2010–2019
Kede Oumera er Ngii? A Ringel a Ungil
October 2017


Kede Oumera er Ngii? A Ringel a Ungil

Diak el iior ra meringel el omeruul a sebechel mo ungil el more tirkel tir a sorir el ngoriakl loba klaumerang me a Oumerang er a Dios me a moketek er ngii.

Uchei er a kumuchel, e ak kumtechei er kemam el siliseb ra kerior er a dirk mlo merek el eolt me a desiu, e a kudersii a omereng el saul el mo er a Ngeso er a Chim me a roungerachel er tir, el milskemam a ngesou me a urungulam.

Ser a October 2006, e ak dillii a kot el cheldechedechak er a klou el ongdibel. A kuldekiar a sel ngii a kulemdasou el kmo ng klou a belkul el mo er a Ikelesia el rokir el mle uldimukl er ngii a osisechakl el “A Rubak oumera er kid!”

Ngii a mera el oumera er kid er a chelsel a betok el teletael. Ng mla meskid a mui el, ebangkelio er a Jesus Kristo, er chelechal taem. Ng mla meskid a priesthood, er Ngii lobengkel a kiis el kirel a ungil usbechellel. Ngokiu tiaikid el klisiich, eng sebeched lomekngeltengat, mesiou, melai chedaol ruoll, e meruul a telbiil. Ng oumera er kid er tial mla moluut el Ikelesia er Ngii el bla le beskid, luldimukl er a chedaol templo. Ng oumera er a Remesiungel el mla mesterir a klisiich lomak—a ruoll er a beluulechad meng obak er a babeluades! Ng dirrek el oumera er kid el mo chedam me a chedil, resensei, e omekerreu er a Rengelekel.

Aika el mereko el rak el kusiou el General Authority er a betok el basio er a beluulechad, e kuchais el muut loba klaumerang el kmo: Ngii oumera er kid.

E chelecha ker er tial ongdibel a kmo “Kid kede oumera er Ngii?”

Kid Kede Oumera er Ngii?

A President Thomas S. Monson a blechoel lomeklatk er kid el kmo “moumera er a Rubak loba rengum el rokir; e lak multuil er a di klemedengei er kau.

“Rokui el tekoi e modars er ngii, e ngii a mo omerael er kau.

“Lak moumellomes er kau” (Proverbs 3:5–7).

Kede oumera el kmo a Llechul a mo klungioled? A remengeteklel, el uaisei el diak e cherrungel, a ungil lomekrael er kid? A yaksok er Ngii el kmo ng mo tmaut? Kede oumera el kmo a Chedam er a Babeluades me a Jesus Kristo a medengelkid e sorir el olngeseu er kid? Luldimukl er a ongarm, mondai, meringel el teletael, me a meringel el taem, e kede melemolem loumera er Ngii?

Chelsel a klengar ngak, e ak mla suub a bebil er a kot el ungil suobel er a ikel meringel el taem—er a ak ngeasek, ngara mission, kumuchel er a beches el ureor, melasm el meruul a ngerchelek er a ikelesia, mesiou er a klou el telungalek, melasm el di ngak el mesiou er a klechad er ngak. Ng bleketakl el kmo a meringel taem a ungil!

A Meringel A Ungil

A meringel taem a rullid el mo mesisiich, mo ngariou a rengud, e meskid a techall el di kid lochotii er kid. A rebetik er a rengud el uchelel a ikelesia a mlo medengelii a Dios er a ikel meringel el taem er a klengar tir. Ngera meng eru el bliongel a mesaod el kirel a Nephi me a rubekul er a bo lolai ikel tibereberk el sintsyu e di kldei el bades a mesaod er a bo lolai er a Ishmael me a telungalek er ngii el mo teloi er tir er a chereomel? (mesa 1 Nephi 34; 7:3–5). A Rubak a uaia ble el soal melisiich er a Nephi lokiu a ringel el kirel a ngeiul aikal sintsyu.

A meringel el tekoi el duubech er a klengar kid a diak el kirel mechas a rengud er ngii. A tara mle kot el telbiil el derirellii lobengkel a Dios a mo oltirakl er a llechul a mo chuarm. A mo chuarm, a belkul a kmo, kede mo mechei aikel ngii a soad. E kired el soiseb er a chelsel el mo medengelii el kmo ng kekerei el tekoi el derellii e klou a klengeltengat lokiuellel. A Joseph Smith a milekoi el kmo, “A klechelid el diak longerechir a mo chuarm er a rokui el tekoi a diak el klebech a klisichel el mekdebechii a klaumerang el ngii a kedmekill el kirel a klengar me a mo suobel.”1

A rechedal a Kledios a dimlak el mochib er a meringel el tekoi. A Dios el Chedam a uldersii a Di Chimo el Ngelekel Sechal el mlo chuarm er a ringel er a Tngakireng, luldimukl er ngii a kodall me a omengerus. A Bibilia ouchais el kmo a Jesus a silubii “bekongeses lokiu aikel tekoi el ngi a mlo cheuarm el kirel” (Hebru 5:8). Ngii a di mle ngii melilt el mo chuarm er a ringel er a Tngakireng. A Chedaol Reng a kirel loutekangel el louchais er kid, omeklatk, e omekrael er kid, e a lebebil er a taem e ng diak derengesii, diak dotebengar, malechub e kede obese er ngii.

Telengtengil a Moktek

A ringel a telengtengil a moktek er a ebangkelio. A tara moktek er tial klengar a mo er a skeng (mesa Abraham 3:25). Kesai el chad a mla soiseb er a klou el ringel el uai tirkel chedal a Alma. Te chiliis er a mekngit el King Noah e mlo sibai el mo er a re Lamanites! Ngokiu aikaikid el ringel, e a Rubak a ulsischekelterir el kmo a Ngii oungeroel er a Rechedal e melasm er a klou el reng er tir me a klaumera er tir (Mosiah 23:21).

Aikel meringel el taem le ngara Liberty Jail, e a Rubak a dilu er a Joseph Smith el kmo ng kmal mo ungil lotekengelii (mesa D&C 121:8) e yaksok er ngii el kmo a bol uaisei, e a rokui el tekoi el siseb er a chelsel a mo msa klubelel, e mo klungiolel (mesa D&C 122:7).

A President Thomas S. Monson a mla olengit, “Bo dolilt er a ungil el omelilt luldimukl a le meringel lak dolilt er sel beot e diak el ungil.”2 A kuk denguu er a ikal templo er kid, e ng millekoi el kmo “ng diak a ringel el kuk kmal klou, malechub a char el kmal oberaod, ng diak a kuk kmal imis el meringel el tekoi, el kirel a klengeltengat el dengai er a [templo].”3

A denguu er a teletael er a beluulechad, e a ringel a tebechedel a klengar. Ng meringel er a ngelekel a malk lomeu er a ngais e me tuobed. E a lsekum a chad a melasm lomeu er a ngais meng mo beot a bel tobed, e ngika el ngelekel a malk a diak le ngai a klsiich el uchul eng mongar. Osisiu el teletael, e a ringel le ngarngii a bangikoi el melasm el tuobed er a blil a smisichii meng mo sebechel ngar.

Ngokiu aikal okesiu, e kede mesa el kmo a ringel a de bo er ngii el rokui! Kid el rokui el mo obangel a ringel. A di mo ngodech er ngii a teleteled el kirel a ringel.

A tara taem ea rechad er a chelsel a Babier er a Mormon a chilarm er a “klou el odechelakl” me a “klou el ringel” (Helaman 3:34). Te milkerang? “Tem le blechoel lolsengerenger e meluluuch, e mirrael el mo mesisiich loba ngariou el reng, e mesisiich el mesisiich er a klauemra er tire er a Kristo, meng mlo klou a deureng er a rengrir e mlo kellechakl” (Helaman 3:35). A tara okesiu a dilubech ruriul er a tela el rak el mekemad. “Ng tial klemengetel a taem el ngarngii a mekemad a uchul er a delongelir a re Nephites me a re Lamanites eng betook er tir a mlo mekedidai a rengrir …; e kuk betok a mlo ngariou a rengrir el ringel le bla er a chelsel a uchul, el rirelterir el mo ngariou a rengir er medal a Dios” (Alma 62:41).

Ng di kid el melilt a blekerdeled el kirel a ringel.

Bom Kerekikl er sel Betengel

Uchei er a tial okedongek e a kulureor lorrurt a tekoi er a udoud er a Houston, Texas. Oumesingd er a urerek a obengterir a rebetok a ududir el chad el ousiobai. Oumesingd er tir a mla kudmokl a siobai er tir el kmal di mle tir lokiu a meringel el urerir. Sel mekngit a renguk er ngii el tekingir a sel kurrenges er tir el melekoi el kmo ng sorir a bol beot er a rengelekir. Ng diak el sorir a rengelekir a bol meriked er a ringel el uai tir. Ng belkul a kmo, ng diak el sorir a rengelekir a lesiseb er sel tir a mlara chelsel el uchul e ngungil beserir.

A kuk tara teletal, e ng mlarngii a telungalek el kuk mle ngodech a loruul. A roungalek a ngiluu a uldasou er a J. C. Penney el demal a dilu er ngii el kmo sel bol eai a rekil e ng di ngii el mesiou er ngii. Meng di mle tir el rullii a tekingir: a bek el ngalek el tuobed er a high skuul, eng di tir el mesiou er tir—el kirel a skulir (college, daingak, ma lmuut el bebil) e kmal di tir el mo meduch lomtebechel a ududir (meral di tir) (mesa D&C 83:4). E ungil a rengud, le rengalek a millilt ra ungil. Tir el rokui a di mla tuobed er a daingak, e a rebebil a mla tuobed er a ngarbab el skuul er a daingak—e kmal di tir. Ng dimlak kel beot, eng di te kildmeklii. Te kildmeklii loba meringel lureor me a klaumgerang.

Klaumerang el mo Oumerang er Ngii

A ker el kmo “Kede oumera er Ngii?” a bai ungil a de du el kmo, “Ngarngii a klaumerang er kid er Ngii?”

Kede oumerang er a yaksok er Ngii el kmo a oketiu el basent er a kerkerenged luldimukl ra ngelseuil a Rubak, a lmuut el ngarbab er a dart el basent el di mle kid el orkedii?

Ng klebech a klaumerang er kid el mo oumera el kmo Ngii a mo oldingel er kid er a taem er a ringel (mesa Mosiah 24:14), e Ngii a mo omtok er tirkel lomtok er kid (mesa Isaiah 49:25; 2 Nephi 6:17), e Ngii a dirrek a mo sumechokl a ringel el mo klungioled? (mesa 2 Nephi 2:2).

Ng sebeched el mo ultuil er a klaumerang el ngii a ngosukid el mo oltirakl a Llechul me bol sebechel lomekngeltengat a klechad me a reng er kid? E sebeched el melemolem el ngara klaumerang el mo er a lebongel me Ngii bol ngikid el mo soiseb er a Rengedel? (mesa Mosiah 2:41).

Rodam me a rodos, ng sebechel lultuil er a klaumerang e mo oumera er Ngii! Ngii a soal a klungioal kired (mesa Moses 1:39). Ngii a mo onger a nglunguched (mesa D&C 112:10). Ngii oltirakl a yaksok er Ngii (mesa D&C 1:38). Ngii a ngarngii a klisichel lotirakl aikal yaksok (mesa Alma 37:16). Ngii a medengei a rokui el tekoi! E sel kmal ngaruchei, e Ngii a medengelii a ungil (mesa Isaiah 55:8–9).

Kengaol el Beluulechad

Ng meringel tial beluulechad er kid. Ng klou a mekngit me a delngerenger er a bek el beluu, kodellir a rechad a di beriid er a bek el basio, mekngit el Keizai, skel a ureor, rakt, kerior er a beluu, mekemad, remekngit el merredel, me a lmuut el bebil. Kede mekerang? Kede chemiis a lechub e kede oldechelakl? Ngera ungil? Ngii di lomelilt a kengaol. Ng mle meringel er a George Washingtom me a resoldau er ngii el mo oumekemad eng di dirrek el mlo uchul e a rucheled er a ikelesia chiliis. Ng mle meringel er a Nelson Mandela loureor el kirel a iilmokl. Te melekoi el kmo a uchul e a mekngit a mo mesisiich, a sel sekum a rungil chad a diak lokerang.4

Lak Ko Medakt!

Ngii di el ngera el doruul, eng diak el kired el melilt, malechub e kede meruul, el ngara dakt. Ng klemerang el, “Dios a diak lomeskid a reng er a dakt” (2 Timothy 1:7). (A tekoi el kirel a “dakt a debetik” el betook, el betook el taem er a chelsel chedaol llechukl!) A Rubak a mla osischeklak el kmo a moalech el reng me a dakt a dongu er a cherarou. A nger er a Rubak el kirel a meringel el taem a omakes el bedul uchei lultuil er a klaumerang.

Ngera Meringel?

A dersta er kid a locha kakerous a uldesued el kirel a ringel. A rebebil a meringel er tir el hara ongeltacher sel kodekodel a udoud. E a roungerachel a meringel er tir el murir er a remechebuul melecha ongeltacher. Ng locha dirrek el meringel er a rebebil er kid lomakes el bedul uchei e mo bechiil e mo oungalek. E ngarngii tirkel meringel er tir el kongei aikel ngii a Rubak a mla mesterir (Alma 29:3). Ng dirrek locha meringel er kid el kongei a ngercheled er a ikelesia er chelechal taem (mesa Alma 29:6). E a omellach er a Ikelelsia a lebebil eng locha meringel, e ng di a rebebil omes er ngii el uchelel a meral ouchel reng er a klengit.

Ng diak el iior er a mondai, le ringel a ungil el mo er tirkel lomakes el bedul uchei loba klaumerang e ultuil er a Rubak me a moktek er Ngii.

Sioning er Ngak

Rodam me a rodos, ak sioning el kmo tirkal mengeteklel a ikelesia el dengchokl ngarullek a mlokedong er a Dios. Sel kmal sorir a di mo mesiou er a Rubak e ngoskid el toketekii ebangkelio er a rengud. Ng betik a renguk e oldubech er tir.

Ng betik a renguk er a Osobel, el Jesus Kristo. Ng mechas a renguk er Ngii el mle betik a rengul er a Chedam me a kid meng mlo Osobeled e Olsobel er kid, el uchul e Ngii a mlo er a ringel el rirellii el mlo omritel er a ringel, e mo mecherechars a rasech er a bedengel, e a bedengel me a rengul a mlo er a ringel (mesa D&C 19:18). Sera bol chelbangel er tial meringel el teletael leng mle klou a belkul, e Ngii a uleterkeklii el mo er a Chedam el kmo, “Ng diak el sel soak, ng bai, sel soam bol mekedmokl” (Lukas 22:42). Ak chemat a tekingel a anghel el kmo: “Ng diak el ngara tiang: ng mla mekiis” (Mateus 28:6).

A okesiu er Ngii a meral “rael, klemerang, e klengar” (Johanes 14:6). Ng di tal tiaikid el okesiu a bo doltirakl er ngii e kede mo metik er a budech er tial klengar, me a diak a ulebengelel klengar el merael mei (mesa D&C 59:23). Sel kultirakl okesiu er Ngii me a Osischeklel, ak mla subii a bek el “meklou e mekreos el yaksok” (2 Petrus 1:4) er Ngii el kmo ng klemerang.

Sel kmal soak a mo dechor lobengkel a Mormon el meral oltirakl er a Jesus Kristo (mesa 3 Nephi 5:13) e mo Rongesii er a ngeral er a tara klebesei el kmo, “Ngungiang, kau el kedung e blak a rengum el mesiungek” (Mateus 25:21). El ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Lectures on Faith (1985), 69.

  2. Thomas S. Monson, “Choices,” Liahona, May 2016, 86.

  3. Thomas S. Monson, “The Holy Temple—a Beacon to the World,” Liahona, May 2011, 92.

  4. Mesa John Stuart Mill, Inaugural Address: Delivered to the University of St. Andrews, Feb. 1, 1867 (1867), 36.