet.

Det er faktisk meget ligetil. Det kan beskrives således:

• Når vi hører efter Guds ord med oprigtig hensigt, får det os til at tro på Gud og stole på hans løfter.³

• Jo mere vi stoler på Gud, jo mere bliver vores hjerte fyldt med kærlighed til ham og til hinanden.

• På grund af vores kærlighed til Gud ønsker vi at følge ham og bringe vore gerninger i overensstemmelse med hans ord.

• På grund af vores kærlighed til Gud ønsker vi at tjene ham; vi ønsker at velsigne andre og hjælpe de fattige og nødlidende.

• Jo mere vi vandrer på disciplens sti, jo mere ønsker vi at lære Guds ord.

Og sådan går det. Hvert skridt fører os til det næste og fylder os med en evigt voksende tro, håb og næstekærlighed.

Det er vidunderligt enkelt, og det virker vidunderligt.

Brødre og søstre, hvis I nogensinde tænker, at evangeliet ikke virker særligt godt for jer, så opfordrer jeg jer til at træde et skridt tilbage, se på jeres tilværelse og forenkle jeres tilgang. Fokuser på de grundlæggende læresætninger og principper og på anvendelsen af evangeliet. Jeg lover, at Gud vil vejlede og velsigne jer på jeres vej mod et tilfredsstillende liv, og evangeliet vil virke bedre for jer.

Mit andet forslag er: Begynd, hvor I er.

Nogle gange føler vi os modløse, fordi vi ikke er »mere« af noget – mere åndelige, respekterede, intelligente, sunde, rige, venlige eller dygtige. Naturligvis er der ikke noget galt med at ønske at forbedre sig. Gud skabte os til udvikling og fremgang. Men husk på, at vore svagheder kan hjælpe os til at være ydmyge og vende os mod Kristus, der vil »gøre det svage stærkt«.⁴ Satan forsøger derimod at bruge vore svagheder på en sådan måde, at vi bliver modløse og ikke prøver.

Jeg har i mit liv lært, at vi ikke behøver at være »mere« af noget for at begynde at blive den person, som Gud havde til hensigt, at vi blev.

Gud vil tage jer, som I er i dette øjeblik, og begynde at arbejde med jer. Alt, hvad I har brug for, er et villigt hjerte, et ønske om at tro og tillid til Herren.

Gideon så sig selv om en fattig bonde, den mindste i sin fars hus. Men Gud så i ham en mægtig og tapper mand.⁵

Da Samuel udvalgte Saul som konge, forsøgte Saul at tale ham fra det. Saul kom fra en af de mindste stammer i Israels hus. Hvordan skulle han kunne blive konge?⁶ Men Gud så ham som en udvalgt ung mand.⁷

Selv den store profet Moses følte sig på et tidspunkt så overvældet og modløs, at han ønskede at give op og dø.⁸ Men Gud opgav ikke Moses.

Mine kære brødre og søstre, hvis vi kun ser på os selv gennem vore jordiske øjne, så ser vi måske ikke os selv som værende gode nok. Men vor himmelske Fader ser os, som vi virkelig er, og som vi kan blive. Han ser os som sine sønner og døtre, som væsener af evigt lys med evigtvarende potentiale og med en guddommelig fremtid.⁹

Frelserens offer åbnede frelsens dør, så alle kan vende tilbage til Gud. Hans »nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for [Gud]«.¹⁰ Hans nåde er den kraft, der gør det muligt at komme ind i Guds frelses rige. På grund af hans nåde vil vi alle opstå og blive frelst i et herlighedsrige.

Selv det laveste herlighedsrige, det telestiale rige, »overgår al forstand«,¹¹ og utallige mennesker vil arve denne frelse.¹²

Men Frelserens nåde kan gøre meget mere for os. Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige stræber vi efter at blive noget, der er større, end vi kan forestille os. Det er ophøjelse i det celestiale rige. Det er evigt liv i vor himmelske Faders nærhed. Det er den største af Guds gaver.¹³ I det celestiale rige modtager vi »af hans fylde og af hans herlighed«.¹⁴ Ja, alt det, som Faderen har, skal gives os.¹⁵

Ophøjelse er vores mål. Vi rejser som disciple.

Når I udøver en lille smule tro og påbegynder jeres vandring som en fredselskende tilhænger af vor Herre Jesus Kristus, så vil jeres hjerte blive forandret.¹⁶ Hele jeres væsen kan blive fyldt med lys.¹⁷

Gud vil hjælpe jer til at få noget bedre ud af jer selv, end I nogensinde har troet muligt. Og I vil finde, at Jesu Kristi evangelium vitterligt virker for jer. Det virker.

Brødre og søstre, kære venner, jeg beder om, at vi vil fokusere på »det rene forhold til Kristus«¹⁸ og lade hans nåde oppebære os på vores rejse og løfte os fra, hvor vi er nu, til vores storslåede fremtid i vor Faders nærhed.

Og når vi gør det, så kan vi, når nogen spørger: »Hvordan virker det med at være medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige for dig?« med stolthed og med stor glæde svare: »Det virker fantastisk! Tak, fordi du spørger! Vil du gerne vide mere?«

Det er min bøn og mit vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.