Søstres deltagelse i Israels indsamling

Det er vidunderligt at være sammen med jer, mine kære, dyrebare søstre. Måske vil en nylig oplevelse give jer et glimt af, hvordan jeg har det med jer og de guddommelige evner, som I har fået.

En dag, hvor jeg talte til en forsamling i Sydamerika, blev jeg mere og mere begejstret for mit emne, og i et vigtigt øjeblik sagde jeg: »Som mor til 10 børn kan jeg sige, at …« Og så fortsatte jeg for at afslutte mit budskab.

Jeg indså ikke, at jeg havde sagt ordet mor. Min oversætter formodede, at det var forkert, så han ændrede ordet mor til far, så forsamlingen vidste ikke, at jeg havde omtalt mig selv som mor. Men min hustru, Wendy, hørte det, og hun var begejstret for min freudianske fortalelse.

I det øjeblik boblede mit hjertes dybe længsel om at gøre en forskel i verden – som kun en mor kan. Når jeg i årenes løb er blevet spurgt om, hvorfor jeg valgte at blive læge, har mit svar altid været det samme: »Fordi jeg ikke kunne vælge at blive mor.«

Vær opmærksom på, at når jeg bruger ordet mor, så taler jeg ikke kun om kvinder, der har født eller adopteret børn i dette liv. Jeg taler om alle vor himmelske Forældres voksne døtre. Alle kvinder er mor på grund af deres evige guddommelige natur.

Så i aften som far til 10 børn – ni døtre og en søn – og som Kirkens præsident beder jeg til, at I vil fornemme, hvor dybe mine følelser for jer er – om hvem I er og alt det gode, I gør. Ingen kan gøre, hvad en retskaffen kvinde kan gøre. Ingen kan kopiere en mors indflydelse.

Mænd kan og kommunikerer ofte vor himmelske Faders og Frelserens kærlighed videre til andre. Men kvinder har et særligt anlæg for det – en guddommelig gave. I har evnen til at fornemme, hvad andre har brug for – og hvornår de har brug for det. I kan række ud, trøste, undervise og styrke nogle i det øjeblik, hvor de har behov for det.

Kvinder ser ting anderledes end mænd gør, og hvor har vi dog brug for det perspektiv! Jeres væsen får jer til at tænke på andre først, til at overveje hvilken virkning forskellige handlinger vil have på andre.

Som præsident Eyring påpegede, var det vores glorværdige moder Eva – der med sit langtrækkende syn på vor himmelske Faders plan – påbegyndte det, vi kalder »faldet«. Hendes kloge og modige valg og Adams støttende beslutning førte Guds plan for lykke fremad. De gjorde det muligt for os alle at komme til jorden, få et legeme og bevise, at vi kunne vælge at stå ved Jesu Kristi side nu, ligesom vi gjorde i den førjordiske tilværelse.

Mine kære søstre, I har særlige åndelige gaver og tilbøjeligheder. I aften beder jeg jer indtrængende med al mit hjertes håb om at bede om at forstå jeres åndelige gaver – at udvikle, bruge og højne dem endnu mere end I før har gjort. I vil ændre verden, når I gør det.

Som kvinder inspirerer I andre og sætter en standard, der er værd at efterligne. Lad mig komme med lidt baggrund for to af de store bekendtgørelser, der kom til vores sidste generalkonference. I, mine kære søstre, var nøglefigurer i begge.

For det første, omsorg. Den ypperligste standard for omsorg er vor Frelsers, Jesu Kristi. Generelt er kvinder og har altid været tættere på den standard end mænd. Når I virkelig udviser omsorg, følger I jeres følelser til at hjælpe nogle med at opleve mere af Frelserens kærlighed. Tilbøjeligheden til at vise omsorg er medfødt i retskafne kvinder. Jeg kender kvinder, der hver dag beder: »Hvem vil du have mig til at hjælpe?«

Før bekendtgørelsen i april 2018 om den højere og helligere måde at tage sig af hinanden på var tendensen hos nogle mænd at sætte et hak ved deres hjemmelæreropgaver og sige »gjort« og derpå gå videre til næste opgave.

Men når I fornemmede, at en søster, I besøgte, havde brug for hjælp, så reagerede I med det samme og derefter hele måneden. Det var således, den måde, hvorpå I udførte besøgsundervisningen, der inspirerede til vores løft til omsorg.

For det andet, omstrukturerede vi også Det Melkisedekske Præstedømmes kvorummer ved sidste generalkonference. Da vi grublede over, hvordan vi kunne hjælpe mændene i Kirken til at blive mere effektive i deres ansvar, overvejede vi omhyggeligt Hjælpeforeningens eksempel.

I Hjælpeforeningen mødes kvinder i alle aldre og stadier i livet. Hvert af livets årtier medfører sine særlige udfordringer, og alligevel så kom I uge efter uge, var sammen, voksede og underviste om evangeliet sammen og gjorde en virkelig forskel i verden.

Nu følger bærere af Det Melkisedekske Præstedømme jeres eksempel og er medlemmer af ældsternes kvorum. Disse mænd i alderen 18 til 98 (eller ældre) har forskellige erfaringer i præstedømmet og i Kirken. Disse brødre kan nu skabe stærkere broderlige forbindelser, lære sammen og velsigne andre mere effektivt.

I husker, at i juni måned talte søster Nelson og jeg til de unge i Kirken. Vi indbød dem til at melde sig til Herrens bataljon af unge og hjælpe med at indsamle Israel på begge sider af sløret. Denne indsamling er »den største udfordring, den største sag og det største værk på jorden i dag.«¹

Det er en sag, der desperat har brug for kvinder, for kvinder former fremtiden. Så her til aften kommer jeg med en profetisk anmodning til jer, Kirkens kvinder, om at forme fremtiden ved at hjælpe med at indsamle det spredte Israel.

Hvor kan I begynde?

Lad mig komme med fire opfordringer:

Først opfordrer jeg jer til at være med i en 10-dages faste fra de sociale medier og fra andre medier, der lader negative og urene tanker komme ind i jeres sind. Bed om at vide, hvilke påvirkninger I skal fjerne i jeres faste. Virkningen af jeres 10-dages faste kan overraske jer. Hvad lægger I mærke til, der har såret jeres sjæl, efter at I har taget en pause fra verdens perspektiver? Er der sket en ændring omkring, hvordan I gerne vil bruge jeres tid og energi nu? Har nogle af jeres prioriteter ændret sig – bare en lille smule? Jeg tilskynder jer indtrængende til at nedskrive og følge hver indskydelse.

For det andet, så opfordrer jeg jer til at læse Mormons Bog begyndende nu og indtil slutningen af året. Hvor umuligt det end kan synes med alt det, I prøver at håndtere i jeres liv, vil Herren hjælpe jer til at finde en måde at gøre det på, hvis I tager imod denne opfordring med hjertets faste fortsæt. Og når I bønsomt studerer, så lover jeg jer, at himlene vil åbne sig for jer. Herren vil velsigne jer med øget inspiration og åbenbaring.

Når I læser, vil jeg tilskynde jer til at markere hvert vers, der taler om eller henviser til Frelseren. Begynd derefter bevidst at tale om Kristus, fryde jer i Kristus og prædike om Kristus blandt jeres familie og venner.² I og de vil komme tættere på Frelseren i den proces. Og forandringer, tilmed mirakler, vil begynde at ske.

Denne formiddag bekendtgjorde vi en ny mødeplan for søndagen og det kirkestøttede undervisningsmateriale, der er centreret om hjemmet. I, mine kære søstre, er en nøgle til, at denne nye afbalancerede og koordinerede indsats med evangelisk undervisning bliver en succes. Vær søde at undervise dem, I elsker, om det, I lærer af skrifterne. Lær dem, hvordan de vender sig til Frelseren for at få del i hans helbredende og rensende kraft, når de synder. Og lær dem, hvordan de hver dag trækker på hans styrkende kraft.

For det tredje, gør det til en vane at komme regelmæssigt i templet. Det kan kræve lidt flere ofre i jeres liv. Mere regelmæssig tid i templet vil gøre Herren i stand til at lære jer, hvordan I kan trække på hans præstedømmekraft, som I er blevet begavet med i templet. De af jer, der ikke bor i nærheden af et tempel, opfordrer jeg til bønsomt at studere om templer i skrifterne og i de levende profeters ord. Søg at vide mere, at forstå mere, at føle mere om templer, end I nogensinde har gjort før.

I vores verdensomspændende foredrag for unge i juni måned talte jeg om en ung mand, hvis liv forandrede sig, da hans forældre skiftede hans smartphone ud med en klaptelefon. Denne unge mands mor er en frygtløs, troende kvinde. Hun så, at hendes søn drev hen mod valg, der kunne forhindre ham i at tage på mission. Hun tog sine bønfaldelser med til templet for at få at vide, hvordan hun bedst kunne hjælpe sin søn. Hun fulgte derpå op på alle sine tilskyndelser.

Hun sagde: »Jeg følte, at Ånden vejledte mig til at tjekke min søns telefon på specifikke tidspunkter for at fange specifikke ting. Jeg ved ikke, hvordan man bruger disse smartphones, men Ånden vejledte mig gennem alle de sociale medier, som jeg ikke engang selv bruger! Jeg ved, at Ånden hjælper forældre, der søger vejledning til at beskytte deres børn. [Til at begynde med] var min søn rasende på mig … Men der gik kun tre dage, før han takkede mig! Han kunne føle forskellen.«

Hendes søns opførsel og holdning ændrede sig markant. Han hjalp mere til derhjemme, smilede mere og var mere opmærksom i kirken. Han elskede for en tid at tjene i templets dåbsværelse og forberede sig på sin mission.

Min fjerde opfordring til jer, der er gamle nok til det, er at deltage aktivt i Hjælpeforeningen. Jeg beder jer indtrængende om at studere Hjælpeforeningens nuværende formål. Det er inspirerende. Det kan vejlede jer til at udvikle jeres egne mål for jeres liv. Jeg bønfalder jer også om at nyde sandhederne i Hjælpeforeningens erklæring, der blev udgivet for næsten 20 år siden.³ En indrammet kopi af denne erklæring hænger på væggen i Det Første Præsidentskabs kontor. Jeg bliver glad, hver gang jeg læser den. Den beskriver, hvem I er, og hvem Herren har brug for, at I er på præcis denne tid, når I gør jeres del for at bidrage til at indsamle det spredte Israel.

Mine kære søstre, vi har brug for jer! »Vi har behov for jeres styrke, jeres omvendelse, jeres overbevisning, jeres evne til at lede, jeres visdom og jeres røst.«⁴ Vi kan ganske enkelt ikke indsamle Israel uden jer.

Jeg elsker jer og takker jer og velsigner jer nu med evnen til at lægge verden bag jer, når I hjælper til i dette vitale og uopsættelige værk. Sammen kan vi gøre alt, som vor himmelske Fader har brug for, at vi gør for at forberede verden på hans elskede Søns andet komme.

Jesus er Kristus. Dette er hans kirke. Jeg vidner om dette i Jesu Kristi navn. Amen.