2010–2019
Diak a Ulebengelel Bek el Sils
October 2017


Diak a Ulebengelel Bek el Sils

A ngariou el reng el kirel a kmo kede techang me a moktek er a Dios el kired a meklou a belkul.

Sera kngeasek el chad e kngara omesiou er a British Misssion, e ng kmal mle soak a ngellekelir a rechad er a British. A bebil er a taem e ng uaia le di el kid el ngoikid el mo er eou, e rullid el diak dodengei, a teletael er a klengar. A okesiul tiang a sel bocha le temel a summer. A summer er a beluu er a British a ua le kedeb e diak desal medengelii a temel. El uaia chimol chad er a omeluches el dilu el kmo, “Ng kmal soak a summer er a British, ng kot el soak elsils er a bek el rak.”1 A kmal soak el merael chisel zunga er a British a siasing er ngii el ngara dukellel e mekiis er a tutau e melekoi er a cheremel bilis el kmo, “A chediull! A kumdasou e ngiliit a medad me ng dimlak desa summer.”2

Ngarngii a suobel er tial ngellakel er a klengar kid er tial klebokel el beluulechad. A chedaol llechukl a bleketakl el kmo a mekreos el klengar kid er tial beluulechad a kmal di kedeb el taem. Ng sebeched lomes er ngii loba diak a ulebengelel osenged e kmo, a temed er a beluulechad a kmal kedeb el di uaia summer er a British.3

Bebil er a taem e a moktek me a klengar er a chad er a beluulechad a dirrek el sebechel kleuadel lokiu a ngariou el teletael. A profet Moses a mlukeroul er a teletael el sebechel chelechal sils e kede kmo ng mle chebuul. Ngellechukl er a Pearl of Great Price el kmo, a Rubak, a milngedemokl er a Moses el kirel a urerel el mo profet, e ng ulechotii er ngii a teletelel a beluuelchad me a rokui el ngelekel a chad el mo obeob me a re mla obeob.4 A Moses a mlo mechas a rengul e melekoi el kmo ng mocha medengei el uase a chad a meral diak el ngerang el dimlak lodengelii luldasou ruchei.”5

Ng mle mereched, a Dios, el uaia le tomer er a lulmelchesiu er a ngii a Moses el kmo ng diak le klou a belkul, e ngouchisa er a meral moktek er Ngii: Ng dilu el kmo tia urerel e klebkellel—el uchul a diak el luut el kodall me a diak a ulebengelel klengar el mo er a chad.”6

Kid el rokui a diosisiu er medal a Dios. A osischeklel a Rubak a bleketakl. Chelsel a Babier er a Mormon, e kede menguiu el kmo, “A rokui a diosisiu er medal a Dios,” luldimukl er a “remechedelekelk me a becheleleu, a rellechotel me a remimokl, rsechal me a redil.”7 A leuasiei, e a rokui el chad a di diul sebechir el mei er a Rubak.8

Ngii di el chad el omdasou el kmo ngarbab er a chelsel a moktek er a Dios le ng iro er ngii, sechal malechub e ng redil, belual, omelekoi, malechub a kloklel a kmal cheleuid e diak lodengelii a meral moktek er a Rubak el kirir a rokui el ngelekel a Chedam.9

Ng mekngit el dolekoi, le chelechal taem er a bek el merkelel a beluu, e kede mesterir a rebetok el oleko te kmal ngarbab el chad e a klengariou el reng me a blekongerachel el mo er a Dios a lolekoi a betok el tekoi el kirel. Ng klou er a chelsel a beluu a rechad el diak lodengei a beot el klemerang e diak lodengei el kmo ngera uchul me kede ngara tial beluulechad. A meral ngariou el reng, el ngii a klou a belkul er a chelsel a moktek er a Dios el kired, a dikea desal mesang.10

Ng klou a belkul el bo dodengelii a klungel a klengariou el reng, llemalt, teletelel, me a llemesel a Kristo el ulecholt er a chedaol llechukl. Ng klebelung a le metengel osenged el kirel a klou el ultutelel a dolemolem el mesuub a blekerdelel me a teletelel a Kristo er a bek el sils, oumesingd a ngariou el reng.11

Meng bleketakl a chedaol llechukl el kmo tial klengar a uaia le kedeb, e tia kmal klou a belkul. A Amulek el mle misionari el kldemel a Alma er a chelsel a Babier er a Mormon, a millekoi el kmo, “Tial klengar a taem el chad a megedmokl er ngii el mo omes er a Dios; oi, a sils er tial klengar a sils el chad a meruul a urerel.”12 Ng diak el soad, el mo uai ngike el sunga, el imiit a medad er tial klengar.

A okesiul Osobel er a ngariou el reng me a chuarm el kirir a rokui el chad a kot el ngarbab el reksi. A Osobel, el dirrek el chedal a Kledios, a kilengei el me metengel el mei er a beluuelchad el chebuul tolechoi e omuchel er a urerel ludimukl er ngii a olisechakl e omekungil er a rodam me a rodos er Ngii el otekur a diak a smodii el ringel er a Gethsemane me a kerus el mo churrengelii a Tngakireng er Ngii. Tial olchotel a beltik el reng me a klengariou el reng el kildmeklii Osobel a dodengelii el ngmanget er a rokui el me reou.13. Ngii a kidlmeklii tiang el mo er a bek el sechal me a redil el Dios a mla mebeterir malechub e ng mo omeob er tir.

A Demad er a Babeluades a diak el soal a rengelekel a bol moalech a rengrir malechub el kimer el kirel a klebkellel a celestial. Sel desal mo ungil melbedebek er a Dios el Chedam me a Kristo el Ngalek, el kmo Te kmal uangerang, e ngera ikel bla el ruul el kired, e ng mekekid er a omengull, e mechas a rengud el kirel, e mereng a saul, e mo ngariou a rengud.

A Nagriou el reng A Klou a Belkul sel Dolngeseu er a Rubak el Meleketek er a Ikelesia er Ngii

A Alma uleker er a ker el ngii a melemolem el klouu a belkul er chelechal sils: “Alsekum e ng mla mengodech a rengmiu, me ko momelchesiu el mengitakl a cheliteklel a beltik el reng, e a kuker, ko melchesuar chelechang?”14 E millemolem a Alma el kmo, “Omko ko mo er a kodall er chelecha el taem, … e ng sebechiu el uase ko meral loba ngariou el reng?”15

Bek el taem el kunguiu el kirel a Kekerei el Alma el mlo mecherei a deruchellel e mo omerk er a tekingel a Dios,16 e ng mo mechas a renguk. A Alma a meral mle mesisiich a klaumera er ngii er a Dios el Chedam me a Jesus Kristo e ulmelchesiu er a mui el ngerchelel el mo er Tir el diak a tomer ngii. Ng mle melemalt a ngerchelel e uleba ngariou el reng el mo mecherei a deruchellel le ngii el mlo medengei el kmo a omesiou el mo er a Rubak a klou a ultutelel.

A oba ngariou el reng er a klengar kid e meleketek er a Ikelesia a kmal klou a belkul. A okesiu el ngara reksi er a Ikelesia a kmal meketeklii tiang el mei er kid. Sera June er a 1837, e a Profet Joseph er a le ngara Kirkland Temple a ulemelchesiu el mekodongii a Apostol Heber C. Kimball el nguu a ebangkelio er a Jesus Kristo el mo er a beluu er a “England … e mekengii a chesmerel a mo suobel er tial beluu.”17 A Apostol Orson Hyde me a rebebil a ulebengkel. A nger er a Elder Kimball a meang el nger. “Tial teletael el mla metutk el mo er tial klou a belkul ureor a mle oberaod er ngak. … [Ng] mle soak el kotouar er tial berraod el bocha kungol er ngii.”18 E ng di ng kilengei el nguu tial ngerachel loba mui el klaumerang, blak el reng, me a klengariou el reng.

Bebil er a taem e ng kirel ngariou a rengud e kongei okedong el ngii a domelchesiu lolngesonges el kirel. Bebil er a taem e ng kired loba ngariou el reng e mui el mesiou sel domelchesiu er a lmuut el ngarbab el ngerachel. A rengariou a rengrir loungerachel lokiu omelkingir me a okesiu er tir a mla ochotii el kmo ng diak el iior er a basio el mngarngii e mesiou, ng bai iior er a teletelel omesiungem.19 Bebil er a taem e a ngariou el reng a sobecheklid er a mekngit el reng sel domelchesiu el kmo a roungerachel malechub a rebebil er a rechad a mekngit a blekerdelir el kired.

Sera July 23, 1837, e a Profet Joseph a mlo kebetech ngii me a Elder Thomas B. Marsh, el mle Merredel er a Chelechad er a Teruich me a terung. A Elder Marsh a mle chemolt el kesib a rengul le Profet a milsterir okedong a reteru er a rechedal a Chelechad er ngii el mo er a England e dimlak el sbedii. A Joseph er a lechadecheduch ngii me a Elder Marsh, e a ngii di el mekngit el reng a mlo medechel, e a Profet a ngiluu a meang el chedaol ocholt. Chelechang e ng 112th section of the Doctrine and Covenants.20 Tial ocholt ouchais a bleketakl el tekoi er a babeluades el kirel a klengariou el reng me a urerel a klemisionari. A Bades 10 a melekoi el kmo ng kirel mo ngariou a rengud; e a Rubak el Dios a mo omekrael er kid loba chimal e mo onger a nglunguched.”21

Tial chedaol ocholt a mlengai er a osisiu el sils el Elder Kimball, me a Hyde, me a John Goodson, el mle mui er a ngariou el reng, a ulemerk er a Olutel ebangkelio er a Jesus Kristo er a Vauxhall Chapel er a Preston, England.22 Tiaikid a mle ketengel taem el misionari omerk er a mla moluut el ebangkelio er a ikrel a North America er chelechal taem. A blak el reng er tire ra urerel a misionari a mlo uchul e a rebetok a ulebult el nguu a techolbechelid e mlo uchul a robdois el mesisiich el chedal a ikelesia.23

Osisiu el chedaol ocholt a omekrael er a remisionari er kid er chelechal sils. Ng kmu el kmo ngike el modureklii el ngara ngklek a mo oba klisiich el mok a chesimer er a rengedel a bek el beluu alsekum e te ngariou a rengrir er medak, e oltirakl a tekingek, e orrenges er a odbechel Chedaol Reng.”24

A ngariou el reng el ngii a uchul a klisiich er a urerel a misionari a uchul e a Rubak a toketekii a Ikelesia er Ngii er a meang el teletael.

Doureng a saul, el kid a melemolem el mesa tiang er a chelsel a Ikelesia er chelechal sils. A rechedal a ikelesia, luldimukl er a merema el telcheroll, a chemoit a temir me a skulir me a urerir e mo er a mission. Betok el meklou el chad a chemoit a urerir me a bebil er a tekoi e mo mesiou er a Dios er a ngii di el ngera el mokedong el kirel. Ng diak debechei a ngii di el ngera me bo longesang er kid er a teketekel a moktek er Ngii.25 A omesiou er a chelsel a Ikelesia a kirel lobang a ngariou el reng. Kede oba ngariou el reng e mesiou lolab a rokui el klisiched, uldesued, me a rengud. Bek el rechelel a Ikelesia, e ng klou a belkul el bo dodengelii a blekerdelel e Kristo er a ngariou el reng.

Bek el Sils e a Ngariou el Reng a Klou a Belkul sel Dolngeseu er a Kedmeklir a Rechad el mo Mesa Dios

A moktek e kede mengull er a Rubak e kongei er sel Ngii a soal26 a dikea kmal belkul er chelechal sils el diak el ua ngaramong. A rebebil er a Rekristiano e ra bebil er a klechelid oumera el kmo kede kiei er a beluulechad el dikea ultutelel a Klekristiano.27

Betok el rak, e a osisechakl er a klechelid el kirel a ngariou el reng me a kldung a uaia le ngariou el llach er a klechad.

Chelechal beluulechad, e ng klou a uldasou el kirel a kldidai el reng, kuk di omdasou el kired, me a oleko kede meruul a “bleketakl” lomeruul el bebil er a taem e ng uchul e ng mo diak el ngariou a rengud. A rebebil a kmo a uchul a deureng er a chelechal sils a uldmukl er ngii a mo “merang, mesisiich, ungil besud—e a kmal ngaruchei, a diak dultuil er a rebebil er a rechad …le kau a di kau el kudmeklii … a klechad er kau.”28

A chedaol llechukl a kuk mesaod er a ngodech el rolel. Ng dmu el kmo ng kired el mom era el oltirakl er a Jesus Kristo. Tia uldimukl er ngii a kudmeklii a mesisiich el ngercheled el mo er a Dios e mo oba ngariou el reng. A King Benjamin a ulisechakl el kmo a chad a cherreuel a Dios e millemolem el melekoi el kmo ng kired el mo “orrenges er a odbechel Chedaol Reng.” Ng dirrek el millekoi a bebil er a tekoi el kmo, ng kired el mo “kongei, oba delemdemk el reng, ngariou a rengud, klou a rengud, [e] mui er a beltik el reng.”29

A rebebil ousbech er a bleketakl el tekoi el uaia a loldeu aikel di blekerdelel a chad el ngii a kuk ngodech er a ngariou el reng, blekokeuii, chubechub, ousubes, me a ungil chad er a buai. Ng sebeched loldeu el kirel a tokubets el klechad er kid el ngelekel a Dios e diak dousbech er a oleko ng bleketakl el tekoi el oleko ng uchul e ng diak doltirakl a meral blekerdelel a Kristo.

Me sel dosiik el mo oba ngariou el reng, e a internet er chelechal taem a tara olibesongel el uchul a kldidai el reng. A eru el okesiu a meruul a soad “mesekak” el blekeradel malechub e kede melai osengir a rebebil el kired el melecha diak el ungil siasing er a social media. A lmuut el tara okesiu a di kid el “chemat er kid.” Ng belkul a kmo kede “lmuches” a oleko ngungil tekoi el kired me a [siasing] el meral moktek er ngii a soad a rechad a bol chat el kired.”30 A reprofet a mla omeklatk er kid el kirel a kldidai el reng me a klsuul el tekingel a beluulechad.31

A dirrek el kmal mla oberk el mekngit el teletael er a cheldecheduch a tara suebek a rengud er ngii el teletael. A diak a ulebengelel osisechakl el kirel a mimokl el melilt a kired el mo mengull a betok el omelilt er a rechad el kuk diak dekengei. A ultok me a mondai a mla mo melemall a “ungil e tabesul el deleuill.”32 Kede ousbech el muut el mo bleketakl e ngariou a rengud.

A Alma omeklatk el kirel a “kldidai el reng er a rengud,” “kmo ke kuk ungil er a tara rechad,” e oldechelakl er a rengariou a rengrir el tir a “oltirakl er a chedaol teletelel a Dios.”33

A kmal mla metik a betok el ungil er a rechedal a kakerous el klechelid el tir a ngariou a rengrir e meruul a ngerchelir el mo er a Dios. Betok er tir a oltirakl a tekingel a profet Micah, er a Chuodel Renged el millekoi el kmo, “Ngera ngmengerechir ngii a Dios er kau, ng mengerechir a melemalt lomerul, me a chubechub, e mo oba ngariou el reng lobengkel a Dios?”34

Sel meral ngariou a rengud, e kede meluluuch lolengit a klausubes e ousubes er a rebebil. Ng uai sel donguiu er ngii er a Mosiah el kmo, a Alma a ulisechakl el kmo sel deblechoel louchel a rengud, e a Rubak a mo ousubes a kngtid.35 E a kuk domes er a bitang, er sel Nglunguchel a Rubak,36 e sel lak dousubes er a rebebil, e kid a bai ngara klengit.37 Ngokiu a Tngakireng er a Jesus Kristo, me a ouchel reng e a kngtid a mosubes. Sel lak dousubes a mekngit lomerellir a rebebil el kired, e kid a ouketuii e ra Tngakireng er a Osobel. Sel dongemekl e lak el soad lousubes me a diak el soad el mo ngariou a rengud e a deleuill er kid er a blekerdelel a Kristo a ngara klengit. A omengemekl a kmal dok er a regud.38

Msall e kumeklatk er kid el kirel a ngii di el teletelel a chelemekl el reng. Ngokiu a profet Moroni, e a Rubak, a meketeklii a teletelel a chelemekl el reng me a ngariou el reng: “A remekebelung loltuub, ng di te mo lmangel; e a chubechub er ngak a mo er a remedemdemk.” A Rubak a millemolem el melekoi el kmo ak mesterir a rechad a chelitecheterir me bo le ngariou a rengrir; e a klechubechub er ngak a mo er a rokui el chad el tir a ngariou a rengrir er medak; le sel ngariou a rengrir er medak, a loumerang er ngak, e ak mo remuul a chelitecheterir el mo klisichir.”39

A ngariou el reng a uldimukl er ngii omereng el saul el kirel a betok el klengeltengat me a chedaol ngeso. A ngariou el reng a diak el lolutk el kirel a meklou el tekoi el mruul malechub a meklou el ongarm el bom selbechakl er ngii. Ng olangch er a chedaol klisiich. Ng sel chelellakl el reng el kmo a bek el sils me a bek el sikang e ng sebeched lultuil er a Rubak, mesiou er Ngii, e kudmeklii a moktek er Ngii. Nglunguchek me kid el ngara tial meringel el beluulechad bo dolemolem el melasm er a meral ngariou el reng er a bek el sils. A chad er a omeluches a dulii er tiakid el tekoi:

Sel ngarbab el skeng a ngii a rael.

Dersta el chad a mesa diak a ulebengelel Bek el sils.40

A kuchais er a sioning er ngak el kirel Osobel me a Tngakireng er Ngii me sel klou el ultutelel a doba ngariou el reng e dosiou er Ngii er a bek el sisl. El ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Kathy Lette, in “Town and Country Notebook,” ed. Victoria Marston, Country Life, June 7, 2017, 32; smisichii a belkul.

  2. Annie Tempest, “Tottering-by-Gently,” Country Life, Oct. 3, 2012, 128.

  3. Mesa Psalm 90:4. A le kedeb me a le kemanget a temem er a beluulechad, e ng di a klemengetel a klengar kid a kmal kedeb sel domes er ngii loba diak a ulebengelel osenged. “A rokui a di ua le tal sils er a Dios, el temel a chad” (Alma 40:8). A Apostol Petrus a millekoi, “Kemiu, el betik er a renguk, lak mouketui er tial chimol tekoi, el uase a tal sils er a Rubak a tal telael el rake r a beluulechad, e a tal telael el rak a tal sils” (2 Peter 3:8).

  4. Mesa Moses 1:6–9. This is Christ speaking with divine investiture of authority (mesa Teachings of Presidents of the Church: Joseph Fielding Smith [2013], 47, footnote 11).

  5. Mesa Moses 1:10.

  6. Mesa Moses 1:39.

  7. 2 Nephi 26:33; mesa Doctrine and Covenants 1:34–35; 38:16; Official Declaration 2.

  8. Mesa Doctrine and Covenants 20:37 Ocholt aikel kirel kedmekill er a techolbechelid. E ulecholt a teletelel a cheiul a techelbechelid. Mesa Mateus 11:28.

  9. Mesa Doctrine and Covenants 20:37.

  10. Kede medengei el sekum eng diak douche a rengud er a kngtid, e dengai chedaol ruoll, e doltirakl a telbiil el kudmeklid el kirel a diak a ulebengelel klengar, “e a lemei a iilkolk e ng dikea ureor el ruoll” (Alma 34:33).

  11. Mesa 3 Nephi 27:27.

  12. Alma 34:32.

  13. Mesa 1 Nephi 11:26–33; 2 Nephi 9:53; Jacob 4:7; Doctrine and Covenants 122:8.

  14. Alma 5:26.

  15. Alma 5:27.

  16. Mesa Alma 4:19.

  17. Joseph Smith, in Heber C. Kimball, “History of Heber Chase Kimball by His Own Dictation,” ca. 1842–1856, Heber C. Kimball Papers, 54, Church History Library; see also Orson F. Whitney, Life of Heber C. Kimball, an Apostle; the Father and Founder of the British Mission (1888), 116.

  18. Heber C. Kimball, “History of Heber Chase Kimball by His Own Dictation,” 54; mesa el dirrek a Orson F. Whitney, Life of Heber C. Kimball, 116.

  19. A President J. Reuben Clark a ulisechakl, “Sel dosiou er a Rubak eng diak el iior er a kmo ke ngara ker ng bai uangera omesiungem. Chelsel a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo, e a tal chad a nguu a ngerachel le mokedong el kirel, (er a Conference Report, Apr. 1951, 154).

  20. Mesa The Joseph Smith Papers, Documents, Volume 5: October 1835–January 1838, ed. Brent M. Rogers and others (2017), 412–17. Vilate Kimball a ouchais e ra babilengel el mo er a bechil er a, Heber C. Kimball, el k mo ng mla lmuches aikel chedaol ocholt el mla er a hong er a “Elder Marshs er a loluches a tekoi el tilobed er a ngerel a Joseph” (Vilate Murray Kimball to Heber C. Kimball, Sept. 6, 1837, in The Joseph Smith Papers, Documents, Volume 5: October 1835–January 1838, 412).

  21. Mesa Doctrine and Covenants 112:10; smisichii a belkul.

  22. Mesa Orson F. Whitney, Life of Heber C. Kimball, 136–37.

  23. Mesa Orson F. Whitney, Life of Heber C. Kimball, 149.

  24. Mesa Doctrine and Covenants 112:21–22; smisichii a belkul.

  25. “Meng diak dolengit el mo merek ra ngarcheled, alsekum meng mengodech a teletael eng ungil besul el bo dogedecheduch er tirkel milskid a ngerachel e mecherei meng tir a mo melilt” (Boyd K. Packer, “Called to Serve,” Ensign, Nov. 1997, 8).

  26. Mesa “Humility,” in chapter 6 of Preach My Gospel: A Guide to Missionary Service (2004), 120

  27. Mesa Charles J. Chaput, Strangers in a Strange Land (2017), 14–15; dirrek el mesa Rod Dreher, The Benedict Option (2017).

  28. Carl Cederstrom, “The Dangers of Happiness,” New York Times, July 19, 2015, SR8.

  29. Mosiah 3:19.

  30. English Oxford Living Dictionaries, “humblebrag,” oxforddictionaries.com.

  31. Ng kmeed el uaia tekingel a Alma sel losaod er tirkel mla ngmai a kmal “betook el bedengel a mekreos el klalou, el lengilai lokiu a urerel chimorir; … [eng di] te mlo … mekedidai a rengrir” (Alma 4:6). Kede medengei el kmo a “ngariou el reng” a di ngariou el reng.

  32. David Brooks, “Finding a Way to Roll Back Fanaticism,” New York Times, Aug. 15, 2017, A23.

  33. Alma 5:53, 54.

  34. Micah 6:8.

  35. Mesa Mosiah 26:30.

  36. Mesa Mateus 6:12, 15.

  37. Mesa Mosiah 26:31.

  38. Ng uaia tekingel a Nelson Mandela el kmo, “A ngasechereng a uaia dolim er a dok e oureng me lokodir a chereuem”(er a Jessica Durando, “15 of Nelson Mandela’s Best Quotes,” USA Today, Dec. 5, 2013, usatoday.com).

  39. Ether 12:26, 27; smisichii a belkul.

  40. Edmund Vance Cooke, “The Eternal Everyday,” Impertinent Poems (1907), 21.