Nadveren kan hjælpe os til at blive hellige
Tænk over fem måder, hvorpå vi kan øge virkningen af og kraften i vores regelmæssige deltagelse i nadverens hellige ordinance.
Et af mine tidligste minder er om et nadvermøde, der blev holdt hjemme hos os i Warrnambool i Australien. Der var mellem 10 og 15 mennesker, der kom i vores gren, og min far, en af tre præstedømmebærere, havde regelmæssigt muligheden for at velsigne nadveren. Jeg kan huske, hvad jeg følte, når han ydmygt og omhyggeligt læste nadverbønnernes ord. Når han følte Ånden, bævede hans stemme ofte. Han blev nogle gange nødt til at stoppe op for at kontrollere sine følelser, før han kunne færdiggøre bønnen.
Som femårig kunne jeg ikke forstå den fulde betydning af det, der blev sagt eller gjort, men alligevel vidste jeg, at der skete noget særligt. Jeg kunne føle Helligåndens stille og forsikrende indflydelse, når min far overvejede Frelserens kærlighed til os.
Frelseren lærte os: »Og dette skal I altid gøre [for] dem, som omvender sig og bliver døbt i mit navn; og I skal gøre det til erindring om mit blod, som jeg har udgydt for jer, så I kan bevidne for Faderen, at I altid erindrer mig. Og hvis I altid erindrer mig, skal I have min Ånd til at være hos jer« (3 Ne 18:11).
Jeg opfordrer os alle til at tænke over fem måder, hvorpå vi kan øge virkningen af og kraften i vores regelmæssige deltagelse i nadverens hellige ordinance, en ordinance, der kan hjælpe os til at blive hellige.
1. Forbered jer på forhånd
Vi kan begynde vores forberedelse til nadveren i god tid, før nadvermødet begynder. Lørdag kan være et godt tidspunkt til at tænke over vores åndelige fremgang og forberedelse.
Livet på jorden er en afgørende gave på vores rejse mod at blive ligesom vor himmelske Fader. Det indeholder nødvendigvis prøvelser og udfordringer, der giver os mulighed for at ændre og udvikle os. Kong Benjamin sagde, at »det naturlige menneske er en fjende af Gud … og vil være det for evigt og altid, medmindre han giver efter for den hellige Ånds tilskyndelser og aflægger det naturlige menneske og bliver en hellig ved Herren Kristi forsoning« (Mosi 3:19). Deltagelse i nadverordinancen udgør en mulighed for mere fuldt ud at give vores hjerte og sjæl til Gud.
I vore forberedelser bliver vores hjerte sønderknust, når vi udtrykker taknemlighed for Kristi forsoning, omvender os fra vore fejltagelser og mangler og beder om Faderens hjælp på vores fortsatte rejse mod at blive mere som ham. Vi kan se frem til den mulighed, nadveren udgør, for at erindre hans offer og forny alle de pagter, vi har indgået.
2. Kom tidligt
Vores nadveroplevelse kan blive højnet, når vi kommer i god tid før mødet og tænker, mens præludiet lyder.
Præsident Boyd K. Packer har sagt: »Præludier, der bliver spillet ærbødigt, er næring for ånden. Det indbyder til inspiration.«1 »Det er ikke tidspunktet«, sagde præsident Russell M. Nelson, »til at tale sammen eller udveksle beskeder, men en stund til stille meditation, hvor lederne og medlemmerne forbereder sig åndeligt til nadveren.«2
3. Syng med og lær af nadversalmens ord
Nadversalmen er en særlig vigtig del af vores nadveroplevelse. Musik højner vore tanker og følelser. Nadversalmen får endnu større indflydelse, når vi fokuserer på ordene og den kraftfulde læresætning, der bliver undervist i. Vi lærer meget af ord som »Korsfæstet, sønderknust«,3 »Lad os erindre i vort sind, at renhed lukker Ånden ind«4 og »Retfærdighed får evigt spil i himmelsk harmoni.«5
Når vi synger en salme som forberedelse til at deltage i nadveren, kan ordene blive en del af vores pagtfornyelse. Tænk for eksempel over: »Vi elsker dig Herre, vores hjerte er fuldt. Vi vil vandre på din udvalgte vej.«6
4. Deltag åndeligt i nadverbønnen (se Moro 4-5)
I stedet for at lukke nadverbønnernes velkendte ord ude kan vi lære meget og føle endnu mere, når vi deltager åndeligt ved at tænke over forpligtelserne og de tilhørende velsignelser, der er omfattet i disse hellige bønner.
Brødet og vandet bliver velsignet og helliget for vores sjæl. De minder os om Frelserens offer, og at han kan hjælpe os til at blive hellige.
Bønnerne forklarer, at vi tager brødet til erindring om Sønnens legeme, som han gav som løsesum for, at vi kan kvalificere os til opstandelse, og vi drikker vandet til erindring om Sønnens blod, som han frit udgød, så vi kan blive forløst på betingelse af omvendelse.
Bønnerne præsenterer pagterne med udtrykket »at de er villige til« (Moro 4:3). Dette udtryk har så meget potentiel kraft for os. Er vi villige til at tjene og tage del? Er vi villige til at ændre os? Er vi villige til at tage fat på vore svagheder? Er vi villige til at række ud og velsigne andre? Er vi villige til at stole på Frelseren?
Som der står i løfterne, og når vi tager del, så bekræfter vi i vores hjerte, at vi er villige til at –
-
påtage os Jesu Kristi navn.
-
stræbe efter at holde alle hans befalinger.
-
altid erindre ham.
Bønnen afslutter med en mageløs invitation og løfte: »Så de altid må have hans Ånd hos sig« (Moro 4:3).
Paulus skrev: »Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse« (Gal 5:22-23). Smukke velsignelser og gaver er tilgængelige for os, hvis vi holder vore pagter.
5. Overvej og husk ham, når nadveren bliver omdelt
Det ærbødige øjeblik, hvor præstedømmebærerne omdeler nadveren, kan blive helligt for os.
Når brødet bliver omdelt, kan vi tænke over, at Frelseren i sin ultimative kærlighedsgerning for os påtog »sig døden, så han kan løse dødens bånd, som binder hans folk« (Alma 7:12).
Vi kan huske på opstandelsens glorværdige velsignelse, der »skal blive alle til del … både trælle og frie, både mænd og kvinder, både de ugudelige og de retfærdige; og der skal end ikke gå så meget som et hår på hovedet tabt; men alt skal blive bragt tilbage til dets fuldkomne skikkelse« (Alma 11:44).
Når vandet bliver omdelt, kan vi huske på Frelserens inderlige bøn:
»For se, jeg, Gud, har lidt dette for alle, for at de ikke skal lide, hvis de vil omvende sig …
hvilken lidelse fik mig, selv Gud, den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd – og jeg ønskede, at jeg ikke skulle drikke det bitre bæger, men undlade det (L&P 19:16, 18).
Vi husker, at han »vil påtage sig [vore] skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår [vore] skrøbeligheder« (Alma 7:12).
Når vi tænker på vores nadveroplevelse, kan vi spørge os selv:
-
Hvad vil jeg gøre denne uge for at forberede mig bedre til nadveren?
-
Kan jeg bidrage mere til den ærbødighed og åbenbaring, der kan være en del af nadvermødets indledning?
-
Hvilken læresætning blev der undervist om i nadversalmen?
-
Hvad hørte og følte jeg, da jeg lyttede til nadverbønnerne?
-
Hvad tænkte jeg på, da nadveren blev omdelt?
Ældste David A. Bednar har sagt: »Nadverordinancen er en hellig og gentagen invitation til oprigtig omvendelse og åndelig fornyelse. Selve den handling at deltage i nadveren giver ikke i sig selv forladelse for vore synder. Men hvis vi har forberedt os samvittighedsfuldt og deltager i denne hellige ordinance med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, så har vi løftet om, at vi altid vil have Herrens Ånd hos os. Og ved Helligåndens helliggørende kraft og dens konstante ledsagelse kan vi altid have forladelse for vore synder.«7
Jeg vidner om de utallige velsignelser, der er mulige for os, når vi øger vores forberedelse og åndelige deltagelse i nadverordinancen. Jeg vidner også om, at disse velsignelser er mulige for os på grund af vor himmelske Faders kærlighed og hans elskede Søns, Jesu Kristi, uendelige sonoffer. I hans hellige navn, ja, Jesus Kristus. Amen.