2010–2019
Mesisiich er a Klaumerang er a Jesus
October 2016


Mesisiich el nga er a Klaumerang er a Jesus

Ng diak el sebeched el melemolem el nga er a rraureng el cheliseksikd a klaumera er kid er a Osobel el olibesongel el teletael a uchul.

A Diak a ulebengelel klengar a kot el ngarbab el sengk er a Dios el mo er tirkel tir “oltirakl a llechul a [Dios] e outekangel el mo er a ulebongel.”1 Engdi, a diak a ulebengelel klengar lobengkel a Chedam er a Babeluades a diak le bo er tirkel “tir a diak el mesisiich a klaumera er tir er a Jesus.”2 Ng betok aikel olibesongel el melibas er a blak el reng er kid el uchul e ng tomer kid me ng diak bo denguu a diak a ulebengelel klengar.3 A ikal olibesongel a sebechel kmal kakerous a teletelel; msall e kuchotii okesiul.

Betok el rak er a memong e a demak a milkedecherur a kekerei el blai er a sers er a chetemam le mlukeroul er ngii.A osenged er a ikal chereomel er bita er ngii a meral mle klebokel. Se er a lemeteketek a kbekbel tia el kekerei el blai, e ak mlo oldingel er ngii. Ng mlo mechas a renguk le tia el mado el domes el mo rikl a di bedul a dengkibasira el kmeed er a blai. A denguu er ngak, e ng millenget osenged er tia el klebeokel el ues.

siasing/Llecheklel
Sel domes e rikl er tial mado e kede mesang a dengkibasira

Ak melkingang, “Chedam, ngera me ke milchiteterir me te mekedecherur a dengkibasira el melenget osenged a de nga er a mado e domes?”

A demak, el ngii a kmal chituuk e klou a rengul chad, a dula el kmo, “Quentin, tia el dengkibasira a kot el klebokel el klalou el ngar tial rokir el sers!” E mocha meketeklii el kmo: “Sel kumes er tial dengkibasira, e ak mo mtebengar el uase, ng diak el uai se er a kmukeroul er tiang, el mo diak luut lolengakd a ralm er a omeuachel el mei er a blai lolab el meruul a kall, merisou a chimak, malechub e ak melechong. Ng diak bo kumekard a kandalang malechub a lambei a le klebesei e kunguiu. Ng soak lomes er tial dengkibasira el kmal di nga er a delongelel sel kdechor bita er a mado e kumes e rikl.

A demak a kuk mle ngodech osengel er ngak el kirel tial dengkibasira. Ngii a ulemes er tial dengkibasira el uaia lolchotel a ungil klengar, e ng di ngak a ulemes er ngii el mengesang osenged er a klebokel el ues. A demak a mle mekreos a rengul er a klisiich, llomes me a klikiid el muut el ngaruchei er a di klebokel el ues. Ak mlo medengei el kmo ng uaisei el tial dengkibasira a uaia le ble lolibesongel er a renguk, e ng di ng mle klou a ultutelel, me a belkul el mo er a demak.

A olibesongel el teletael a “mengitechut a klaumerang malechub a klemedengei er kid” malechub e ng “merrob er a omerolled.”4 A de mesibas er a chedaol tekoi e kede “ruebet er a klengit malechub e kede omtok er a llemalt.”5 A olibesongel el teletael a sebechel ngii di el ngerang el osengkid me ng mo diak el sebeched el kudmokl a melemalt el moktek er kid.

Ng diak el sebeched el melemolem el nga er a rraureng el cheliseksikd a klaumera er a kid er a Osobel el olibesongel el teletael a uchul. Ng diak el sebeched el obedikl er tiang. A klaumera er kid er Tir a kirel melemolem el klikiid e beot el uai sel beot el ultekengel a demak el kirel a dengkibasira el mla er a basio le mlukeroul er ngii.

Ngera bebil er a olibesongel el teletael el sebechel choudur malechub e ng choiseksekdii sel klikiid e beot el klaumera er kid er a Chedam me a Ngalek e tomer kid me ng diak de mesisiich lurekodel er tial klaumerang?

A Ta er a Olibesongel el Teletael a Osischeklel a Beluulechad

Ng blak a rengud el melai a llemesed er a kakerous el tekoi e oumera el kmo a “klebkellel a Dios a mui er a llomes.”6 Engdi kede dirrek el medengelii sel teletael loba cherarou el mengeroid er a rechad er a Dios e melibas er tir lolab a osischeklir a rechad el mo ruchei er a osischeklel Osobel.

A Apostol Paulus a mle mesisiich el sioning er a Jesus Kristo le ngii el siliseb er a mengasireng e omult a klengar el teletael lobengkel Osobel.7 A tokubets el klengar er a Paulus ruchei a kildmeklii el mo olisechakl er a rechad er a betok el kakerous el beluu. Ng mle soal a “bleketakl” e beot el klengar er a rechedal a Tesalonika me a dirrek el “chubechub” el klengar er a rechad er a Pilipi.8 E mlo metik el kmal meringel a lolisechakl er a remellomes e semmong er a tekingel a siukang el rechad er a Greek. Se er a le nga er a Mars’ Hill er a Athens, e ng millasem loba llemesel lolisechakl e dimlak a rongesii. A le bocha er a Korinth, e ng mlo blak a rengul lolisechakl a beot el “osischeklel a mla mekerus el Kristo.”9 A kmo dmung a meral tekingel a Apostol Paulus:

“Me a kungedecheduch me a kulisechakl e ng dimlak kusbech a duch er a omelekoi el ultuil er a llemesel a chad, e bai millisiich a tekingek lultuil er a klisichel me a Reng er a Dios:

“Me kemiu oumera er chelechang el diak multuil er a llemesel a klechad, e bai ultuil er a klisichel a Dios.”10

A bebil er a meral klebokel el cheldecheduch er a chelsel chedaol llechukl el kirel a Osobel me a urerel a debetik er a 1 Korinth. A tal bliongel—15—a mla moues er a beluulechad el rokir lokiu a chelitakl lulngedmokl er ngii a George Frideric Handel el Messiah ngklel.11 Ng olab a dmolech el osisechakl el kirel Osobel. Sel ongedei el bliongel er tial Messiah, lokiuellel a “Hallelujah el Koras,” e a oumesingd er a bades er a chedaol llechukl lousbech a mengai er a 1 Korinth 15. Chelsel a bebil er a ikal bades, e a Paulus a meral ungil smaod a bebil er a ikel rirull Osobel:

“[Chelecha] e a Kristo a mla mekiis er a kodall, … el kot el mekiis er tirkel mla mad.

“… Ng uasiei el kodall a mlei lokiu a tal chad, me ng dirrek el okiis er a kodall a mei lokiu a tal chad.

“A Adam a mlo uchul e a rokui el chad a mo er a kodall, me a Kristo a uchul e a okiis er a kodall a mo er a rokui el chad, …

“Kau el kodall, ngar ker orsum el omekeuad? Kau el kodall, ngar ker a klisichem? …

“E ng di kmal mesaul a Dios, el [ngii] a rullid el mo mesisiich lokiu a Rubak el Jesus Kristo.”12

Kede medengei el kmo a ta er a uchul e ng dilubech a Rebet a osischeklel a chad a mlo ngarbab er a ikel beot, e meklou a belkul osischeklel a Kristo. Me ng uchul e a beot el klemechel Osobel, me a betok el bleketakl e mekreos el klemerang a mlengodech malechub e ng ririid. Ng klemerang, el Rekristiano a ngilai a bebil er a osischeklir a re Greek el uaia rirelterir el mo merael chisir. A chad er a omesubel a reksi el Will Durant a milluches: “A Klekristiano a dimlak el temelterir a re dimlak a klechelid er tir; ng bai mlo obengterir. A siukang er a re Greek a uaia blo lengemed e ng di milchelii a beches el klengar er a rengrir tirkel ngiluu.”13 A irechar, me a dirrek el chelechal sils, e a rebebil er a rechad a ouketui er a ebangkelio er a Jesus Kristo el, uldesuir a kmo, ng diak lolab a klebech el llemesel a chad.

Se er a uchelel Oluut, e te betok el chad a melekoi el kmo te oltirakl osischeklel Osobel. Betok el beluu a ulemdasou er tir el kmo te Kristiano el beluu. E ng di ng millemolem el mla er ngii a ulaoch el kirel a meringel el sils er kid.

A Heber C. Kimball a mle ta er tirkel Teruich me a teru el Apostol er a uchelel chelechal taem e Kot el Counselor er a President Brigham Young. Ng ulemeklatk el kmo: “Ng mereku sel taem … el bo de nga er a rrau reng er tial ko er a kmal kellechakl el taem er chelechang el mo meringel a bo dodengei el kmo ng techa Santo me a techa cherarou lomtok er a rechedal a Dios. Seikid sel taem … el bo de kerekikl lomes er a remelemalt er a delongelir a remekngit, e taem er a klou el omerritel, e betok a mo ruebet.” Ng mlo rokir a tekingel el kmo “ngar ngii a SKENG el merael mei.”14

Chelechal taem, e a tekingel a Klekristiano er a chelsel a betok el beluu, luldimukl er a Beluu er a Merikel a kmal mla mo kekerei. A lak a klechelid el doumera er ngii, e ng diak domelchesiu a ngercheled el mo er a Dios. A le uaisei, e ng meringel a dongedmokl a kerbai el kirel a klengar kid. A osischeklir a rechad el sal urrekodel a blechoel kautok

Mekngit el dolekoi, le tia dirrek el duubech er a chelsir a rebebil a re chedal a Ikelesia el tir a touchakl er a llemalt e mo teloi er a ngii di el ngerang el merael chisel—el betok er ngii a bleketakl el diak el melemalt.

A osisiu er a tial ulochel a Heber C. Kimball, e se er a 1982 e a Elder Neal A. Maxwell a millekoi el kmo: “Betok el teletael er a omerritel a mo duubech le ngar ngii olngesonges er a melemalt el blekeradel el chad a diak louchel a rengul kirel. A rebebil a kimer e diak bai loutekangel el mo er a ulebongel. E a rebebil a kuk mecheblad er a re mla ruebet. E dirrek, a rebebil a metord a rengrir, le ng di blechoel ngar ngii olibesongel er a chelsel er a bek el taem!”15

A Ta er a Olibesongel el Teletael a Sel Chetid el Mesa Sel Meral Kengtil a Mekngit

A ta er a kmal mekngit el teletael er chelechal sils er kid a sel betok el chad a ulsiseb er a chelsel a mekngit el blekeradel e diak el sorir kongei er ngii el kmo ng mekngit. Ng diak sel rengrir malechub el blak el reng er tir el kongei omerellir el kmo ng mekngit.Tia uldimukl er a rebebil el tir aleko te oumerang er a Chedam me a Ngalek e ng di te oumera el kmo a oubeltik el reng el Chedam er a Babeluades a diak a ngera el bo el rellii el kirel a blekeradel el ngii omtok a Llechul.

Tia ikid el uldasou a bleketakl el mla er a uldesuel a Corianton, el ngelekel a Kekerei el Alma er a chelsel a Babier er a Mormon. Ng mla er a chelsel a kmal mekngit el teletael me a Alma a milellach er ngii. Kede ngeltengat er a smiich el profet Alma, el ngii a siliseb er a chelsel a “klou el iilkolk [me a] dirrek el mengasireng el llomes,”16 el liluches a tekoi le dilung. Sel okedei me a etiu el bliongel er a Alma, e kede chemuiu a tekingel el mo er a ngika el ngelekel me a teletelel ouchel el reng e silodii el kmo a Kristo mlei el kirel a klengit. Ng milketeklii a klou el belkul ouchel reng el mo er a Corianton le ng “diak a ngii di el ngerang el diak el klikiid el soiseb er a rengedel a Dios.”17

A okeua me a eru el bliongel er a Alma olab a bebil er a kmal meang el osisechakl el kirel a Tngakireng er a chelsel a rokui el chedaol llechukl. A Alma ngilseuir a Corianton el mo medengei el uase ng ko er a “diak el sal melemalt el teletael alsekum a mla ruebet er a klengit el chad a di mo nguemed.”18 Engdi ng millekoi el kmo ngulemuchel er a Adam, e a chubechub el Dios a milskid a techall er a “ouchel reng” le lak ouchel reng, e sel “ngarbab el uldasou er a mo suobel a mo diak a ultutelel.”19 A Alma dirrek el dilu el kmo a uldesuel a Dios a “uldasou er a deureng.”20

A osischeklel a Alma a kot el bedochel suobel:“Le kamosang, a llemalt a oltaut a rokui el longerchir, me a klechubechub a dirrek el mengerchir a rokui el blingelel; me ng di tirkel mei el mo ouchel a rengrir a mo suobel.”21 Ng kmal klemera tial tekoi, a klebokel el klengeltengat er a ouchel reng me a otireklel a osischeklel Osobel a kmal imis el meklou a belkul. Ng diak el mekngit a bo de bleketakl, el uaia Alma er a lollach er a Corianton, el kirel a kengtil a mekngit lomelilt e lak bo louchel a rengul kirel. Kede blechoel rongesii sel tekoi el kmo, “A le chelechang malechub a bo luriul e ng di rokui el chad a kirir el mo chelbangel a kengtil me a klungiolel omerellir.”22

Sel klebokel e ngarbab el klengeltengat er a Tngakireng er a Osobel a kmo ngokiu a ouchel reng, e a mekngit lomeruul a mesuld. Uriul er a louchel a rengul a Corianton, e a Alma melkingang el kmo, “Lak el luut el mo omekringel er kau aikal tekoi, di le kngtim a omekringel er kau el merekong, el ngii el ringel a uchul e ke mo ouchel a rengum.”23

A Domes Lengelakl er a Olangch a Ta er a Olibesongel Teletael

A profet Jacob a millekoi el kirir a re Jews er a recheuodel el kmo “ng mekididai a rengrir el chad el ouketui … a bleketakl el tekoi, … omekeuad er a re profet, e ulsiik a tekoi el meringel er tir a mo medengei. Me ng milkolk losengir a uchul, ngii el ilkolk a mlo er ngii le tir el ulemes lengelakl er a olangch, me te mo ruebet.”24

Ng uaisei el betok okesiu er a romes lengelakl er a olangch,25 e ng di sel kmal bleketakl er chelechal sils a tirkel ngmai osisechakl lengelak er a meral belkul. A osisechakl er a ebangkelio chengelakl er a meral teletelel sel sekum e kede nguu a tal osisechakl el kuk kmal mo ruchei er a bebil er a meklou a belkul e sola mo omtok osicheklir a remengeteklel a Ikelesia. A tal okesiu a sel sekum a chad a dochel, ngmodech, malechub e ng kuk kmal di mesaod er a chimol tekoi er a chelsel a Llach er a Ulekereuil a Bedenged. A kuk chimong a sel kuk desal mo ouedikel el kirel a ulebengelel a beluulechad. A ika el eru el okesiu, e a rebebil a kuk di tir el melibech a belkul el kirir. “Alsekum e kede meltii a llechul a ulekerreuil a bedenged malechub a ngii di losisechakl el mo ko er a uaia le tekoi er a klechelid, e kid a mla omes lengelakl er a olangch.”26

Se er a lolekoi el kirel a meklou a belkul osisechakl, e a Rubak a dilu el kmo, “Ngii di el techang el dochel malechub e ngmas a ikal osisechakl a diak el Chedak.”27 Sel denguu a chimol osisechakl el kuk kmal mo ngarbab el uchul e ngosengesii a blak el reng er kid er a bebil er a osisiu el meklou a belkul osisechakl malechub e kede omtok lengelakl er a osischeklir a remengeteklel a Ikelesia, e kid omes lengelakl er a olangch.

Osisiu, a rebebil er a rechedal a ikelesia a ngmai a moktek er tir el mo er bab, el betok er ngii a ungil, el mo er a deruchall el ngarbab er a osisechakl er a ebangkelio. Te nguu a blak el reng el kirel a moktek er tir el mo ruchei e sola blak el reng er tir er a Osobel me a Osischeklel a mo ruriul. Alsekum e kede nguu a ngii di el ngerang el mo ruchei er a Osobel, alsekum a omerelled a di chotii el kmo ng kuk di ta er a sensei e diak el chedaol Ngelekel a Dios, e seikid e kid omes lengelakl er a olangch. A Jesus Kristo a ngii olangch!

Sel okeuid me a elolem el bliongel er a chelsel a Doctrine and Covenants a meketeklii el kmo a “blak el reng er a klaumera er a Jesus”28 a kot el beot, e klou a belkul skeng er a delongelir tirkel mo ngmai a klengeltengat er a rengedel a celestial me tirkel mo er sel ngariou el rengedel a terrestrial. A blak el reng er kid a ultuil er a klisichel a Jesus Kristo me a tngakireng er Ngii el mo mesisiich er a kodall, e okiu ouchel reng, e ng mesuld a kengtid e mo oltirakl osischeklel a Kristo.29 Kede dirrek lousbech er a llomes me a klemedengei er a klengar me a osischeklel Osobel el omekrael er kid er a rolel a telbiil, luldimukl er ngii a chedaol ruoll er a templo. Ng kirel mo blak a rengud el ngara Kristo, el mesuub a Tekingel, e outekangel el mo er a ulebongel.30

Ulebongel

Alsekum e ng meral mo blak a rengud er a klaumera er a Jesus, e ng kired el mengeroid er kid er a ikel olibesongel el mo torbengii omerollir a rebetok el chetengakl el sechal me a redil. Mei e doterkeklid el mo blechoel nga er a omesiou el mo er Ngii. E sel dosiik a llomes, e bo dongeroid er kid er a osischeklel a chad el ngii a ngosengesii a blak el reng er kid el mo er a Osobel. Ng kired el mesa mekngit er sel meral kengtil e kongei er a Tngakireng er a Osobel lokiu ouchel reng. Ng kired el mo diak domes lengelakl er a olangch e a moktek er kid a melutk er a Jesus Kristo, el Osobeled e Olsobel, e oltirakl a Osischeklel.

A demak a ulemes er sel dengkibasira el uaia luchul a klisiich, llomes, me a klou el ralm el mo er a omeruul kall me a omelatech. Ng mle dauch el kirel a ungil klengar ngii.

A tal chad er a omeluches a melekoi el kmo a olibesongel el teletael a sebeched el remuul el mo “dauch el mo er a lmuut el chetengakl el teletael me a babeluades.”31

A denguu er kid, e a blak el reng er a klaumera er kid er a Jesus a dauch el mo sebeched el mo nguu a krasia er a Osobel e soiseb er a rengedel a celestial. A Jesus Kristo a di chimo el ngakl el dokiu ngii e ng sebeched el mo suobel.32 A kuchais er a klemera el sioning er ngak el kirel a chedaol Teletelel me a Klisichel er a chelsel sel uldesuel a Chedam. El nga er a ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Doctrine and Covenants 14:7; dirrek el mesa Johanes 17:3.

  2. Doctrine and Covenants 76:79.

  3. Mesa True to the Faith: A Gospel Reference (2004), 52–53.

  4. Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, 11th ed. (2003), “stumbling block.”

  5. Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, “stumble.”

  6. Doctrine and Covenants 93:36.

  7. Mesa Rellir 9:1–9; 26:13–18.

  8. Mesa Frederic W. Farrar, The Life and Work of St. Paul (1898), 319.

  9. Mesa Farrar, Life and Work of St. Paul, 319–20.

  10. 1 Corinthians 2:4–5.

  11. Mesa George Frideric Handel, Messiah, ed. T. Tertius Noble (1912).

  12. 1  Korinth 15:20–22, 55, 57.

  13. Will Durant, The Story of Civilization, vol. 3, Caesar and Christ (1944), 595.

  14. Heber C. Kimball, in Orson F. Whitney, Life of Heber C. Kimball (1945), 446.

  15. Neal A. Maxwell, “Be of Good Cheer,” Ensign, Nov. 1982, 68.

  16. Mosiah 27:29.

  17. Alma 40:26.

  18. Alma 42:1. Sel olisechakl er a Uriur-klebesei el Santo, ea olisechakl a mo er a rokui el chad, luldimukl er tirkel dimlak rengesii el kirel a Kristo er tial klengar, rengalek el mlad er a uchei a lebol sebechir el melilt, me a tirkel dimlak a klaumodengei er tir (mesa Doctrine and Covenants 29:46–50; 137:7–10).

  19. Alma 42:5.

  20. Alma 42:8.

  21. Alma 42:24. Note that the personal pronoun for justice is his (male) and the personal pronoun for mercy is her (female).

  22. Robert Louis Stevenson, er a Carla Carlisle, “A Banquet of Consequences,” Country Life,, July 6, 2016, 48. Mrs. Carlisle a mereng a sulel a Robert Louis Stevenson el kirel tial tekoi. A rebebil a kuk mereng a sulir a rebebil er a rechad.

  23. Alma 42:29.

  24. Jacob 4:14.

  25. Chelsel a babier er a Ikelesia e ng ngar ngii a tekoi el klilchesis er se er a rak er a 2003, Ak milketakl a eua el rolel e ng sebeched el mo mikue e mesibas el Jacob a childereder: kede mtechei a osisecheklir a rechad lolab a klemerang el ebangkelio, telengtengil a ebangkelio, mtechei a ngarbab el cheldecheduch lolab a chedaol el tekoi er a bekl sils, e dirrek el ngosechekl a llechul a osisechakl (mesa “Looking beyond the Mark,” Liahona, Mar. 2003, 21–24).

  26. Quentin L. Cook, “Looking beyond the Mark,” Liahona, Mar. 2003, 22.

  27. Doctrine and Covenants 10:68.

  28. Doctrine and Covenants 76:79.

  29. Mea 2 Nephi 31:17–21.

  30. Mesa 2 Nephi 31:20–21.

  31. Henry Ward Beecher, in Tryon Edwards, A Dictionary of Thoughts (1891), 586.

  32. Mesa 2 Nephi 31:21; Mosiah 3:17.