»Kom til mig, o Israels hus«

Ældste Larry Echo Hawk

De Halvfjerds


Larry Echo Hawk
Når vi kommer til vor Frelser, Jesus Kristus, og lutrer vores hjerte, bliver vi alle et redskab i opfyldelsen af de mægtige løfter i Mormons Bog.

Jeg meldte mig frivilligt til at tjene i USA’s Marinekorps under Vietnamkrigen. Kort tid efter min ankomst til Quantico i Virginia til rekrutuddannelse stod jeg ret foran min kaserneseng sammen med 54 andre rekrutter i Marinekorpset. Jeg mødte min eksercitssergent, en hårdfør krigsveteran, da han sparkede døren til barakken op og kom ind, mens han brølede på et sprog krydret med bandeord.

Efter denne skræmmende introduktion begyndte han i den ene ende af barakken og konfronterede hver eneste rekrut med spørgsmål. Uden undtagelse fandt eksercitssergenten metodisk frem til noget ved hver rekrut, som kunne latterliggøres med højrøstet og vulgært sprog. Han kom ned langs rækken, hvor hver marinesoldat råbte sit svar tilbage, som vi var blevet befalet: »Javel« eller »Nej, eksercitssergent«. Jeg kunne ikke se præcis, hvad han gjorde, for vi havde fået befaling om at stå ret og se lige ud. Da det blev min tur, kunne jeg opfatte, at han greb min køjesæk og tømte indholdet ud på min madras bag mig. Han gennemgik mine ejendele, kom så hen for at se mig i øjnene. Jeg forberedte mig på hans angreb. I hans hånd lå min Mormons Bog. Jeg forventede, at han ville råbe til mig, i stedet kom han helt hen til mig og hviskede: »Er du mormon?«

Som befalet råbte jeg tilbage: »Javel, eksercitssergent.«

Igen forventede jeg det værste. I stedet tog han en pause og løftede sin hånd, der holdt om min Mormons Bog, og sagde med meget stille stemme: »Tror du på denne bog?«

Igen råbte jeg: »Javel, eksercitssergent.«

Nu var jeg helt sikker på, at han ville brøle nogle nedsættende ord om mormoner og Mormons Bog, men han stod blot der helt stille. Efter et øjeblik gik han tilbage til min seng og lagde min Mormons Bog pænt ned. Så fortsatte han ved at gå forbi mig uden at standse op og fortsatte med at latterliggøre og tale nedsættende med krænkende ord til alle de resterende rekrutter.

Jeg har ofte undret mig over, hvorfor denne hårdføre sergent i Marinekorpset skånede mig den dag. Men jeg er taknemlig over, at jeg uden tøven kunne sige: »Ja, jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige« og: »Ja, jeg ved, at Mormons Bog er sand.« Dette vidnesbyrd er en dyrebar gave, som jeg har modtaget gennem Helligånden med hjælp fra to missionærer og en kvorumsvejleder for præsterne.

Da jeg var 14 år gammel, underviste to missionærer, Lee Pearson og Boyd Camphuysen, min familie i Jesu Kristi genoprettede evangelium, og jeg blev døbt. To år senere udfordrede min vejleder for præsternes kvorum, Richard Boren, mig til at læse Mormons Bog. Jeg tog imod udfordringen, og jeg læste mindst 10 sider hver aften, indtil jeg blev færdig.

På titelbladet læste jeg, at den er »skrevet til lamanitterne, der er en rest af Israels hus, og også til jøde og ikke-jøde«. I indledningen til Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus, står der, at lamanitterne »er blandt de amerikanske indianeres forfædre«. Da jeg læste Mormons Bog, virkede det for mig, som om det handlede om mine indianske forfædre. Den fortæller beretningen om et folk, hvoraf en del senere blev beskrevet som »lamanitter«, der forlod Jerusalem og rejste til et »forjættet land« (1 Ne 2:20) omkring 600 f.Kr . Det er en beretning om Guds handlinger hos disse fordums indbyggere, der boede et sted på det amerikanske kontinent. Den indeholder en beretning om Jesu Kristi besøg hos dem efter hans opstandelse. Passager i Mormons Bog angiver, at de med tiden blev spredt over de amerikanske kontinenter og øerne i de omkringliggende have (se Alma 63:9–10). Deres profeter forudsagde, at mange skarer af ikke-jøder med tiden ville komme til dette forjættede land, og Guds vrede ville komme over lamanitterne, og de ville blive spredt, slået ned og næsten udryddet (se 1 Ne 13:10–14).

Min oldefar Echo Hawk var Pawnee-indianer og blev født midt i 1800-tallet i det, der nu hedder Nebraska. Da han var 19 år, blev Pawnee-folket tvunget til at opgive deres hjemland på 93.000 km2 for at give plads til nybyggere. I 1874 blev Pawnee-folket tvunget til at vandre flere hundrede kilometer mod syd til et lille reservat i indianerterritoriet Oklahoma. Antallet af Pawnee-indianere var faldet fra over 12.000 til mindre end 700 ved deres ankomst til Oklahoma. Pawnee var ligesom de andre stammer blevet spredt, slået ned og næsten udryddet.

Mormons Bog har et særligt budskab til lamanitternes efterkommere, som er en rest af Israels hus. Nefi beskrev dette budskab, da han udlagde sin fars syn om de sidste dage: »Og på den dag skal resten af vore efterkommere erfare, at de er af Israels hus, og at de er Herrens pagtsfolk; og da skal de kende og komme til kundskab om deres forfædre og også til kundskab om deres forløsers evangelium, som blev forkyndt for deres fædre af ham; derfor skal de komme til kundskab om deres forløser« (1 Ne 15:14).

Mormons Bog er hellig skrift. Den indeholder det evige evangeliums fylde. Profeten Joseph Smith skrev, at »Mormons Bog var den mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten, og et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter end ved nogen anden bog« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 64). Den har altså et budskab til alle mennesker i hele verden.

Da jeg som 17-årig læste Mormons Bog for første gang, fokuserede jeg på Moronis løfte: »Og når I modtager dette, vil jeg formane jer til, at I spørger Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om ikke dette er sandt; og hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft« (Moro 10:4).

Da jeg knælede ned i bøn, modtog jeg et kraftigt åndeligt vidnesbyrd om, at Mormons Bog er sand. Det vidnesbyrd har hjulpet mig med at fastlægge kursen i mit liv.

Jeg opfordrer alle mennesker til at læse Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Jeg beder især resten af Israels hus, efterkommerne af folket i Mormons Bog, hvor de end må befinde sig, om at læse og genlæse Mormons Bog. Lær af de løfter, som Mormons Bog indeholder. Følg Jesu Kristi lærdomme og eksempel. Indgå og hold pagter med Herren. Søg efter og følg Helligåndens vejledning.

Jeg afslutter med ordene fra Amaleki, en anden profet i Mormons Bog: »Og se, mine elskede brødre, jeg ønsker, at I skal komme til Kristus, som er Israels Hellige, og få del i hans frelse og i hans forløsnings kraft. Ja, kom til ham, og bring hele jeres sjæl som et offer til ham, og fortsæt med at faste og bede, og hold ud til enden; og så sandt som Herren lever, vil I blive frelst« (Omni 1:26).

Når vi kommer til vor Frelser, Jesus Kristus, og lutrer vores hjerte, bliver vi alle et redskab til opfyldelsen af de mægtige løfter i Mormons Bog. Jeg vidner om dette i Jesu Kristi hellige navn. Amen.