»Min fred efterlader jeg jer«

Mine kære søstre, vi er blevet velsignet med Guds Ånd i aften. De inspirerede taler fra de kvindelige ledere og musikken har styrket vores tro og forøget vores ønske om at holde de hellige pagter, som vi har indgået med vor kærlige himmelske Fader. Vi har følt en større kærlighed til Herren Jesus Kristus og en værdsættelse af den storslåede gave ved hans sonoffer.

Mit budskab i aften er enkelt. Vi har alle følt fred i aften. Vi ville alle ønske ofte at føle en sådan fred i os selv, i vores familie og sammen med mennesker omkring os. Herren lovede sine disciple fred, da han var ved at forlade dem. Han har givet os det samme løfte. Han sagde, at han ville efterlade fred på sin måde, ikke på verdens måde. Han beskrev sin måde at sende fred på:

»Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:26-27).

Mosijas sønner havde brug for denne fredens gave, da de påbegyndte deres mission til lamanitterne. De følte mere end blot en smule uro, eftersom de fornemmede omfanget af deres opgave, og de bad om forvisning. Og »Herren besøgte dem med sin Ånd og sagde til dem: Vær trøstet! og de blev trøstet« (Alma 17:10; se også Alma 26:27).

Til tider kan I længes efter fred, når I møder usikkerhed og det, der for jer synes at være tårnhøje udfordringer. Mosijas sønner lærte lektien, som Herren lærte Moroni. Det er en vejledning for os alle: »Hvis menneskene kommer til mig, vil jeg vise dem deres svaghed. Jeg giver menneskene svaghed, så de kan være ydmyge; og min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig; for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem« (Eter 12:27).

Moroni sagde, at da han »hørt[e] disse ord«, blev han »trøstet« (Eter 12:29). De kan være en trøst for os alle. De, der ikke ser deres svagheder, udvikler sig ikke. Jeres opmærksomhed på jeres svaghed er en velsignelse, når den får jer til at forblive ydmyge og holder jer rettet mod Frelseren. Ånden trøster os ikke blot, men han er også den repræsentant, hvorved forsoningen udvirker en forandring i selve jeres væsen. Det svage bliver derpå stærkt.

I vil opleve øjeblikke, hvor jeres tro bliver udfordret af Satan; det sker for alle Jesu Kristi disciple. Jeres forsvar mod disse angreb er at bevare Helligånden som jeres ledsager. Ånden vil hviske fred til jeres sjæl. Han vil skubbe jer fremad i tro. Og han vil bringe erindringen tilbage om de tidspunkter, hvor I følte lyset og kærligheden fra Jesus Kristus.

At huske kan være en af de mest dyrebare gaver, som Ånden kan give jer. Han vil »minde jer om alt, hvad [Herren] har sagt til jer« (Joh 14:26). Mindet kan være en besvaret bøn, en modtaget præstedømmeordinance, en bekræftelse af jeres vidnesbyrd eller et øjeblik, hvor I så Guds vejledende hånd i jeres tilværelse. Måske kan Ånden engang i fremtiden, hvor I har brug for styrke, få jer til at huske på de følelser, I havde ved dette møde. Jeg beder til, at det må ske.

Et minde, som Ånden ofte bringer til mit sind, er et nadvermøde om aftenen for mange år siden i et metalskur i Innsbruck i Østrig. Skuret lå under et jernbanespor. Der var kun omkring en halv snes mennesker til stede, som sad på træstole. De fleste var kvinder, nogle unge og andre ældre. Jeg så taknemlighedstårer, da nadveren blev omdelt i den lille forsamling. Jeg følte Frelserens kærlighed til disse hellige, og det gjorde de også. Men det mirakel, jeg husker tydeligst, var lyset, der syntes at fylde dette metalskur og bragte en følelse af fred med sig. Det var en aftenstund, og der var ingen vinduer, men alligevel var rummet oplyst, som var det middagssolen, der skinnede.

Helligåndens lys var klart og rigeligt den aften. Og vinduerne, der slap lyset ind, var de ydmyge hjerter hos disse hellige, som var kommet frem for Herren for at søge tilgivelse for deres synder og forpligte sig til altid at erindre ham. Det var ikke svært at erindre ham der, og mit minde om den hellige oplevelse har gjort det lettere for mig at erindre ham og hans forsoning i årene, der fulgte. Den dag blev løftet i nadverbønnen om, at Ånden vil være med os, opfyldt, og det bragte lys og fred.

Som jer har jeg været taknemlig for de mange måder, hvorpå Herren har besøgt mig med Helligånden, når jeg havde brug for fred. Alligevel bekymrer vor Fader i himlen sig ikke kun om at trøste os, men endnu mere om at vi udvikler os til et højere stade. »Talsmanden« er blot en af de måder, hvorpå Helligånden er beskrevet i skrifterne. Her er en anden: »Og se, sandelig, sandelig siger jeg dig: Stol på den Ånd, der leder til at gøre det gode« (L&P 11:12). For det meste vil det gode, som han vil lede jer til at gøre, involvere at hjælpe en anden med at modtage trøst fra Gud.

Herren har i sin visdom bragt jer sammen i organisationer og klasser i sin kirke. Det har han gjort for at øge jeres evne til at gøre godt. I disse organisationer har I specifikke opgaver med at tjene andre på hans vegne. Hvis I fx er en ung pige, kan I blive bedt af jeres biskop eller jeres leder i Unge Piger om at række ud til en laurbærpige, der er blevet det, vi nogle gange kalder »mindre aktiv«. I kender hende måske bedre end biskoppen eller lederen i Unge Piger. I ved måske, at hun føler, at hun har problemer hjemme eller i skolen eller måske begge dele. Jeres ledere ved måske ikke, hvorfor de følte sig tilskyndet til at bede jer om at række ud til hende, men det gør Herren, og han leder sit værk gennem inspiration fra sin Ånd.

Succes i jeres indsats vil kræve et forandringens mirakel i både jeres hjerte og i hjertet hos den unge pige, som I blev sendt ud for at redde – og det kræver Helligåndens ledsagelse. Ånden kan lade jer se den mindre aktive laurbærpige, som Herren ser hende. Herren kender hendes hjerte og jeres hjerte, og han kender mulighederne for, at hjerter forandres. Han kan besøge jer begge med sin Ånd til at inspirere til ydmyghed, tilgivelse og kærlighed.

Ånden kan inspirere til ord, gerninger og den nødvendige tålmodighed, for at I kan opfordre et lam til at komme tilbage til flokken. Og han kan røre ved hjerterne i flokken i laurbærklassen til at elske og byde det fortabte får velkommen tilbage, så hun, når hun kommer tilbage, vil føle, at hun er kommet hjem.

Jeres kraft til at gøre godt som en gruppe af Guds døtre vil i høj grad afhænge af den enighed og kærlighed, der eksisterer blandt jer. Det er en anden af fredens gaver, der kommer gennem Helligånden.

Alma forstod dette. Det er derfor, at han bønfaldt sit folk om, »at der ikke skulle være nogen strid, den ene med den anden, men at de skulle se fremad med ét blik, idet de havde én tro og én dåb og havde deres hjerter knyttet sammen i enighed og i kærlighed, den ene til den anden« (Mosi 18:21).

Enighed er nødvendigt, for at vi kan have Ånden i vores klasse og i vores familie. Men I ved af erfaring, ligesom jeg gør, at en sådan kærlighed og enighed er vanskelig at bevare. Det kræver, at vi har Helligånden som ledsager for at åbne vores øjne og berolige vores følelser.

Jeg husker engang, hvor en af vores sønner på syv eller otte år hoppede så hårdt på sin seng , at jeg troede, den ville gå i stykker. Jeg følte en voldsom frustration, og jeg bevægede mig hurtigt hen for at bringe mit hus i orden. Jeg greb min søn i hans små skuldre og løftede ham op, så vi så hinanden i øjnene.

Ånden lagde ord i mit sind. Det syntes som en stille røst, men den gennemborede mit hjerte: »Du holder en storslået person.« Jeg satte ham blidt tilbage på sengen og sagde undskyld.

Han er nu blevet den storslåede mand, Helligånden lod mig se for 40 år siden. Jeg er for evigt taknemlig for, at Herren reddede mig fra mine uvenlige følelser ved at sende Helligånden, der fik mig til at se et Guds barn, som han så ham.

Den enighed, som vi søger i vores familie og i Kirken, vil komme, når vi tillader Helligånden at påvirke, hvad vi ser, når vi ser på hinanden – og selv når vi tænker på hinanden. Ånden ser med Kristi rene kærlighed. Lyt til de ord, Mormon brugte til at beskrive næstekærlighed. Tænk på de gange, hvor I har følt det:

»Og næstekærligheden er langmodig og er venlig og misunder ikke og er ikke opblæst, søger ikke sit eget, bliver ikke let ophidset, tænker ikke ondt og fryder sig ikke ved ugudelighed, men fryder sig ved sandheden, tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt.

Derfor, mine elskede brødre [og jeg tilføjer søstre], hvis I ikke nærer næstekærlighed, er I intet; for næstekærligheden hører aldrig op. Hold derfor fast ved næstekærligheden, som er det største af alt, for alt skal høre op –

men næstekærligheden er Kristi rene kærlighed, og den varer ved for evigt; og den, som på den yderste dag findes i besiddelse af den, med ham skal det være vel.

Derfor, mine elskede brødre [og søstre], bed til Faderen med hjertets hele styrke om, at I må være fyldt af denne kærlighed, som han har skænket alle, som er hans Søns, Jesu Kristi, sande tilhængere, så I kan blive Guds sønner [og døtre], så vi, når han viser sig, vil være som han, for vi skal se ham, som han er, så vi må have dette håb, så vi må blive renset, ja, ligesom han er ren« (Moro 7:45-48).

Dette er målet, som jeres Fader i himlen har for jer, hans dyrebare døtre. Det kan måske for jer virke som et fjernt mål, men fra hans perspektiv er I ikke så langt væk. Så han besøger jer med sin Ånd for at trøste jer, opmuntre jer og inspirere jer til at blive ved.

Jeg efterlader jer nu mit sikre vidnesbyrd om, at Faderen kender jer – kender jeres behov og jeres navn – elsker jer og hører jeres bønner. Hans elskede Søn opfordrer jer til at komme til sig. Og de sender Helligånden for at styrke jer i jeres indsats for at tjene andre på deres vegne.

På grund af Jesu Kristi forsoning vil Helligåndens konstante ledsagelse have en helliggørende og rensende virkning på jeres ånd. I vil da mærke den fred, som Frelseren lovede at efterlade sine disciple. Med den fred kommer et klart håb og en følelse af lys og kærlighed fra Faderen og hans elskede Søn, som leder sit rige på jorden gennem åbenbaring til sin levende profet. Dette vidner jeg om i Herren Jesu Kristi navn. Amen.