Evangeliets sprog
Kraftfuld undervisning er ekstremt vigtig for at bevare evangeliet i vores familie, og det kræver flid og en indsats.
Da jeg var blevet kaldet som generalautoritet, flyttede jeg med min familie fra Costa Rica til Salt Lake City til min første opgave. Her i USA er jeg blevet velsignet ved at besøge mange vidunderlige mennesker fra forskellige etniske baggrunde og kulturer. Blandt dem er der mange, der ligesom mig er født i latinamerikanske lande.
Jeg har lagt mærke til, at mange førstegenerations latinamerikanere her taler spansk som deres primære sprog og nok engelsk til at kunne kommunikere med andre. Den anden generation, der enten blev født i USA eller kom hertil i en meget tidlig alder og gik i skole her, taler rigtig godt engelsk og måske noget gebrokkent spansk. Og ved tredje generation går spansk, deres forfædres modersmål, ofte tabt.1
I sproglige termer kaldes dette helt enkelt »sprogtab«. Sprogtab kan ske, når en familie flytter til et fremmed land, hvor deres modersmål ikke er det dominerende sprog. Dette sker ikke kun blandt latinamerikanere, men også blandt befolkningsgrupper over hele verden, hvor deres modersmål bliver erstattet af et nyt.2 Selv Nefi, en profet i Mormons Bog, var bekymret for at miste sine fædres modersmål, da han forberedte sig på at flytte til det forjættede land. Nefi skriver: »Og se, Gud anser det for víst, at vi skal få disse optegnelser, så vi kan bevare vore fædres sprog for vore børn.«3
Men Nefi var også bekymret for at tabe en anden form for sprog. I det næste vers fortsætter han: »Og også så vi kan bevare for dem de ord, som er blevet talt ved alle de hellige profeters mund, og som blev givet dem ved Guds Ånd og kraft siden verden begyndte, helt op til vor tid.«4
Jeg lagde mærke til en lighed mellem at bevare et modersmål og bevare Jesu Kristi evangelium i vores liv.
I dag vil jeg med min analogi ikke fremhæve et specifikt verdsligt sprog, men snarere et evigt sprog, der skal bevares i vores familie og aldrig må gå tabt. Jeg taler om Jesu Kristi evangeliums sprog.5 Når jeg taler om »evangeliets sprog«, mener jeg alle vores profeters lærdomme, vores lydighed mod de lærdomme og vores efterlevelse af retfærdige traditioner.
Jeg vil tale om tre måder, hvorpå dette sprog kan blive bevaret.
For det første: Vær mere flittige og engagerede hjemme
I Lære og Pagter beder Herren mange fremstående medlemmer af Kirken, herunder Newel K. Whitney, om at sætte deres hjem i orden. Herren sagde: »Min tjener Newel K. Whitney … har … brug for at blive irettesat og sætte sin familie i orden og se til, at de er mere flittige og engagerede hjemme og altid beder, ellers skal de blive fjernet fra deres sted.«6
En faktor, der påvirker sprogtab, er, når forældre ikke bruger tid på at undervise deres børn i modersmålet. Det er ikke nok blot at tale sproget i hjemmet. Hvis forældrene ønsker at bevare sproget, skal der undervises i det. Forskning har vist, at forældre, der gør en bevidst indsats for at bevare deres modersmål, har en tendens til at få succes med at gøre det.7 Hvad ville være en bevidst indsats for at bevare evangeliets sprog?
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum lærte os, at »svag undervisning og svage forbilleder i evangeliet i hjemmet« er en væsentlig årsag til, at cirklen med mange-generationsfamilier i Kirken brydes.8
Vi kan dermed konkludere, at grundig undervisning er ekstremt vigtigt for at bevare evangeliet i vores familie, og det kræver flid og en indsats.
Vi er mange gange blevet bedt om at skabe en vane med dagligt at studere i skriften som familie og personligt.9 Mange familier, der gør dette, bliver velsignet hver dag med større samhørighed og et tættere forhold til Herren.
Hvornår vil dagligt skriftstudium finde sted? Det sker, når forældre tager skrifterne i deres hænder og med kærlighed beder deres familie om at samles for at studere. Det er svært at se det ske på nogen anden måde.
Fædre og mødre, gå ikke glip af disse store velsignelser. Vent ikke, til det er for sent!
For det andet: Stærke forbilleder i hjemmet
En ekspert i lingvistik skrev at for at bevare et modersmål, »må du gøre sproget levende for dine børn«.10 Vi »gør sproget levende«, når vores undervisning og eksempel samarbejder.
Da jeg var ung, arbejde jeg i min fars fabrik i ferierne. Det første spørgsmål, min far altid stillede mig, når jeg havde fået min løn, var: »Hvad vil du gøre med dine penge?«
Jeg kendte svaret og sagde: »Betale min tiende og spare sammen til min mission.«
Da jeg havde arbejdet med min far i omkring otte år og hele tiden havde svaret på det samme spørgsmål, gik han ud fra, at han havde lært mig at betale tiende. Hvad han ikke var klar over var, at jeg havde lært dette vigtige princip på en enkelt weekend. Lad mig fortælle, hvordan jeg lærte dette princip.
Efter nogle begivenheder i forbindelse med en borgerkrig i Mellemamerika gik min fars forretning konkurs. Han gik fra omkring 200 fuldtidsmedarbejdere til mindre end fem syersker, der arbejdede efter behov i garagen i vores hjem. En dag under de vanskelige tider hørte jeg mine forældre drøfte, om de skulle betale tiende eller købe mad til børnene.
Om søndagen fulgte jeg efter min far for at se, hvad han ville gøre. Efter vores kirkemøde så jeg ham tage en konvolut og lægge sin tiende i den. Det var kun en del af lektien. Det spørgsmål, jeg stadig havde, var, hvad vi skulle spise.
Tidligt mandag morgen bankede nogle mennesker på vores dør. Da jeg åbnede den, spurgte de efter min far. Jeg kaldte på ham, og da han kom, fortalte de besøgende ham om en hastende syordre, som de havde brug for så hurtigt som muligt. De fortalte ham, at ordren hastede så meget, at de ville betale for den på forhånd. Den dag lærte jeg princippet om at betale tiende og de velsignelser, der følger.
I det Nye Testamente taler Herren om at være et forbillede. Han siger: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen.«11
Det er ikke nok bare at tale til vores børn om vigtigheden af tempelægteskab, faste og holde sabbatsdagen hellig. De må se os sætte tid af i vores skemaer til at tage til templet, så ofte vi kan. De skal se vores forpligtelse til at faste regelmæssigt12 og holde hele sabbatsdagen hellig. Hvis vores unge ikke kan faste to måltider, ikke kan studere skrifterne regelmæssigt og ikke kan slukke for fjernsynet under en stor kamp om søndagen, vil de så have den åndelige selvdisciplin til at modstå de store fristelser i vore dages udfordrende verden, herunder fristelsen ved pornografi?
For det tredje: Traditioner
Et sprog kan også blive ændret eller gå tabt, når andre sprog og traditioner blandes med et modersmål.13
I Kirkens første tid efter genoprettelsen bad Herren mange fremstående medlemmer af Kirken om at sætte deres hjem i orden. Han indledte med at nævne to måder, hvorpå vi kan miste lys og sandhed i vores hjem: »Den Onde kommer og borttager lyset og sandheden fra menneskenes børn ved ulydighed og på grund af deres fædres overleveringer.«14
Vi skal som familier undgå enhver tradition, der vil hindre os i at holde sabbatsdagen hellig eller at have dagligt studium af skriften og bøn i hjemmet. Vi skal lukke de digitale døre i vores hjem for pornografi og alle andre onde indflydelser. For at bekæmpe de verdslige traditioner i vore dage må vi bruge skrifterne og de nutidige profeters røst til at undervise vores børn om deres guddommelige identitet, deres formål med livet og Jesu Kristi guddommelige mission.
Konklusion
I skrifterne finder vi adskillige eksempler på »sprogtab«.15 For eksempel:
»Se, det skete, at der var mange af den opvoksende slægt, som ikke kunne forstå kong Benjamins ord, eftersom de var små børn på det tidspunkt, da han talte til sit folk; og de troede ikke på deres fædres overlevering.
Og se, på grund af deres vantro kunne de ikke forstå Guds ord; og deres hjerte blev forhærdet.«16
For den opvoksende generation blev evangeliet et fremmed sprog. Og mens fordelene ved at bevare et modersmål til tider bliver diskuteret, er der i forbindelse med frelsesplanen ingen debat om de evige konsekvenser ved at miste evangeliets sprog i vores hjem.
Som Guds børn er vi ufuldkomne personer, der forsøger at lære et fuldkomment sprog.17 Ligesom en mor er barmhjertig mod sine små børn, er vor himmelske Fader tålmodig med vores ufuldkommenheder og fejltagelser. Han værdsætter og forstår vores svageste ytringer, fremmumlet i oprigtighed, som var det fin poesi. Han glæder sig ved lyden af vores første evangeliske ord. Han underviser os med fuldkommen kærlighed.
Ingen præstation i dette liv, hvor vigtig den end måtte være, vil være relevant, hvis vi mister evangeliets sprog i vores liv.18 Det er mit vidnesbyrd, at vor himmelske Fader vil velsigne os i vores indsats, når vi stræber efter at antage hans sprog, selv indtil vi bliver flydende på dette højere kommunikationsniveau, der altid har været vores modersmål. I Jesu Kristi navn. Amen.