For vores åndelig udvikling og indlæring

Da jeg var dreng, modtog mine forældre en gave, som var spændende for min yngre bror David og jeg. Gaven var en miniaturemodel af guldpladerne, som profeten Joseph Smith modtog fra englen Moroni. Så vidt jeg husker, havde modelpladerne omtrent 10 sider med ord skrevet på dem. Det var dog ikke disse sider, der fangede vores opmærksomhed.

Vi var opvokset med beretningerne om genoprettelsen. Vi kendte til og havde i Primary sunget om guldpladerne, der var gemt dybt i en bjergside, og blev givet til Joseph Smith af englen Moroni.¹ Efterhånden som nysgerrigheden satte gang i vores unge sind, var der kun en ting vi virkelig gerne ville se, nemlig hvad var det, der stod skrevet på den lille del af modelpladerne, som var forsvarligt forseglet af to små metalbånd.

Pladerne stod på et lille bord i flere dage, inden vores nysgerrighed blev for meget for os. Selvom vi var fuldt ud klar over, at dette ikke var de egentlige plader, som Moroni havde overgivet, ville vi se den forseglede del. Ved flere lejligheder forsøgte min bror og jeg ved brug af smørknive, gamle skeer og alt muligt andet, vi kunne komme i tanke om, at lirke de forseglede dele af pladerne fra hinanden, bare lige nok til, at vi kunne se, hvad de indeholdt – men ikke nok til, at det ville ødelægge de små bånd. Vi var i det mindste smarte nok til ikke at efterlade spor af vores frække, drengeagtige nysgerrighed. Til vores skuffelse og frustration blev disse forsøg på at »lirke pladerne op« aldrig kronet med held.

Jeg ved stadig ikke, hvad der var gemt i den forseglede del, om noget overhovedet. Men den pinlige del af vores historie er, at den dag i dag har jeg ingen anelse om, hvad der stod skrevet på den del af metalsiderne, som det var meningen, at man læste. Jeg kan kun forestille mig, at siderne indeholdt beretninger om genoprettelsen og vidnesbyrd fra Joseph Smith og de tre vidner og de otte vidner, som så de egentlige plader, som Moroni overgav.

Siden jorden blev skabt, har vores kærlige himmelske Fader vejledt, ledt og instrueret sine børn gennem profeter. Hans ord er blevet overleveret gennem disse profeter og er blevet gemt som hellige skrift til gavn for vores udvikling og indlæring. Nefi udtrykte det på denne måde:

»For min sjæl fryder sig ved skrifterne, og mit hjerte grunder over dem, og jeg skriver dem til mine børns lærdom og gavn.

Se, min sjæl fryder sig ved det, der hører Herren til; og mit hjerte grunder bestandig over det, som jeg har set og hørt.«²

I tidligere uddelinger og i denne sidste tidernes fyldes uddeling har værdige medlemmer af Herrens kirke desuden været velsignet med Helligåndens trofaste følgeskab, som hjælper os i vores åndelig udvikling og indlæring.

Nu, hvor jeg kender min yngre brors flittige væsen, forestiller jeg mig, at det er meget sandsynligt, at han læste alle de ord, der var skrevet på modelpladerne i vores forældres hjem. Jeg ignorerede til gengæld de enkle og dyrebare sandheder og bestræbte mig i stedet på at søge de ting, der ikke var beregnet til at blive afsløret.

Desværre kan vores udvikling og indlæring til tider blive nedtonet eller tilmed standset af et dårligt udtænkt ønske om at »lirke pladerne op«. Disse handlinger kan få os til at søge efter ting, der ikke nødvendigvis er beregnet til at blive forstået på nuværende tidspunkt, alt imens vi ignorerer de smukke sandheder, der er tiltænkt os og vores omstændigheder – de sandheder, som Nefi beskrev som værende til vores indlæring og gavn.

Nefis bror Jakob sagde: »Se, store og forunderlige er Herrens gerninger. Hvor uransagelige er ikke dybderne i hans hemmeligheder, og det er umuligt, at mennesket skulle kunne finde ud af alle hans veje.«³

Jakobs ord lærer os, at vi ikke kan »lirke pladerne op« eller tvinge Guds hemmeligheder til at blive afsløret for os. Guds hemmeligheder bliver kun afsløret for os i henhold til hans vilje og ved Helligåndens kraft.⁴

Jakob fortsætter:

»Og ingen kender til hans veje, medmindre det bliver åbenbaret for ham; derfor, brødre, foragt ikke Guds åbenbaringer.

For se, ved hans ords kraft kom mennesket til jordens overflade … O, hvorfor skulle han ikke være i stand til at befale jorden eller sine hænders værk på dens overflade efter sin vilje og sit behag?

Derfor, brødre, forsøg ikke at give Herren råd, men at tage mod råd af hans hånd.«⁵

For at forstå Guds hemmeligheder eller det, der kun kan forstås gennem åbenbaring, må vi følge Nefi, som sagde: »Jeg, Nefi, som var overordentlig ung, men som alligevel var stor af vækst, og som også nærede store ønsker om at kende til Guds hemmeligheder, jeg anråbte derfor Herren; og se, han kom til mig og blødgjorde mit hjerte, så jeg troede alle de ord, som min far havde talt.«⁶ Herren selv forklarede desuden, at Nefi havde udøvet tro og flittigt og med ydmyghed i hjertet søgt efter og holdt hans befalinger.⁷

Nefis eksempel på at søge viden inkluderer (1) et oprigtigt ønske, (2) ydmyghed, (3) bøn, (4) tillid til profeten og udøvelse af (5) tro, (6) flid og (7) lydighed. Denne metode til at søge står i stærk kontrast til mig, der ville »lirke pladerne op« eller forsøge at fremtvinge en forståelse af de ting, der kun kan afsløres ifølge Herrens tidsplan og ved Helligåndens kraft.

I denne moderne tidsalder forventer vi, at viden kan og bør opnås med det samme, når oplysninger ikke er lettilgængelige, bliver de ofte afvist eller betvivlet. På grund af overfloden af information, tillægger nogen ubevidst tilgængelige kilder af ukendt oprindelse mere troværdighed snarere end at stole på Herrens anviste mønster for at modtage personlig åbenbaring. Jakob kunne have beskrevet vore dage, da han sagde: »Men se, jøderne var et stivnakket folk; og de foragtede de tydelige ord … og søgte efter det, som de ikke kunne forstå. Derfor, på grund af deres blindhed, hvilken blindhed skyldtes, at de så forbi målet, må de nødvendigvis falde; for Gud har taget sin tydelighed bort fra dem og givet dem meget, som de ikke kan forstå, fordi de ønskede det således.«⁸

I kontrast står præsident Dieter F. Uchtdorfs råd. Han talte om missionærer, men hans ord er lige anvendelige for alle, der søger åndelig sandhed. »Når … missionærer har tro på Jesus Kristus«, sagde han, »stoler de tilstrækkeligt på Herren til at følge hans befalinger – selv når de ikke helt forstår årsagen til dem. Deres tro kommer til udtryk i flid og gennem arbejde.«⁹

Ved sidste aprilkonference forklarede ældste Dallin H. Oaks: »Kirken gør en stor indsats for at være transparent, hvad angår de optegnelser, vi har, men til trods for alt, vi kan fremlægge, står vore medlemmer sommetider tilbage med basale spørgsmål, der ikke kan besvares gennem studium … Nogle ting kan kun læres ved tro«.¹⁰

Gamle profeter belærte om det samme princip, som viser, at mennesket ikke har ændret sig over tid, og at Herrens mønster for indlæring er tidløst. Overvej dette ordsprog fra Det Gamle Testamente: »Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt.«¹¹

Esajas forklarede, idet han talte på vegne af Herren: »For så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.«¹²

Nefi understøttede dette, da han sagde: »O Herre, jeg har sat min lid til dig, og jeg vil sætte min lid til dig for evigt.«¹³

Tro og tillid til Herren kræver, at vi anerkender, at hans visdom er vores overlegen. Vi må også anerkende, at hans plan giver os den bedste mulighed for åndelig udvikling og læring.

Det forventes aldrig af os, at vi har »en fuldkommen kundskab om noget« i jordelivet. I stedet forventes det, at vi har »håb om det, som ikke ses, men som er sandt«.¹⁴

Trods Nefis store tro erkendte han sine egne begrænsninger, da han svarede englen, som spurgte ham: »Forstår du Guds vilje?« Nefi svarede: »Jeg ved, at han elsker sine børn; alligevel forstår jeg ikke betydningen af alting.«¹⁵

På samme måde forklarede Alma sin søn: »Disse hemmeligheder er endnu ikke blevet gjort fuldstændig kendt for mig, derfor vil jeg lade være med at sige mere derom.«¹⁶

Jeg vidner om, at vor Fader i himlen elsker alle sine børn, og alligevel kender jeg, ligesom Nefi og Alma, ikke betydningen af alle ting. Jeg behøver heller ikke at vide alt. Jeg må også bære over med og tålmodigt vente på Herren i viden om, at »jeg har alting som et vidnesbyrd om, at dette er sandt; og [I også] har … alting som et vidnesbyrd for [jer] om, at det er sandt …

[I] har skrifterne for [jer], ja, og alting viser, at der er en Gud, ja, selve jorden og alt, der er på dens overflade, ja, og dens bevægelse, ja, og også alle planeterne, som bevæger sig i deres regelmæssige bane, vidner om, at der er en allerhøjeste skaber.«¹⁷

Når vi anerkender, at vi er formet i en vis og hengiven himmelsk Faders hænder, hvorfor så ikke tillade ham at forestå vores åndelige udvikling og indlæring »efter sin vilje og sit behag«, frem for efter vores?¹⁸

Han lever. Jesus Kristus er hans enbårne Søn og menneskets Forløser. På grund af Kristi altomfattende forsoning, har han visdommen og fremsynet til at lede os i de sidste dage. Joseph Smith er hans profet, udvalgt til at genoprette hans rige på jorden i dets fylde. Præsident Thomas S. Monson er hans levende profet og talsmand i dag. Om dette bærer jeg højtideligt vidnesbyrd, i Jesu Kristi navn. Amen.