Til ære for dem, der værner

Jeg tror, at en anden grund til, at denne ømme scene gjorde sådan et indtryk på mig, er kontrasten til nogle af nutidens holdninger. Der er så mange samfund i verden, hvor alting lader til at blive kasseret efter brug. Så snart noget begynder at gå i stykker eller bliver slidt, eller når vi ganske enkelt bliver trætte af det, smider vi det ud og køber i stedet noget bedre, noget nyere eller mere skinnende.

Det gør vi med mobiltelefoner, tøj og biler og tragisk nok selv med forhold.

Det kan have sin værdi at rydde op og skille sig af med materielle ting, vi ikke længere har brug for, men når det gælder ting af evig betydning som vores ægteskab, familie og vore værdier, kan en indstilling til at udskifte det originale til fordel for noget nyt medføre dyb sorg.

Jeg er taknemlig for, at jeg tilhører en kirke, der sætter pris på ægteskabet og familien. Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er kendt over hele verden for at have nogle af de fineste ægteskaber og familier, der findes. Jeg tror, at det til dels skyldes den dyrebare sandhed, som blev gengivet ved Joseph Smith, at det er meningen, at ægteskaber og familier skal være evige. Formålet med familien er ikke blot at få tingene til at glide nemmere her på jorden for derpå at blive smidt væk, når vi kommer til himlen. De er tværtimod himlens orden. De er et ekko af et celestialt mønster og en efterligning af Guds evige familie.

Men stærke ægteskaber og familieforhold opstår ikke, bare fordi vi er medlemmer af Kirken. De kræver en konstant og bevidst indsats. Læren om evige familier må inspirere os til at yde vores bedste for at værne om og berige vores ægteskab og familie. Jeg beundrer og priser dem, der har bevaret og næret disse vigtige, evige forhold.

I dag ønsker jeg at tale til ære for dem, der værner.

Gennem årene har jeg udført beseglingsordinancen for mange håbefulde og dejlige par. Jeg har aldrig mødt nogen, der, mens de så hinanden i øjnene over alteret, troede, det ville ende med skilsmisse eller knuste hjerter.

Det sker desværre for nogle.

Som dagene går, og den romantiske kærlighed skifter farve, er der på en eller anden måde nogle, der langsomt holder op med at tænke på hinandens lykke og begynder at lægge mærke til små fejl. I et sådant miljø lokkes nogle til den tragiske konklusion, at deres ægtefælle ikke er smart nok, sjov nok eller ung nok. Og nogle får den ide, at det berettiger dem til at begynde at kigge andre steder hen.

Brødre, hvis det blot tilnærmelsesvis ligner en beskrivelse af jer, advarer jeg jer om, at I befinder jer på den vej, der fører til opløste ægteskaber, opløste hjem og knuste hjerter. Jeg bønfalder jer om at stoppe nu, vende om og komme tilbage på pagtens sikre vej til retskaffenhed og loyalitet. Og selvfølgelig gælder de samme principper for vore kære søstre.

Nu har jeg blot en enkelt bemærkning til de af vore enlige brødre, der lader sig forlede af det bedrag, at de først skal finde »den perfekte kvinde«, før de kan indlede et seriøst kæresteforhold eller ægteskab.

Mine elskede brødre, må jeg minde jer om, at hvis den perfekte kvinde fandtes, tror I så virkelig, at hun ville være interesseret i jer?

I Guds plan for lykke kigger vi ikke så meget efter en, der er perfekt, men efter en person, med hvem vi gennem et helt liv sammen kan skabe et kærligt, varigt og mere fuldkomment forhold. Det er målet.

Brødre, de, der værner om deres ægteskab, forstår, at denne indsats kræver tid, tålmodighed og frem for alt velsignelserne ved Jesu Kristi forsoning. Det kræver, at I er venlige, ikke misundelige, at I ikke søger jeres eget, ikke let lader jer ophidse, ikke bærer nag og glæder jer over sandheden. Med andre ord kræver det næstekærlighed, som er Kristi rene kærlighed.¹

Alt det sker ikke bare på et øjeblik. Gode ægteskaber opbygges sten for sten, dag for dag gennem et helt liv.

Og det er gode nyheder.

For uanset hvor fladt jeres forhold måtte være på nuværende tidspunkt, vil der til sidst være vokset en kæmpe pyramide frem, hvis I bliver ved med at lægge småsten af venlighed, medfølelse, evne til at lytte, offer, forståelse og uselviskhed på den.

Hvis det synes at tage en evighed, så husk dette: Det er meningen, at lykkelige ægteskaber skal vare for evigt! Så »bliv derfor ikke trætte af at gøre godt, for I lægger grundvolden til et stort [ægteskab]. Og af det, som er småt, udspringer det, som er stort.«²

Det kan være et langsomt fremadskridende arbejde, men det behøver ikke at være et trist arbejde. Må jeg med fare for at sige det indlysende bemærke, at en skilsmisse sjældent forekommer, når mand og hustru er lykkelige.

Så vær lykkelige!

Og forbløf jeres hustru ved at gøre ting, der gør hende lykkelig.

De, der værner om deres ægteskab, vælger lykke. Selv om det er sandt, at visse typer af kronisk depression kræver specialistbehandling, holder jeg af disse visdomsord fra Abraham Lincoln: »Mennesker er omtrent så lykkelige, som de beslutter sig til at være.« Det passer fint med modstykket i skrifterne: »Søg, så skal I finde.«³

Hvis vi kigger efter ufuldkommenheder i vores ægtefælle eller irritationsmomenter i vores ægteskab, vil vi helt sikkert finde dem, for alle har nogle. Hvis vi på den anden side kigger efter det gode, vil vi helt sikkert finde det, for alle har også mange gode kvaliteter.

De, der redder ægteskabet, fjerner ukrudtet og vander blomsterne. De fejrer små kærlige handlinger, der ansporer til ømhed og næstekærlighed. De, der værner om ægteskabet, værner om fremtidige generationer.

Brødre, husk, hvorfor I blev forelskede.

Arbejd hver dag på at gøre jeres ægteskab stærkere og lykkeligere.

Mine kære venner, lad os gøre vores allerbedste for at kunne regnes blandt de hellige og lykkelige sjæle, der redder deres ægteskab.

I dag ønsker jeg også at lovprise dem, der værner om deres forhold til deres familie. Hver eneste familie har brug for at blive reddet.

Hvor vidunderligt det end er, at denne kirke er kendt for sine stærke familier, kan vi ofte føle, at det må gælde alle andre sidste dages hellige familier end vores. Men virkeligheden er den, at den perfekte familie ikke findes.

Alle familier har sine pinlige situationer.

Som når jeres forældre beder jer om at tage en selfie af dem, eller når jeres grandtante påstår, at I stadig er ugifte, fordi I bare er for kræsne, eller når jeres påståelige svoger tror, at hans politiske synspunkt er det rigtige i forhold til evangeliet, eller når jeres far arrangerer et familieportræt, hvor alle er klædt ud som personerne i hans yndlingsfilm.

Og I får Chewbacca-kostumet.

Sådan er familier.

Vi har måske fælles gener, men vi er ikke ens. Vores ånd er unik. Vi påvirkes på forskellige måder af vore erfaringer. Og som følge deraf ender vi op med at være forskellige.

Frem for at forsøge at tvinge alle til at blive, som vi vil have det, kan vi vælge at hylde disse forskelligheder og påskønne dem, fordi de bidrager til mangfoldighed og konstante overraskelser i vores liv.

Nogle gange træffer nogen i vores familie valg eller gør noget, der er tankeløst, sårende eller umoralsk. Hvad bør vi gøre i disse tilfælde?

Der findes ikke kun en løsning, der passer til enhver situation. De, der værner om deres familie, går det godt for, fordi de rådfører sig med deres ægtefælle og familie, søger Herrens vilje og lytter til Helligåndens tilskyndelser. De ved, at det, der er det rigtige for en familie, ikke behøver at være rigtigt for en anden.

Men der er en ting, vi kan gøre, som er det rigtige i alle tilfælde.

I Mormons Bog hører vi om et folk, der havde opdaget hemmeligheden bag lykke. I generationer var »der ikke … nogen strid … og visselig kunne der ikke findes noget lykkeligere folk blandt alle de folk, der var blevet skabt ved Guds hånd.« Hvordan gjorde de det? »På grund af Guds kærlighed, som boede i folkets hjerte.«⁴

Ligegyldigt hvilke problemer jeres familie oplever, ligegyldigt hvad I må gøre for at løse dem, begynder og slutter løsningen med næstekærlighed, Kristi rene kærlighed. Uden denne kærlighed har selv tilsyneladende perfekte familier problemer. Med den klarer selv familier med store udfordringer det godt.

»Kærligheden hører aldrig op.«⁵

Det er sandt i forbindelse med at redde ægteskaber! Det er sandt i forbindelse med at redde familier!

Stolthed er næstekærlighedens store fjende. Stolthed er en af de største årsager til, at der er problemer i ægteskaber og familier. Stolthed er opfarende, uvenlig og misundelig. Stolthed overvurderer sin egen styrke og ignorerer andres dyder. Stolthed er selvisk og lader sig let ophidse. Stolthed formoder, der ligger en ond hensigt bag, hvor der ingen er, og gemmer sin egen svaghed bag smarte undskyldninger. Stolthed er kynisk, pessimistisk, vred og utålmodighed. Ja, hvis næstekærlighed er Kristi rene kærlighed, så er stolthed en egenskab, der karakteriserer Satan.

Nok er stolthed en almindelig menneskelig svaghed. Men den er ikke en del af vores åndelige arv, og den hører ikke til blandt bærere af Guds præstedømme.

Brødre, livet er kort. Man kan fortryde noget meget længe – noget langt ind i evigheden.

Den måde, I behandler jeres hustru, børn, forældre eller søskende på, kan påvirke mange generationer. Hvilken arv ønsker I at efterlade jeres efterkommere? En arv af strenghed, hævn, vrede, frygt eller isolation? Eller en arv af kærlighed, ydmyghed, tilgivelse, medfølelse, åndelig vækst og enhed?

Vi må alle huske: »Den dom er ubarmhjertig mod den, der ikke selv handler barmhjertigt«.⁶

Vær barmhjertig af hensyn til jeres familieforhold, for jeres sjæls skyld, for »barmhjertighed triumferer over dom«.⁷

Aflæg stolthed.

En oprigtig undskyldning til jeres børn, jeres hustru, jeres familie eller jeres venner er ikke et tegn på svaghed, men på styrke. Er det vigtigere at have ret end at fremelske et nærende, helende og kærligt miljø?

Byg broer, brænd dem ikke.

Lad kærligheden sejre over stoltheden, selv når I ikke er forkert på den. Måske især når I ikke er forkert på den.

Hvis I gør det, vil enhver modgang, I oplever, gå bort, og takket være Guds kærlighed i jeres hjerte vil striden dø hen. Principperne om at værne om vore forhold gælder os alle, uden at skele til om vi er gift, skilt, enke eller enkemand eller ugift. Vi kan alle være den, der værner om en stærk familie.

Brødre, lad os i vore bestræbelser på at værne om vores ægteskab og familie som på alle områder følge eksemplet fra ham, der frelser os. Frelseren vandt »vore sjæle med kærlighed«.⁸ Jesus Kristus er vor Mester. Hans værk er vores værk. Det er et redningsarbejde, og det begynder i hjemmet.

Kærlighed er tråden i frelsesplanen, den er uselvisk og søger andres bedste. Det er den kærlighed, vor himmelske Fader har til os.

Når vi stræber efter at udvise kærlighed, som Frelseren gjorde, vil han helt sikkert velsigne og fremme vore retskafne bestræbelser på at bevare vores ægteskab og styrke vores familie.

Må Herren velsigne jer i jeres utrættelige og retfærdige indsats for at blive regnet blandt dem, der værner. Det er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.