2010-2019
Stoler vi på ham? Svært er godt
Oktober 2017


Stoler vi på ham? Svært er godt

Uanset problemet kan det svære være godt for dem, der vil gå fremad i tro og stole på Herren og hans plan.

Før jeg begynder, vil jeg som en, der repræsenterer alle os, der blev ramt af de nylige orkaners og jordskælvs ødelæggelse, udtrykke min hjerteligste påskønnelse til alle Hjælpende hænder og deres ledere, som bragte os hjælp og håb.

I oktober 2006 holdt jeg min første generalkonferencetale. Jeg følte, at et vigtigt budskab til den verdensomspændende kirke omfattede antagelsen »Herren stoler på os!«

Han stoler virkelig på os på så mange måder. Han har givet os Jesu Kristi evangelium i dets fylde i denne uddeling. Han betror os med sin præstedømmemyndighed sammen med nøglerne til dets korrekte brug. Med den magt kan vi velsigne, tjene, modtage ordinancer og indgå pagter. Han betror os sin genoprettede kirke, herunder det hellige tempel. Han betror sine tjenere med beseglingsmagten – til at binde på jorden og få det bundet i himlen! Han betror os at være sine børns jordiske forældre, lærere og omsorgsgivere.

Efter disse år, hvor jeg har tjent som generalautoritet i mange egne af verden, erklærer jeg med endnu større sikkerhed: Han stoler på os.

Nu er spørgsmålet ved denne konference: »Stoler vi på ham?«

Stoler vi på ham?

Præsident Thomas S. Monson minder os ofte om at »stol[e] på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt.

Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.

Vær ikke vis i egne øjne!« (Ordsp 3:5-7).

Stoler vi på, at hans bud er til vores gavn? At hans ledere, på trods af deres ufuldkommenhed, vil lede os godt? At hans løfter er sikre? Stoler vi på, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus kender os og ønsker at hjælpe os? Stoler vi stadig på ham, selv midt i prøvelser, udfordringer og hårde tider?

Når jeg ser tilbage, lærte jeg nogle af de bedste lektier på de sværeste tidspunkter – om det var som ung, på mission, ved starten af en ny karriere, i forsøget på at højne mine kaldelser, ved at opdrage en stor familie eller ved at kæmpe for at blive selvhjulpen. Det synes indlysende, at svært er godt!

Svært er godt

Det svære gør os stærkere, gør os ydmyge og giver os mulighed for at bevise, at vi kan. Vores elskede håndkærrepionerer kom til at kende Gud i deres ekstreme situationer. Hvorfor tog det to kapitler for Nefi og hans brødre at få fat i bronzepladerne og kun tre vers for at overtale Ismaels familie til at slutte sig til dem i ørkenen? (se 1 Ne 3-4; 7:3-5). Det lader til, at Herren ville styrke Nefi gennem besværet med at få fat i pladerne.

Det svære i vores liv bør ikke komme som en overraskelse. En af de tidligste pagter, vi indgår med Herren, er at efterleve offerloven. At ofre betyder at skulle give afkald på noget ønskværdigt. Vi erfarer, at det er en lille pris at betale i forhold til de velsignelser, der følger. Under ledelse af Joseph Smith blev det sagt: »En religion, som ikke fordrer, at man er villig til at ofre alt, har aldrig haft den nødvendige kraft til at frembringe den tro, som er nødvendig for liv og frelse.«1

Medlemmerne af Guddommen er ikke fremmede over for at udføre svære ting. Gud Faderen ofrede sin enbårne Søn til forsoningens forfærdelige lidelser, herunder død ved korsfæstelse. Skriften fortæller, at Jesus Kristus lærte »lydighed af det, han led« (Hebr 5:8). Han var villig til at lide forsoningens smerte. Helligånden må være sagtmodig for at tilskynde, advare og vejlede, for nogle gange blot at blive ignoreret, misforstået eller glemt.

Del af planen

Svært er en del af evangeliets plan. Et af formålene med dette liv er for os at blive prøvet (se Abr 3:25). Få har lidt mere ufortjent end Almas folk. De flygtede fra den ugudelige kong Noa, blot for at blive lamanitternes slaver! Gennem disse prøvelser lærte Herren dem, at han revser sit folk og »prøver deres tålmodighed og deres tro« (Mosi 23:21).

I de forfærdelige dage i fængslet i Liberty med store trængsler lærte Herren Joseph Smith at udholde »dem vel« (L&P 121:8) og lovede, at hvis han gjorde det, skal »alt dette … give dig erfaring og tjene dig til bedste« (L&P 122:7).

Præsident Thomas S. Monson har inderligt opfordret: »Må vi altid vælge den svære og rette vej i stedet for den lette og forkerte vej.«2 Med hensyn til vores templer har han sagt, at »intet offer er for stort, ingen pris for høj, ingen indsats for besværlig for at modtage [templets] velsignelser.«3

I naturen er svært en del af livets gang. Det er svært for en kylling at komme ud af den hårde æggeskal. Men når nogen forsøger at gøre det lettere, udvikler kyllingen ikke den nødvendige styrke til at leve. På samme måde styrker en sommerfugls kamp for at slippe fri af puppen den til det liv, den skal leve.

Gennem disse eksempler kan vi se, at svært er konstanten! Vi har alle udfordringer. Variablen er vores reaktion på det svære.

På et tidspunkt led nogle personer i Mormons Bog »store forfølgelser« og »megen trængsel« (Hel 3:34). Hvordan reagerede de? »Alligevel fastede og bad de ofte og voksede sig stærkere og stærkere i deres ydmyghed og fastere og fastere i troen på Kristus, indtil deres sjæl blev fyldt af glæde og fortrøstning, ja, indtil deres hjerte blev renset og helliggjort« (Hel 3:35). Et andet eksempel forekom efter flere års krige: »På grund af den overordentlig store længde på krigen mellem nefitterne og lamanitterne var mange blevet forhærdede … og mange var på grund af deres trængsler blevet blødgjort i en sådan grad, at de ydmygede sig for Gud« (Alma 62:41).

Vi vælger alle vores reaktion på det svære.

Vær forsigtig med det nemme

Inden jeg fik denne kaldelse, var jeg økonomisk konsulent i Houston i Texas. Det meste af mit arbejde var med multimillionærer, der ejede deres egen virksomhed. De havde næsten allesammen skabt deres succesfulde virksomheder ud af intet gennem meget hårdt arbejde. Det sørgeligste for mig var at høre nogle af dem sige, at de ønskede at gøre det nemt for deres børn. De ønskede ikke, at deres børn skulle lide, som de havde gjort. Med andre ord ville de berøve deres børn det, der havde gjort dem succesfulde.

Som kontrast kender jeg en familie med en anden tilgang. Forældrene blev inspireret af J.C. Penneys oplevelse, hvor hans far fortalte ham, at når han blev otte, skulle han klare sig selv økonomisk. De fandt på deres egen version: Når deres børn bestod high school, skulle de klare sig selv økonomisk – for yderligere uddannelse (college, universitet osv.) og deres økonomiske vedligeholdelse (i sandhed selvhjulpne) (se L&P 83:4). Børnene reagerede heldigvis klogt. De er alle collegeuddannede, og nogle af dem videreuddannede sig – helt på egen hånd. Det var ikke let, men de gjorde det. Og de gjorde det med hårdt arbejde og tro.

Tro til at stole på ham

Spørgsmålet: »Stoler vi på ham?« kan udtrykkes bedre sådan: »Har vi troen til at stole på ham?«

Har vi troen til at stole på hans løfte om tiende, at med 90 procent af vores indkomst plus Herrens hjælp står vi bedre end med 100 procent på egen hånd?

Har vi tro nok til at stole på, at han vil komme til os i vores trængsler (se Mosi 24:14), at han vil kæmpe mod dem, der kæmper mod os (se Es 49:25; 2 Ne 6:17), og at han vil hellige vores trængsler til gavn for os? (se 2 Ne 2:2).

Vil vi udøve den nødvendige tro til at holde hans befalinger, så han kan velsigne os både timeligt og åndeligt? Og vil vi fortsætte trofast til det sidste, så han kan modtage os i sin nærhed? (se Mosi 2:41).

Brødre og søstre, vi kan have tro til at stole på ham! Han ønsker det, der er bedst for os (se Moses 1:39). Han vil besvare vores bønner (se L&P 112:10). Han vil holde sine løfter (se L&P 1:38). Kun han har magt til at forløse os (se Alma 37:16). Han ved alt! Og allervigtigst, så ved han, hvad der er bedst (se Es 55:8-9).

En farlig verden

Vores verden i dag er vanskelig. Vi har voldsom ondskab, korruption er udbredt, terrorisme når selv sikre steder, økonomier bryder sammen, arbejdsløshed, sygdom, naturkatastrofer, borgerkrige, tyranniske ledere osv. Hvad bør vi gøre? Skal vi flygte eller kæmpe? Hvad er rigtigt? Begge valg kan være farlige. Det var farligt for George Washington og hans hær at kæmpe, men også for vores pionerer at flygte. Det var farligt for Nelson Mandela at kæmpe for frihed. Det er blevet sagt, at det eneste, der er nødvendigt for, at det onde kan sejre, er, at gode mennesker ingenting gør.4

Frygt ikke!

I alt, hvad vi gør, bør vi ikke beslutte eller handle ud af en fej ånd. »For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd af kraft« (2 Tim 1:7). (Er I klar over, at ideen om »frygt ikke« bliver fremhævet i skrifterne?) Frelseren har lært mig, at mismod og frygt er modstanderens redskaber. Herrens svar på svære tider er at gå fremad i tro.

Hvad er svært?

Vi kan have forskellige meninger om, hvad der er svært. Nogle kan synes, det er svært at betale tiende, når pengene er små. Ledere finder det til tider svært at forvente, at de fattige betaler tiende. Det kan være svært for nogle af os at gå fremad i troen på at blive gift eller få en familie. Der er dem, der synes, det er svært at »være tilfreds med det, som Herren har tildelt [dem]« (Alma 29:3). Det kan være svært at være tilfreds med vores nuværende kaldelse (se Alma 29:6). Kirkedisciplinering kan virke meget hårdt, men for nogle markerer det begyndelsen på en sand omvendelsesproces.

Uanset problemet kan det svære være godt for dem, der vil gå fremad i tro og stole på Herren og hans plan.

Mit vidnesbyrd

Mine brødre og søstre, jeg bærer vidnesbyrd om, at disse ledere, der sidder bag mig, er kaldet af Gud. Deres ønske er at tjene Herren godt og hjælpe os til at grundfæste evangeliet i vores hjerte. Jeg elsker og opretholder dem.

Jeg elsker vor Frelser, Jesus Kristus. Jeg forundres over, at han elskede Faderen og os nok til at blive vor Frelser og Forløser, og at han ved at gøre det måtte lide således, at det fik ham »til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd« (L&P 19:18). Og selvom han stod over for denne forfærdelige udsigt og dets nødvendighed, erklærede han for Faderen: »Dog, ske ikke min vilje, men din« (Luk 22:42). Jeg fryder mig ved englens ord: »Han er ikke her; han er opstået« (Matt 28:6).

Hans eksempel er i sandhed »vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6). Kun ved at følge hans eksempel kan vi opleve »fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden« (L&P 59:23). Når jeg har fulgt hans eksempel og anvendt hans lære, har jeg selv erfaret, at hvert eneste af hans »store, dyrebare løfter« (2 Pet 1:4) er sandt.

Mine største ønsker er at stå med Mormon som en sand Jesu Kristi discipel (se 3 Ne 5:13) og en dag høre ham sige: »Godt, du gode og tro tjener« (Matt 25:21). I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Forelæsninger om troen, 6:7.

  2. Thomas S. Monson, »Valg«, Liahona, maj 2016, s. 86.

  3. Thomas S. Monson, »Det hellige tempel – et fyrtårn for verden«, Liahona, maj 2011, s. 92.

  4. Se John Stuart Mill, Inaugural Address: Delivered to the University of St. Andrews, Feb. 1, 1867, 1867, s. 36.