2010–2019
Mokerdii Olbdelem
October 2017


Mokerdii Olbdelem

A reprofet a omkedong er kid, e odos. Sebechemiu el mo melmalt el chad? Sebechemiu el lochotii a klaumerang er kemiu? Sebechem el mekard a olbdeliu?

Ng locha diak modengelii tiang, eng di ngak me a President Monson a kebetot. Sel sils er a osisiu el taem—er kbechel— er a Northern California, a 36 a rekil el Thomas S. Monson a mle mechedaol el mo beches el Apostol. Ng kmal betik a renguk er tial tokubets, el teletael el kubang el mo era Profet er Dios, President Monson.

A profet a mengedecheduch el kirel a redil.1 Ke mo remenges a bebil a tekingir er tial ongdibel. A cheldechedak a mo mesaod er a cheldechedal a Spencer W. Kimball er a okeua el rak er a mla me mong. September 1979 a di mle ongerung el taem e a redil ra ikelesia a mo kabetech er tial ongdibel er a beluulechad. A President Kimball a kiltmeklii a cheldechedal, eng di a sils era Conference er a lemei, e ngii a mlo er a osbitar. Meng ulengit, er a bechil, me bol omtechei er ngii, Camilla Eyring Kimball, el mo menguiu er a cheldechedechal.2

siasing/Llecheklel
Sister Camilla Kimball el mengedecheduch

Sister Kimball a milenguiu er a tekingel a profet, el ngii a mesaod er a ongetikaik er a redil er ikelesia el mora rungil a blekerdelil redil el meliukel er a beluulechad el mengetmokl el kirel a Ongerul Lemei Osobel. Kmeed er a ulebongel, eng mla ngar ngii a mesisiich el reng el mo er a redil er a ikelesia el kid a mla smodii.

Ak kmo kmung a bebil er a tekoi el President Kimball a dilung:

“Merekong, e rodos, ek du er kemiu a tekoi el ngii a dirkak el medung ruchei me a lechub eng telkib el mo uai ngii. A ikel meklou el ulekerool el mo er a Ikelesia er a ikal uriul el kelebesei a mei leng uchul a tirkel ungil ekebil er a beluulechad … lomekrael el mo er a Ikelesia el betok el idois. Tiang a mo dubech el mo ngarbab ma redil er a ikelesia a mo ketuich er a melmalt me a klaumedengei er a chelesel a klengar er tir me a ngarbab el redil er a Ikelesia a desterir el ngodech—er a chelsel a ungil teletael—ra redil er a beluulechad.

“Delongelir tirkal mera el chetangkel er a beluulechad el tir a mei er a Ikelesia a redil el tir a bekikl el kirel melemalt er a bai el bechelingaol. Tirka el meral chetengakl a oba klemera el medemedemk, el ngii a oba ngar bab a blekul a melmalt el tekoi er bai cholecholt. …

“… Ng mor ngii … a redil er a Ikelesia el [tir] a omtechei el tir a mo klisiich er a chelsel a lambang me a chedaol el ukeroal er Ikelesia er a ikal uriul klebesei.”3

Tia a kmal tekoi el ulaol. Ak di mo kodebengii:

  • Ng mo er ngii a ungil deluill er redil el ngii a omcheliu er a klou el ulkeroul el mei er a Ikelesia er a ikal ngar medad el rak.

  • Tial klausechelei er a redil er a Relief Society, ngeasek el redil, me a rengalek er a Primary el lomekeroul el ngii lobengterir a re re mechellings, oumerang, el chedaol er redil me a mekerei el ngalk el kuk ngodech a loumerang a mo klisiich er a chelsel a ulekerulel a Ikelesia er a ikal uriul el klebesei.

  • President Kimball a ulmekedong er tirkal “chetengalk” el redil el tir a bekikl el mo obang a llemalt er a lebai le bechechelingaol, tir a mo ochotii er kid el kmo a melmalt a klou a tutelel sel lulecholt.

Ak mla kebetech ngak ma tirkal ungil el redil ser a ku ruul a urelek el meliukl er a beluulechad. A klausechelei er tir a klou a tutelel el mer ngak. Kemiu me kemdengtelir el tir a sechelimiu me a tonari. Te locha chad er a ikelesia malechub eng diak er chelechang, eng di ke di kebetech el lokiu a klausechelei el ngii a kmal kou a ututelel. Ke de, uangera er a ikel kired el meruul? Ng kired el mekerang? A President Kimball a ulecholt a kleim el tekoi:

A kot a mo melmalt. A bo de melemalt a diak el belkul a kmo ke de cherrungel malechub eng diak di de mecheuid. Ng blekul a kmo ke de melisiich er a delongeled lobngkel a Dios, meluluuch el kirel a kengitd me a cheleuid, ma olngeseu ra rechad el di tada.

Tirkel redil el tir a mla mora nglunguch a ngodechii a reksi. Ngar ngii a sechelik el mla ngara accident er a mlai se ra lekekrei, el dil me ng, mlo ultuir a kar er a ringel. Uriul, e a rechad er a blil a mlo diak lebechiil. E ngii a mlo dioll el mla er aikel di mekedeb el deleuill, me a ultuil er ngii er a kar ra ringel a millemolem. Eng di a tal klebsei, e ngulmes aikal mekngit el teletael er a klengar ngii e omdesua, “Merekong.” Meng lilangel el mora Oobelel el Jesus Kristo mel ngosuir. Ng dilu ek kmo ng mla subii el kmo a Jesus Kristo a lemuut el mesisiich er tial teletael lengar ngii e ngii a sebechel el ultuil er a klisichel a Dios er a lengara bekesel a ouchel reng.

Me sera lluut el mei er a Dios me a Rolel, e ng mlo ngodechii a reksi er ngii me a ngelekel sechal me a beches el bechil. Ng mla mo melemalt; e mla mo klou a rengul el mo er tirkel mla mo er a chelbirukel e sorir el mo mengodech. Di uai kid, el klengar er ngii a di mlak el cherrungel, eng ding medengei el kmo ng kirel louchel a rengul e di melemolm.

Ongerung a mo kired el meduch el ungil mengedecheduch. A de meduch el ungil el mengedecheduch a belkul el kmo ke mo bleketakl el mosaod a ngara rengum el kirel a kmung ngerang e ngerang a uchul. Uchei er a chelechal rak, eng mla er ngii a chais er a Facebook el ngii a oltuub er a Kerisitiano. Ak milenguiu er ngii e mlo telkib el chechered a renguk, er ngii e di mil cherei. Eng di, mla er ngii a chad er a tara klechelid el mle lilechesii a cheldechedal el kirel. Ng lilchesii: “[Tiang a] blitokl er a Jesus a ulsisechakl—ngii…mle mesisiich a udesuel [er] sel temel le ngii … rulii el tabesul a beluulechad. …Ng [milengedecheduch er a] [re] mengol, [omengur] lobengterir a remelai a tax … , sechelirir a re diak a klisiichir el redil me a rengalek … , [e] mileskiid a cheldechedechal a Ungil Chad er a Samaria. … Meng oltirakl er sel … meral Keristiano el ngii a melasem el KOT el loubeltik el reng el chad er a beluulechad.” Se er ak chuieuii, e ak kulumdasu, “Ngera meng dimlak lechesii sei?”

Kid a kired el mo ungil el smodii a uchul a kloumerang er kid. Uangera rengum el kirel a Jesus Kristo? Ngera me ke mellemollem el ngar er a ikelesia? Ngera me ke oumrang er a Babier er a Mormon? Ke mor e nguu a budech? Ngera blekul alsekum a profet a ngar ngii a bol delii er a 2017? Ke mekerang e medengei el kmo ngii a meral profet? Mousbech er a oto er a ngerem me a klisichem el smodii a ngara rengum me a omodengei—er a social media, chelsel a cheldechedam kau me a resechelim, ma omongedecheduch kau me a ngelkir a rengelkem. Mouchais er tir a omoumera er ngii, ke mekerang e medengei, e uangerang omomelchesiu er ngii, aleskum e ke rrau a rengum, ke milkerang ra omlemelemii, ngera belkul a Jesus Kristo lekor kau. Sel tekingel a Apostol Peter: “Lak komedakt … ; em nguu a rengum el mesa a Dios: e morech er kau el mesa nger el mor tirkel loker kau a uchul a chubechub el ngar chelsem.”4

Ongedei a mo ngodech. Me kuchais er kau a cheldecheduch el ngii a dilubech er a chelsel a July er a chelechol er a Panama City el ngara Florida.5 Chedecheos, ea Roberta Ursrey a milsa a teru er a rengelkel el sechal el 100 yard (90 m) el cheroid el ngar er a chelsel a daob loludiu lolengit a ngesu. Te mle obechem era mesissich el iull meng mla choteklterir el mor cheroid. A kmeed el obekul e mle melasem el olngeseu er tir, eng di te dirrek el miltecherakl er tial iull. Me a telungalek er a Ursery a silchesokl er a doab el mo olsobel er tirkal mengedub, e di mle mereched el tetiu el chad a me mechetakl er tial mesisiich el iull.

Ng dimlak a ekil. Ng di mlak a lifeguard. A bulis a mla udereklii a chert el mo olsobel, eng di a rechad el ngar a doab a mla mor er ngii a lluich el bung longikai e mla mo mesaik e mocha riou er a daob. Delongelir tirka el lomes a Jessica Mae Simmons. A bechil a mlo er ngii a uldesuir el rulii a blechobech el chad el kaiureked a chim. Te uleldiu er rechad el ngar er a tial chelechol me bol olngeseu er tir, Me a rebebil er a rechad a mlo kaiureked a chim e omakes el mo er a chelsel a daob. A Jessica uluchais er a chad er a simbung el kmo, “Sel kisa a chad er a bek el beluu el redil ma sechall el me olengeseu er tiakal KMAL diak lodengelterir el chad a kmal [mle] ungil el ues!!”6 A okai el chad el kaiureked a chim e meledes el bedul tirkal mengikai. Mesa tial siasing er seikid el ongasireng el taem.

siasing/Llecheklel
Remengikai el kaiuereked chim

Bek el chad el ngar tial chelechol a di mle omdasu er a blechoel, dousbech el teletael e mle udach. Eng di tal obekl, er a chesel a sesel bung, a mildeseuii a ngodech el rael. Teletael me a omeob a uldasu a sengk er a reng. Sel dolasem el oltirakl al telbiled, eng rulid el mo ngodech er a rebebil ra rechad el ngara cheslsel a siukang me a buai, ng meskid a roled el mo er a ungil el uldasu meng mo sebeched, el medesiuu a ngodech el teletael, kakerreous el teletael. Ng diak de blechoel el losisiu er a chisel a beluulechad, eng di sel de dengodel el ngara ungil teletelel a sebechel el mo ngosouir a chad el chouarm.

Ongeua a mo tokubets el ngodech. Tokubets el ngodech a blekul a mo ng mo sebeched lungil medangch. Mei ek luut el mo er a cheldechedal a Jessia Mae Simmons er a chelechol. Seral meruul tiak oak el chad e motamet el bedul tirkal mengikai, eng mlo medengei el kmo ngsebechel lolengeseu. A Jessica Mae a dilung, “ng sebechek el lorkedii a telik … e mo meliukl er a olypmic pool el di beot! [Ak meduch el mo tuobed er tial iull.] Ak mle medengei el kmo ng sebechek el [nguu a dertal chad el mengikai] el mo er tirkal uak el chad.”7 Ngii ma bechill a ngilai a boogie boards e mengikai el mo er tirkal mengikai e olengemai, er tir el mo er a uak el chad, el tir a kaiueuid er tir el mo er a chelechol. A Jessica a tokubets el ngodech a duch er ngii: ng mle medengei el kmo ng mekerang e mengikai lometok er a berius.

Tial mla moluut el ebangkelio a dungil dongchii. Eng di ng kired el mo tokubets el ngodech el kirel a kmo kede mekera e oltirakl er ngii. Di ua Jessica, eng kired el melasm el kiei er a ebangkelio er a uchei er a tautediu meng, diak de medakt, e mo mesisich meng sebeched longeseu er a rebebil sel loberius er a iiul el mor cherroid.

Me a ulebongel, a ongeim a mo meruul aikal kleual ngarbab er a chelsel a dmeu lomeruul. A dil dmeu a rengud a diak el belkul a kmo ke di mad el klikm el diak el ior a kmu ngera ngar ngii. Eng di a beklul a kmo ke de melmolem loltirakl a llechul a Dios e omekdung e omekereu er a rebebil.8 Sel de domekduch, sel domekerreu e dongelii a chad ra telchellel, eng omeklengat er a klengar er kid el diak el bol ngemed sel berkik a ringel. A kubang a tekingel a President Gordon B. Hinckley el ngara basio el sebechek el mesang er a bek el sils. Ng diluu el kmo: “Ng diak… a kltmokl el tekoi el loku a bebekikl el reng me a mekngit el uldasu.” Ke ansing, oureor loba klaumerang, ea tekoi a dubech.”9

A okesiul tial deureng, a reng el chansing ak medengelii a teruich me a ede a rekil el redil el ngklel a Elsa, el telungalek er ngii a melukl el mo era Baton Rouge, Louisiana, 1,800 miles (2,900 km) el cheroid er a resechelil. Ng diak le beot sel teruich me a ede rekim e molukl el mo e ra beches el basio. A Elsa a mle telkib el omai er a rengul er tial omelukl, me a demal a mle omekngeltengat er ngii. Me sel taem er tial omekngeltengat, e a dengua er a delal a mengerodech. A ngeasek el dil el kiei er a ward er a chelsel a Lousiana a mle odurkelii a siasing loba tekoi el kmo “Molukl el mei er a ward er kememam adang!”10

siasing/Llecheklel
Ngeasek el redil loldars er a olangch el mengemedaol

Tirka el ngeasek el dil a mle ansing el kmo te mo sorir a Esla ngii mal dirkak lesang. Tiang a rirelii a Elsa meng mo semeriar er tial meral mei el omelukl e a nglunnguchel a mlo nger el kmo ngdii mo ungil sebul a rokui el tekoi.

Ngarngii a klisiich el dengaii er a deurang me a oureng a diak el dil lomeklengat er kid— ng dirrekl lomekroul er tirkel meliuekl er kid. Ngi di el kekerei el tekoi a ochoti sel okesiu el President Kimball a ulchotii.

Ngak a mle teruich me a eim a rekik er sel taem er a cheldechedal a President Kimball a mildung. Kid el mla morbab ra okeuang a olab sel ngerachel el mla er a President Kimball er sel sils el mer chelechang. Chelechang sel kumerk ra osengek e ak mesa eiai a rekrir, teruich me a eim a rekrir, me a lluich a rekrir, me a okedei me a eim ra rekrir, e ak mo oidii el meskemiu tial tuich. Kemiu a tellil tial Ikelesia er a ngarmedad el taem, e di mo iorr er kemiu el mo oba tial diich e lomelemii tial osisechakl. Kemam el mla morebab er a okeuang a kaiuereked a chim lokiu kemiu e omelchesiu aikal klisichiu. Aki ousbech er kemiu.

Ka morrengs er tial bades el de btik er ngii era Doctrine and Covenants 49:26–28. Tia a locha milluches el kirel a ngodech el teletael, eng di ngokiu a Chedaol Reng, er a chelechal kebesengei ea kureng me kom nguu me ngokedong lekor kemiu tial chedaol el ureor.

Mesang, aikal kdu lekor kau, mollemolem el blak kdu er kau; molengit a klasubes er a kengtim; molengit e kau a nguu; molengod e ngii a ombok leko er kau.

Mesang, a kikor medmiu e mo ruliu, e ak mo nga er a delongeliu; e kau a diak, bol mechas rengmiu.

Momtab, Ngak a Jesusk Kristo, e ak di mereched el mei.11

Ak kulengit er a derta er kemiu bom ngara basio el kau a sebechem el melchesuar a beltikelreng er a Dios leko er kau. Ng diak el sebechem el imiu er tial beltikelreng. Sel bo molchesuar ra belkil a rengul, e sel moubeltikelreng er Ngii, e ke mouchel er a kngtim e oltirakl a llechul. Sel doltirakl a llechul, e Ngii a sebechel lousbech er kid er a Urelel. Urellel me a klebkellel a osebelir me a diak a ulbebengelel kelngar er a redil me a sechal.

A reprofet a omkedong er kid, e odos. Sebechemiu el mo melemalt el chad? Sebechemiu el lochotii a klaumerang er kemiu? Ng sebechiu el ngodech el chad? A deureng er kau ng sebechel lolekeid ngii mesel omngara ringel tirkel ungil e melemlat el chad el tir ousbech er a klausechelei er kau? Ng sebechem el obult el mo era llomes? Aika kuchais el kmo ngii el Rubak el Jesus Kristo a mo ruchei er kid e dmak el lobengked.

Ak mengsimer loba tekingel ngkal betik a rengud er ngii el profet er kid, Thomas S. Monson: “Rodos er ngak, tiang a sils er kemiu, tiang a temiu.”12El ngara ngklel a Jesus Kristo, boluaisei.

Uleklatk

  1. A President Brigham Young a millekoi: “A [rodos] bol teketekii a Cheldebechel er a Redil er a bek el ward. Te betook a remeduch el redil teloi er kid, e a ki ousbech a ngeso er tir. A rebebil omdasou el kmo tia meringel, ng di ng diak; e ko mo metik el kmo a rodos a mesisiich” (er a Daughters in My Kingdom: The History and Work of Relief Society [2011], 41).

    A President Lorenzo Snow a millekoi: “Ko mo dechor el kaukledem lobengterir a re Priesthood, el kldmokl … longeseu el kirel a teketengel a rengedel a Dios; e sel moureor el uaisei, e ko olngeseu er a klisichel tial ureor er a mo suobel el Rubak a mesterir tirkel ngara klauemrang el Ngelekel” (er a Daughters in My Kingdom, 7).

    A President Spencer W. Kimball a millekoi: “Ngarngii a klisichel tial cheldebechel [er a Relief Society] el ngii a dirkak bol mekedmokl el melisiich a blai er a Zion e meleketek er a Rengedel a Dios— e diak bol uaisei el dimerekmo a rodos me a rob a priesthood el [odam] a mesa moktek er a Relief Society” (er a Daughters in My Kingdom, 142).

    A President Howard W. Hunter a millekoi: “Ngarngii a klou el belkul a dongdibel er a redil er a Ikelesia el mo teloi er a Rodam e mengeroid er a mekgit el iliuekl er kid e meleketek er a urerel a Osobel. … Me a ki olengit er kemiu el mo olngeseu loba klisichiu el meruul a ungil el melisiich a telungalek, ikelesia er kid, me a beluad” (er a Daughters in My Kingdom, 157).

    A President Gordon B. Hinckley a millekoi: “Ngarngii a klou el klisichir me a urerir a redil er a Ikelesia. Te meduch el merredel e omekrael, loba ultebechel reng, e ungil el telengetengil tial ureor, el rengedel a Rubak, e meduch el dmak loureor lobengterir a priesthood e mekesii el mo ruchei” (er a Daughters in My Kingdom, 143).

    A President Thomas S. Monson, a millekoi a tekingel a Belle Smith Spafford, el ongetiu el Merredel er a Cheldellel a Relief Society el kmo: “’Ng dirkak a tang me a redil le klou a urerir el uai chelechal taem. Ng betook el chesimer er a techall a mla obok el kirir. Tia smiich, e ungil, e meringel, e klou a ngerchelel taem er a redil. Ng taem el betook a techall alsekum e kede meduch el, mesuub a meral ungil tekoi er a klengar, e sumechokl a meklou a belkul tekoi’ [A Woman’s Reach (1974), 21]. Rodos er ngak, tia sils er kemiu, ng temiu” (“The Mighty Strength of the Relief Society,” Ensign, Nov. 1997, 95).

    A President Russell M. Nelson a millekoi: “A kulengit er a rodos er ngak er a chelsel a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo lomakes el bedul uchei! Mnguu a ngerchelem me a deruchellem er a blai, me a buai, me a rengedel a Dios— el mo ngaruchei. A kulengit er kemiu el mo otireklii a ulochel a President Kimball. E ak yaksok er kemiu el ngara ngklel a Jesus Kristo el sel bom uaisei, e a Chedaol Reng a mo melisiich er kemiu er a chelsel a ngodech el teletael!” (“A Plea to My Sisters,” Liahona, Nov. 2015, 97).

  2. Mesa video er a Sister Camilla Kimball el menguiu a tekingel a President Spencer W. Kimball’s er a conference.lds.org; dirrek el mesa Spencer W. Kimball, “The Role of Righteous Women,” Ensign, Nov. 1979, 102–4.

  3. Spencer W. Kimball, “The Role of Righteous Women,” 103–4; smisichii a belkul.

  4. 1 Petrus 3:14–15.

  5. Mesa McKinley Corbley, “80 Beachgoers Form Human Chain to Save Family Being Dragged Out to Sea by Riptide,” July 12, 2017, goodnewsnetwork.org.

  6. Jessica Mae Simmons, er a Corbley, “80 Beachgoers Form Human Chain.”

  7. Simmons, er a Corbley, “80 Beachgoers Form Human Chain.”

  8. Mesa Alma 41:10; 34:28; Doctrine and Covenants 38:27; Lukas 16:19–25.

  9. Teachings of Presidents of the Church: Gordon B. Hinckley (2016), 71.

  10. Tekingel a telungalek era Virginia Pearce.

  11. Mesa Doctrine and Covenants 49:26–28.

  12. Thomas S. Monson, “The Mighty Strength of the Relief Society,” 95.