Principper og løfter

I aften, brødre, beder jeg om vejledning fra vor himmelske Fader, mens jeg kommer med mit budskab til jer.

I 1833 åbenbarede Herren en plan til profeten Joseph Smith for at leve sundt. Denne plan står i det 89. afsnit i Lære og Pagter og er kendt som visdomsordet. Den giver specifikke retningslinjer om den mad, vi spiser, og den forbyder anvendelse af noget, der er skadeligt for vore legemer.

De, der er lydige mod Herrens befalinger, og som trofast overholder visdomsordet, bliver lovet bestemte velsignelser, blandt andet et godt helbred og større fysisk udholdenhed.¹

For nylig læste jeg en sand beretning om en dramatisk tilkendegivelse af disse løfter. Et trofast medlem af Kirken, John A. Larsen, tjente under anden verdenskrig i USA’s kystvagt på skibet USS Cambria. Under slaget om Filippinerne kom der en advarsel om, at en eskadrille bombefly og kamikaze-jagerfly nærmede sig. Der blev omgående beordret en evakuering. Eftersom USS Cambria allerede var sejlet, samlede John og tre kammerater deres udstyr og skyndte sig ned til stranden i håb om at kunne få et lift ud til et af skibene, der var ved at sejle væk. Heldigvis samlede et landgangsfartøj dem op og hastede ud mod det sidste skib, der forlod bugten. Mændene på landgangsfartøjet forsøgte at sejle væk så hurtigt som muligt og havde travlt på dækket. De havde kun tid til at kaste reb ud til de fire mænd, som de forhåbentligt kunne bruge til at klatre op på dækket.

John havde en tung radio fastgjort på ryggen og hang for enden af 12 meter reb på siden af et skib, der var på vej ud til åbent hav. Han begyndte at klatre op, en hånd ad gangen, idet han vidste, at hvis han gav slip, ville han næsten med sikkerhed dø. Han var kun klatret en tredjedel op, da han følte sine arme brænde af smerte. Han var blevet så svag, at han følte, at han ikke kunne holde fast længere.

Johns styrke var brugt op, og han så sin grusomme skæbne i øjnene, da han stille råbte til Gud og fortalte ham, at han altid havde holdt visdomsordet og havde levet et rent liv – og nu havde han desperat brug for de lovede velsignelser.

John fortalte senere, at da han sluttede sin bøn, følte han en voldsom styrke. Han begyndte igen at klatre og fløj næsten op ad rebet. Da han kom op på dækket, var hans åndedræt normalt – og overhovedet ikke anstrengt. Velsignelsen med bedre helbred og udholdenhed, som er lovet i visdomsordet, var blevet ham til del. Han takkede sin himmelske Fader på stedet og gennem resten af sit liv for svaret på sin desperate bøn om hjælp.²

Brødre, må vi passe på vores legeme og sind ved at overholde de principper, der er fremsat i visdomsordet, en plan, Gud har givet os. Jeg vidner af hele mit hjerte og sjæl om de storslåede velsignelser, der venter os, hvis vi gør det. At det må være sådan beder jeg om i Vorherre og Frelsers, Jesu Kristi, navn. Amen.