2010–2019
Keremerm er a Chedaol Tekoi
October 2017


Keremerm er a Chedaol tekoi

Lak kobechei olibesongel er a klechad mel tengetengii a llomes er a babeluades.

Sera August 21 er chelechal rak, eng eru el tekoi a dilubech el ulechau osengir a rechad er a beluulechad el rokir. A kot a sel oketiu el tanjiobi er a betik er a rengud el profet, el President Thomas S. Monson. Seikid el taem, e ng mla er ngi a urerek el mo er a Pacific Area e mlo mechas a renguk er a Resanto er a Australia, Vanuatu, New Zealand, me a French Polynesia el dimlak di lodengelii tial tokubets el sils er ngii, te dirrek el mla er a deureng el kirel. Ak ngeltengat el mlo sebechek el teloi er tir e oldeu el kirel a klaumerang me a beltik el reng er tir el mo er ngika el chetengakl chad. Ng klou lomekellomes el teletael el desa sel beltik el reng er a Ruriul-klebesei el Santo el mo er a profet.

Uaisei, el President Monson, a medengei el kmo te betok a sorir loureng e ra ungil tanjiobi el mo er ngii, meng ulechotii a kmal soal beresent er a tanjiobi: “Msikii a kmo ng techang el ngara chelsel a ringel malechub eng sabisi em rellii a kmo ngerang el kirel. Tiaikid a kulengit er ngii.”1 Ng betik a rengmam e melkakl er kau, e President Monson.

Keremerm

A tara dersta el duubech el teletael er a eanged el dilubech er a osisu el sils el ngiluu osengel a beluulechad el rokir a sera lobart a sils. Tiaikid a ketengel taem el lobart a sils er a Beluu er a Merikel rokir er a chelsel a oketiu me a kltiu el rak.2Ngar ngii a tal omesa bertel a sils? Msall ek telkib el smodii a teletelel.

A bertel a sils el rokir a duubech sel sekum a buil a mo er a delongelel a beluulechad me a sils, el tongetengii a dichel a sils el rokir.3Tiang a mechas a renguk er ngii. Omko komdasou er a sils el uaia klungel a taiia er a rrat ea domekesiu er a buil, eng di ua klungel, a kekerei el bad.

siasing/Llecheklel
Taiia er a rrat me a kekerei el bad

Meng mekera sebechel tia lomeskid a kleald, llomes ma klengar el sebechel diobart er a kmong ngerang el dongaisisiu el mo er ngii eng kmal kekerei?

Ng uaisei el sils a eua el dart el taem a klungel er a buil, ng dirrek el eua el dart el taem a cherridel er a beluulechad.4A dengara beluulechad e domes er ngii, e a klungel a sils me a buil a uaia di losisiu. E a ika lerung sel bol tal blechobech, ea buil a tongetengii a sils el rokir. A resechelik ma telungalek er ngak el mlara basio el obart a sils ervngii a uluchais er a teletelel a llomes er a bol dekedekii a ilkolk, a bduch a mle duum ea charm a mlo diak longitakl. A cheltel a eolt a mlo mekelekolt er a lobart a sils el mlo sebechel merou er 20 degrees Fahrenheit (11 degrees Celsius).5

siasing/Llecheklel
Seked lousbech a klas er a keremerm

Te milsaod el ual, mengas a rengud, e osebek a renguk, el medengei a lobart a sils eng ngarngii a ltemelii. Ng kired el mo kerekikl leng sebechel tomall osenged malechub e ke de mo “mikou” er a taem sel lobart. Tia sebechel mekedmokl sel dousbech a tokubets el klas el ruul lomecheliu a medad meng diak el metemall.

Okesiu

Osisiu el tekoi er a kmal kekerei el buil el sebechel tongetengii a dichel a kederir a sils, el mekodir a llomes me a kleldelel, e ng dirrek el sebechel lobart a chedaol klengar kid sel sekum e kede mechei a mekekerei el tekoi malechub a mondai— el kmal me kmeed meng— tongetengii a klungel, dichel, me a kleldelel a llomes er a Jesus Kristo me a klemerang er a klebokel el ebangkelio er Ngii.

A Elder Neal A. Maxwell a liluut el smodii tiang el dilu el kmo: “Ng dirrek el di kekerei el ngerang el uaia bechos er a chim, ea omnguu el mo kmeed er a medam, eng tongetengii osengem er a klou el sils. Ng di sils a dirk ngarisei le ngarngii. Kid a di kid el tongetengii osenged. Sel kuk desal mo meriked el kirel aikel diak el sal meklou a belkul tekoi, el uaia dengai el mo ruchei, eng mo mechitechut osenged el kirel a babeluades.”6

Ng bleketakl, el diak a ta er kid el meral ngarngii er a rengul el melenget er a osengel er a babeluades malechub e debecherei mel metenget a chedaol tekoi er a klengar er kid. Msall e domes a bebil er a teletael el ngosukid meng diak el metenget osenged er a chedaol tekoi el sebechel uchul a telemellel chedaol klengar kid.

Klas er a kid er a Ebangkelio: Osengem Lolemolem el ngara Ebangkelio

Kom dobedebkii a tekingek el kirel a tokubets el klas el dousbech sel domes a lobart a sils meng diak el metemall osenged malechub e bo de mikou? Sel domes a bertel osenged er a chedaol tekoi lousbech a ucheliu me a medemdemk el tekoi er a Reng a meskid a mui el osenged er a ebangkelio, e omecheliu er kid meng diak bo demikou er a chedaol tekoi.

Msall e domes a bebil er a okesiu. Tekingir a reprofet el ngara rengud me a Chedaol Reng el lomekrael er kid, eng sebeched lomes er a mla telkib el metenget er a iilkolk el llomes lokiu a “klas er kid er a ebangkelio,” el kmo a llomes a mla mertii a iilkolk.

Me ng mekera dousbech aikal klas er kid? Aikakid a bebil er a okesiu: A klass er a ebangkelio ouchais el kmo a Rubak a kmal soal a dolai er a sacrament er a bek el sandei, e dosuub chedaol llechukl e doluluuch er a bek el sils. Te ouchais er kid el kmo a Diablong a mo mengetikaik er kid meng diak doruul. Kede medengei el kmo a moktek er ngii a melai er a mimokl lomelilt er kid lousbech olibesongel me a ongetikaik er a beluulechad. Ngii mesera sils er a Job, eng mla er ngii ilkolk ra chedaol tekoi, el silodii el kmo: “Te mle soiseb er a iilkolk, meng mellomes a sils e tir a mengirbereb el di ua le klebesei.”7

Rodam ma rodos, sera kusaod el domes lolab a klas ra ebangkelio, ngak a diak dung diak lak domes e dosaod a omelasem el dechebangel malechub e lak domekerreu el kirel a ikal bedikl ma mekngit el cheraro a mla locha er medad. Ng diak du kede llechotel a medad—ng bai blitokl. Ak melekoi el kmo bai domes er a omelasem lokiu a osengel a ebangkelio. A Elder Dallin H. Oaks a millekoi el kmo “omes a duch el sebeched el mes a dolab el tekoi el dmak lungil a belkul.”8 A ues lokiu ebangeklio a rulii osenged el dmolech el mesa diak a ulebengelel.

Sel mousbech a klas er a kau er a ebangkelio, eng mo dmolech, e ungil, osengem er a tekoi el momdasou e ng meklou a belkul, mondai er kau, ongetikaik el me er kau, me a dirrek el telitur re kau. Ke mo mesa llomes el ngii a diak mesa omko ng diak mousbech.

siasing/Llecheklel
klas er kid er a Ebangkelio

Ngodech el tekoi, le ngdiak di le mekngit el teletael a uchul eng metenget osenged er a chedaol tekoi. Ng blechoel, ikel de semeriar ngii malechub e ngungil tekoi el soad el meruul meng blak a rengud el mo mechesang el kirel a sebechel tongetengii a llomes er a ebangkelio. Aikal kengaol teletael malechub eng olibesongel a sebechel uldimukl er ngii a tekoi er a skuul me a ungil besul, klisiich, soad el merul, me a duch er kid.

A President Dieter F. Uchtdorf a ulisechakl el kmo “ngii di lungil tekoi alsekum e kenguu el mo ngaruchei er a rokui eng sebechel mo uchul a klengit. … Ngarngii a taem e a klungiaol dosiik a mo kerior me a kmal soad el meruul tekoi a mo olibesongel.”9

Msall e ksaod el mo bleketakl a bebil er a okesiu el sebechel luchul eng metenget osenged er a chedaol tekoi.

Social Media

Sesei el buil er a memong e ak milngedecheduch er a Ongdibel ra Redil er a BYU.10 Ak milsaod el kirel a technology, luldimukl a social media, el sebeched lousbech “lomerk el kirel Osobel … er a bek el beluu, kebliil, omelekoi, me a rechad.”11 Aikal dongu a uldimukl er ngii a websites er a Ikelesia el rua LDS.org me a Mormon.org; Gospel Library, Mormon Channel, LDS Tools, me a Family Tree; me a social media platform el re ua Facebook, Istagram, Twitter, me a Pinterest. A ikaikid el donguu a mla mo uchul a million el kakerous el teletael er a cheldecheduch er a delongelir a rechad lokiu a social media e kmal mo ungil donguu el kirel omerk er a ebangkelio lobengterir a retelungalek, resechelei, me a dekaodengei.

Ng diak el iior er a rokui el klungiolel me a ungil teletelel a usbechellel aika el donguu, le ng di ngarngii a telmellel, alsekum e kede kuk kmal mo imis, eng sebechel tongetengid er a chedaol tekoi e sebechel tongetengii a dichel me a kleldelel ebangkelio.

A usbechellel a social media, mobile apps, me a games a sebechel nguu a kmal klou el temed e osengesii a techall el de kaseues. Sel bolak dekaseues eng sebechel tomall a chelbechiil, me a meklou a belkul chedaol tekoi el doruul, e mometitur el teloi er a seked, oumesingd a rengeasek.

Eru er a tekoi el tomellid er a chedaol tekoi. Ngarngii a ngodech losenged er sel ngii a klemerang me a omengaisisu.

Betok (a lak el ngii el rokui) er a ikal siasing a lecha er a social media a melekoi el kirel a ungil klengar—loumesind el diak el merang. Kede mla mes a klebokel el siasing er a ungil a besichel blai, me a ungil basio er a omilil, reklikmechur el chad el ngara siasing, me a ungil kedmeklel a kall, me a meringel er kid el mo ungaingii el teletelel a bedenged.

Tiakid, a locha, siasing er a chad el mesang er a social media. E ng di, tia diak lochotii sel cherrungel el siasing er a ikel meral duubech er a klengar ngika el chad.

siasing/Llecheklel
Di berrotel er a rebai er a omeruul muffin

Sel domekesiu a klengar kid el mo er a rebebil er a rechad el ungil, e cherrungel a klengar tir el ngara social media, e a bebil er a taem e kede omelchesiu el mekngit a rengud, mechechei, e ua bo lak el sebeched.

A tal chad el kmal betok el siasing er ngii a bla locholt er a media e millekoi el kmo, ng locha di oungellakel, “Ngera belkul a om ngara deureng alsekum eng diak mochotii er a media?”12

El uaikel le dilung a Sister Bonnie L. Oscarson er chelechal tutau, el uase a ungil klechad a diak el mei lokiu a rebetok el chad el sorir kau malechub el iidisir a resechelim er a social media malechub a rechad loltirakl er kid. Ng di, bai ngarngii, a rellii el kirel a ungil deleuill er kid lobengterri a rebebil e dochel a llomes er a klengar tir.

Altang, locha sebeched el mo meduch lolecholt er sel meral kid, e mes a betok el docherechur el kirel, e diak desal mo merat a rengud sel de ues a siasing lolecholt a ungil klengar le tiakid a dirrek el ngoikid el mo omekesiu er kid ra rebebil.

Omengaisisiu a diak di lolangch er kid er chelechal taem. A Apostol Paulus a ulemeklatk er a rechad er sel temel el kmo “te di tir el mengaisisiu er tir, e a dil tir el mengaisisiu er tir, a diak el ungil teletael.”13

Me a kmal betok lungil rolel a usbechellel a technology, mei me dousbech el olisechakl, omekellomes, e mengelechel er a rebebil el kmal mo ungil—e lak dousbech el lolecholt a olekong klemerang el kired. Mei e druul aikel rokui el sebeched el olisechakl e ochotii a llemalt el usbechellel a technology el mo er a merael mei el telcheroll e omeklatk er tir el kirel a kngtil me a telmellel. Sel dousbech a social media loltirakl er a ebangkelio, eng sebeched el torbengii meng diak bol tengetengii a chedaol klengar kid.

Kldidai el reng

Chelecha e kusaod el kirel sel cheuodel el melibas er kid el kldidai el reng. A kldidai el reng a ngodech er a ngariou el reng el ngii a “blak el reng el mo oltirakl er a soal a Rubak.”14 Sel kedidai a rengud, e kede di kid el chemat er kid e diak dechat er a rebebil, luldimukl er a Rubak. A kldidai el reng a blechoel soal mengaisichai; ng blekerdeled el soad el olab a betok e omdasou el oleko kede kuk ungil er a rebebil. A kldidai el reng a blechoel lochotii a ngasechereng malechub e kede ouketui er a rechad; e rullii a chad meng mengemekl e diak el soal meluluuch. A kldidai el reng, a mutechei lokiu, a blekerdelel a Kristo er a ngariou el reng.

A deleuill, er a rebetik er a rengud me a rechedal a telungalek, oumesingd a re kmeed el chedal a telungalek me a rebetik er a rengud—a deleuill er a sechal me a redil kaubuch—a kirel delalm er a ngariou el reng e diak a kldidai el reng er a chelsel.

Betok el rak ra memong e a merredel er a klou el kombalii a ulekerak el mo mesaod el kirel a kombalii er ngii el mla mochar er a tara meduch el chad. Ngii me a rebebil er a rengarbab el chad er tial kombalii a mle suebek a rengir a le bolak a urerir. Ng mle medengei el uase ngak a ungil medengelii ngika el ngarbab el chad lomechar tial kombalii, e ullengit me bo kungedecheduch er ngii e ko er a dmu ungil tekoi el kirel, e kedmeklii a temel a miting lobengkel. Ng rirekir a tekingel el dillii tiakid el tekoi: “Ke medengei el kmo te kmo ngerang? ‘A remedemdemk a mo nguemed!’”

Ak mlo medengelii a belkul a tekingel el ko er a uaia le ngellekelel. Ak mlo medengelii a belkul. Ng di ng mlarngii a klou a belkul suobel el kulemelchesiu el klou a belkul el mo er ngii. “Ak dula el kmo, “A mera er ngii, tilecha diak el ngii a belkul. A mera er ngii, ng kuk bai blitokl. ‘A remedemdemk … a mo kiei er a beluulechad’15seikid a belkul.”

Aikel kuk blak ues er a chelsel a Ikelesia me a urerek, e a rebebil er tirkel mera el ngarbab, e kot el ungil chad a tirkel medemdemk e ngariou a rengrir el chad.

A ngariou el reng me a delemdemk el reng a kmal osisiu el tekoi. Ng kired el mo medengei el kmo ng diak a mo soiseb er a rengedel a Dios, ng di tirkel medemdemk e ngariou a rengrir.”16

Nglunguchek me dolasm el mengeroid er kid er a ikel melenget chedaol tekoi el kldidai el reng e bo durrekodel er a kldung me a ngariou el reng.

Ulebongel

A ulebongel, e a tengetengel a dichel a sils, a meral, klebokel el teletael er a beluulechad el klebekelel, kleldelel, me a dichel a sils a sebechel metenget el rokir er a kmal di kekerei el klalou, el uchul a iilkolk me a kelekolt.

Osisu el tekoi a sebechel desang er a chedaol tekoi, el kekerei e diak a kmal ultutelel klalou a sebechel me kmeed e tongetengii a klebekekel, kleldelel, me a dichel babeluades el ngara chelsel ebangkelio er a Jesus Kristo, el metechir er a mekelekolt el iilkolk.

A klas er a mad a ruul lomecheliu osenged er a basio el telenget a llomes er ngii meng diak el metemall.17 A klas er a Ebangkelio luldimukl er a klemedengei me a klaumerang er a osisechakl er a ebangkelio me a chedaol ruoll a meskid osenged el kirel ebangkelio el sebechel lomecheliu er a chad er a tengetengel chedaol tekoi.

Alsekum me kemetik er a kmong ngerang el ua lolenget er a deureng ma llomes er a ebangkelio er a kngengar er kau, e ak kulengit er kau me bom momes lokiu osengel ebangkelio. E lak becherei a diak a ultutelel el tekoi mel tengetengii osengem er a ngarab el uldasu el kirel a deureng. Ng belkul a kmo, la ko bechei olibesongel er a klechad mel tengetengii a llomes er a babeluades el kirem.

Klaumerang

Ak sioning el kmo ng diak el iior er a iilkolk el melenget osenged er a llomes er a ebangkelio, le llomes a di ngarngii. Sel uchul ongeald, klemerang, me a llomes a ebangkelio er a Jesus Kristo. Ak sioning el kirel a oubeltik el reng el Chedam er a Babeluades; me a Ngelekel Sechal, er a Jesus Kristo, me a Ngerchelel el Osobeled e Olsobel er kid. El ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Thomas S. Monson, in Sarah Jane Weaver, “What Gift Does President Monson Want for His 90th Birthday?” Deseret News, Aug. 17, 2017, deseretnews.com.

  2. Mesa Christina Zdanowicz and Judson Jones, “An Eclipse Will Cross the US for the First Time in 99 Years,” July 24, 2017, cnn.com.

  3. Mesa “Eclipse: Who? What? Where? When? and How?” eclipse2017.nasa.gov.

  4. Mesa EarthSky in Space, “Coincidence That Sun and Moon Seem Same Size?” earthsky.org.

  5. Mesa Brian Lada, “5 Surprising Effects the Total Solar Eclipse Will Have besides Darkness,” accuweather.com.

  6. Neal A. Maxwell, Of One Heart: The Glory of the City of Enoch (1975), 19.

  7. Job 5:14.

  8. Dallin H. Oaks, address given at Salt Lake Bonneville Young Single Adult Stake fireside, Salt Lake City, Utah, Feb. 8, 2015.

  9. Dieter F. Uchtdorf, “Of Things That Matter Most,”Liahona, Nov. 2010, 20.

  10. Mesa Gary E. Stevenson, “The Knowledge of a Savior” (Brigham Young University Women’s Conference, May 5, 2017).

  11. Mosiah 3:20.

  12. Jade, “The Obsession of Creating a Picture-Perfect Life on Social Media.”

  13. 2 Korinth 10:12.

  14. Mesa Preach My Gospel: A Guide to Missionary Service (2004), 120–21.

  15. Mateus 5:5; 3 Nephi 12:5.

  16. Moroni 7:44.

  17. Mesa “Solar Eclipse and Your Eyes,” preventblindness.org.