Kristi lære

Kristi forsoning skaber betingelserne, hvorpå vi kan stole på »den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde,«⁶ blive »fuldkommengjort i [Kristus],⁷ opnå alt godt⁸ og opnå evigt liv.⁹

Kristi lære er på den anden side midlerne – de eneste midler – hvorved vi kan opnå alle de velsignelser, der er gjort tilgængelige for os gennem Jesu forsoning. Det er Kristi lære, der gør det muligt for os at tilgå den åndelige kraft, der vil løfte os fra vores nuværende åndelige stade til et stade, hvor vi kan blive fuldkommengjort som Frelseren.¹⁰ Ældste D. Todd Christofferson har om denne proces med genfødsel sagt: »At blive født på ny, modsat vores fysiske fødsel, er mere en proces end en hændelse. Og at tage del i den proces er hovedformålet med livet på jorden.«¹¹

Lad os udforske hvert element i Kristi lære.

Tro for det første på Jesus Kristus og hans forsoning. Profeterne har lært os, at tro begynder med at høre Kristi ord.¹² Kristi ord vidner om hans sonoffer og fortæller os, hvordan vi kan opnå tilgivelse, velsignelser og ophøjelse.¹³

Når vi hører Kristi ord, udøver vi tro ved at vælge at følge Frelserens lære og eksempel.¹⁴ Nefi lærte os, at vi for at gøre dette helt må forlade os »på hans fortjenester, han der er mægtig til at frelse.«¹⁵ Eftersom Jesus var en gud i den førjordiske tilværelse,¹⁶ levede et syndfrit liv¹⁷ og under forsoningen indfriede alle retfærdighedens krav for jer og mig,¹⁸ har han magt og nøgler til at tilvejebringe alle menneskers opstandelse,¹⁹ og han gjorde det muligt for nåden at overgå retfærdighed på betingelse af omvendelse.²⁰ Når vi først forstår, at vi kan opnå barmhjertighed gennem Kristi fortjenester, er vi i stand til at »have tro til omvendelse.«²¹ Helt at forlade sig på Kristi fortjenester er da at have tillid til, at han gjorde det, der var nødvendigt for at frelse os, og derpå handle efter vores tro.²²

Tro får os også til at ophøre med at bekymre os så meget om, hvad andre tænker om os, og begynde at være langt mere interesseret i, hvad Gud tænker om os.

For det andet omvendelse. Lamanitten Samuel sagde: »Hvis I tror på [Kristi] navn, vil I omvende jer fra alle jeres synder«.²³ Omvendelse er en dyrebar gave fra vor himmelske Fader, der er muliggjort gennem hans enbårne Søns offer. Det er den proces, som Faderen har givet os, hvorved vi kan forandre eller vende vore tanker, handlinger, ja, hele vores væsen, så vi kan blive mere og mere som Frelseren.²⁴ Det gælder ikke kun store synder, men er en daglig proces med selvvurdering og forbedring,²⁵ der hjælper os med at overvinde vore synder, vore ufuldkommenheder, vore svagheder og vore utilstrækkeligheder.²⁶ Omvendelse får os til at blive »sande tilhængere« af Kristus, hvilket fylder os med kærlighed²⁷ og fordriver vores frygt.²⁸ Omvendelse er ikke en reserveplan, hvis nu vores plan om at leve fuldkomment mislykkes.²⁹ Fortsat omvendelse er den eneste vej, der kan bringe os varig glæde og gøre os i stand til at vende tilbage til og bo hos vor himmelske Fader.

Gennem omvendelse bliver vi underdanige og lydige mod Guds vilje. Nuvel, dette gøres ikke alene. En erkendelse af Guds godhed og vores intethed³⁰ kombineret med vores bedste indsats for at rette vores opførsel ind efter Guds vilje³¹ bringer nåde ind i vores tilværelse.³² Nåde »er guddommelig hjælp eller styrke givet gennem Jesu Kristi gavmilde barmhjertighed og kærlighed … til at udføre gode gerninger, som [vi] ellers ikke kunne udføre, hvis vi var overladt til [vore] egne midler«.³³ Fordi omvendelse virkelig handler om at blive som Frelseren, hvilket er umuligt af egen kraft, har vi desperat behov for Frelserens nåde for at foretage de nødvendige ændringer i vores liv.

Når vi omvender os, erstatter vi vore gamle, uretfærdige adfærd, svagheder, ufuldkommenheder og frygt med en ny adfærd og tro, som trækker os nærmere Frelseren og hjælper os til at blive som ham.

For det tredje, dåb og nadveren. Profeten Mormon sagde, at »de første frugter af omvendelse er dåb«.³⁴ For at omvendelsen kan være fuldstændig, må den kombineres med dåbsordinancen udført af én, der har Guds præstedømmemyndighed. For medlemmer af Kirken bliver de ordinancer, der indgås ved dåben og ved andre lejligheder, fornyet, når vi modtager nadveren.³⁵

I ordinancerne dåb og nadver indgår vi pagt om at holde Faderens og Sønnens befalinger, altid erindre Kristus og være villige til at påtage os Kristi navn (eller hans gerninger og egenskaber³⁶).³⁷ Frelseren indgår til gengæld pagt om at tilgive eller forlade os vore synder³⁸ og »udøse sin Ånd mere rigeligt over [os].«³⁹ Kristus lover også at forberede os til evigt liv ved at hjælpe os til at blive som ham.⁴⁰

Douglas D. Holmes, førsterådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab, har skrevet: »Ordinancerne dåb og nadver symboliserer både slutresultatet og processen ved at blive født på ny. I dåben begraver vi det gamle menneske af kød og kommer frem til et nyt liv.⁴¹ Ved nadveren lærer vi, at denne forandring er en trinvis proces, [hvorved] vi lidt efter lidt, uge efter uge, bliver forandret, når vi omvender os, indgår pagt og gennem stadig større udgydelser af Ånden [bliver som Frelseren]«.⁴²

Ordinancer og pagter er afgørende i Kristi lære. Det er gennem værdig modtagelse af præstedømmets ordinancer og ved at holde de tilknyttede pagter, at guddommelighedens kraft tilkendegives i vores liv.⁴³ Ældste D. Todd Christofferson forklarede, at »denne ›guddommelighedens kraft‹ kommer direkte og ved Helligåndens indflydelse.«⁴⁴

For det fjerde Helligåndsgaven. Efter dåben får vi Helligåndsgaven gennem bekræftelsesordinancen.⁴⁵ Denne gave gør, hvis vi modtager den, det muligt for os at have Guds konstante ledsagelse⁴⁶ og fortsat adgang til den nåde, der af sig selv kommer med hans indflydelse.

Helligånden giver os som vores stadige ledsager yderligere kraft eller styrke til at holde vore pagter.⁴⁷ Han helliggør os også,⁴⁸ hvilket vil sige, at vi bliver »syndfri, ren og hellig i kraft af Jesu Kristi forsoning.«⁴⁹ Processen med helliggørelse ikke blot renser os, men den begaver os også med de nødvendige åndelige gaver eller Frelserens guddommelige egenskaber⁵⁰ og forandrer selve vores natur,⁵¹ »så vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt«.⁵² Hver gang vi modtager Helligånden i vores liv gennem tro, omvendelse, ordinancer, kristuslignende tjeneste og andre retskafne bestræbelser, bliver vi forandret, indtil vi trin for trin, lidt efter lidt, bliver som Kristus.⁵³

For det femte at holde ud til enden. Profeten Nefi sagde, at vi efter at have modtaget Helligåndsgaven må holde »ud til enden ved at følge den levende Guds Søns eksempel«.⁵⁴ Ældste Dale G. Renlund beskrev processen med at holde ud til enden således: »Vi kan blive fuldkommengjorte ved gentagne gange og til stadighed at … udøve tro på [Kristus], omvende os, nyde nadveren for at forny dåbens pagter og velsignelser samt i større grad modtage Helligånden som vores konstante ledsager. Når vi gør det, bliver vi mere som Kristus og er i stand til at holde ud til enden med alt, hvad det indebærer.⁵⁵

Med andre ord videreudvikler modtagelsen af Helligånden og den forandring, som den modtagelse skaber i os, vores tro. Større tro fører til yderligere omvendelse. Når vi så symbolsk ofrer vores hjerte og vore synder på nadverens alter, modtager vi Helligånden i større omfang. Modtagelse af Helligånden i større omfang fører os videre på stien af at være født på ny. Når vi fortsætter denne proces og modtager alle evangeliets frelsende ordinancer og pagter, modtager vi »nåde for nåde«, indtil vi modtager en fylde.⁵⁶

Brødre og søstre, når vi anvender Kristi lære i vores liv, bliver vi velsignet både timeligt og åndeligt, selv i prøvelser. Til sidst bliver vi i stand til at gribe »fat i alt godt«.⁵⁷ Jeg vidner om, at denne proces har foregået og fortsat foregår i mit eget liv, trin for trin, lidt efter lidt.

Men det er af større vigtighed, at vi anvender Kristi lære i vores tilværelse, fordi den giver os den eneste vej tilbage til vor himmelske Fader. Det er den eneste måde at modtage Frelseren på og blive hans sønner og døtre.⁵⁸ Faktisk er den eneste måde at blive forløst fra synd og udvikle sig åndeligt at anvende Kristi lære i vores liv.⁵⁹ Alternativt har apostlen Johannes sagt, at »enhver, som … ikke bliver i [Kristi lære], har ikke Gud«.⁶⁰ Og Jesus selv fortalte de nefitiske tolv, at hvis vi ikke udøver tro på Kristus, omvender os, bliver døbt og holder ud til enden, vil vi »blive hugget om og kastet i ilden, hvorfra [vi] ikke mere kan vende tilbage«.⁶¹

Hvordan kan anvende Kristi lære mere fuldt ud i vores tilværelse? En måde vil være at yde en bevidst indsats hver uge på at forberede os til nadveren ved at afse lidt tid til i bøn at overveje, hvor vi har mest brug for at forbedre os. Vi kunne så bringe et offer til nadveralteret af mindst en ting, der afholder os fra at være som Jesus Kristus, idet vi i tro bønfalder om hjælp, beder om de nødvendige åndelige gaver og indgår pagt om at gøre det bedre i den kommende uge.⁶² Når vi gør det, vil Helligånden komme ind i vores liv i større omfang, og vi vil få ekstra styrke til at overvinde vore ufuldkommenheder.

Jeg vidner om, at Jesus Kristus er verdens Frelser, og at hans navn er det eneste, hvorved vi kan blive frelst.⁶³ Alt, der er godt, kommer kun gennem ham.⁶⁴ Men for virkelig at gribe »fat i alt godt«,⁶⁵ herunder evigt liv, må vi konstant anvende Kristi lære i vores liv. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.