Stå fast på hellige steder

Ældste Robert D. Hales

De Tolv Apostles Kvorum


Robert D. Hales
Når vi står lydigt og fast ved vor Guds lærdomme, står vi på hellige steder, for hans lære er hellig og vil ikke ændre sig.

Brødre, det er en ære at være sammen med bærere af Guds kongelige præstedømme. Vi lever i de sidste dage, i »hårde tider«.1 Som præstedømmebærere har vi ansvaret for at stå fast med et skjold af tro imod modstanderens brændende pile. Vi er forbilleder for verden og beskytter gudgivne, umistelige rettigheder og friheder. Vi forsvarer vores hjem og vores familie.

Da jeg gik i niende klasse, kom jeg tilbage fra min første udenbys kamp med førsteholdet i baseball. Min far fandt ud af, at jeg på den lange bustur hjem havde været vidne til sprog og adfærd, der ikke var i harmoni med evangeliets standarder. Da han var kunstner af profession, satte han sig ned og tegnede et billede af en ridder – en kriger, der var i stand til at forsvare slotte og riger.

Idet han tegnede og læste fra skrifterne, lærte jeg, hvordan man er en trofast præstedømmebærer – hvordan man beskytter og forsvarer Guds rige. Apostlen Paulus’ ord var min rettesnor:

»Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.

stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje,

og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.

Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.

Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.«2

Brødre, hvis vi er trofaste i præstedømmet, vil vi få denne rustning som en gave fra Gud. Vi har brug for denne rustning!

Unge mænd, jeres fædre og bedstefædre mødte aldrig de fristelser, som I regelmæssigt møder. I lever i de sidste dage. Hvis jeres far var ude efter ballade, måtte han opsøge det. Sådan er det ikke længere! I dag opsøger fristelserne jer! Husk det! Satan ønsker at få jer og »synden [lurer] ved døren.«3 Hvordan vil I modstå hans aggressive taktik? Ifør jer Guds fulde rustning.

Lad mig lære jer om det fra en anden af mine livserfaringer:

I januar 1982 holdt jeg et foredrag på BYU i Provo i Utah. Jeg bad de studerende om at forestille sig, at Kirken var på den ene side af talerstolen, lige der, og at verden var blot en meter væk på den anden side. Dette repræsenterede den »meget korte afstand, der var mellem verdens ståsted og Kirkens standarder«, da jeg gik på universitetet. Da jeg stod foran de studerende 30 år senere, holdt jeg mine hænder på samme måde og forklarede: »Verden har rykket sig langt væk; (den har flyttet sig; den kan ikke ses nogen steder); den har flyttet sig langt, langt ud af denne (bygning og rundt om jorden) … Det, som vi og vore børn og børnebørn skal huske, er, at Kirken forbliver konstant, (den er stadig lige her, men) verden vil fortsætte med at flytte sig – afstanden bliver større og større … Vær derfor meget forsigtige. Hvis I bedømmer jeres handlinger og Kirkens standarder på baggrund af, hvor verden er og er på vej hen, så vil I opdage, at I ikke er, hvor I burde være.«4

Dengang kunne jeg ikke have forestillet mig, hvor langt og hvor hurtigt verden ville fjerne sig fra Gud; det var umuligt at forestille sig det set i lyset af læresætninger, principper og befalinger. Men standarderne for Kristus og hans kirke er de samme. Som han sagde: »Sandheden består for evigt og altid.«5 Når vi forstår og accepterer dette, er vi forberedt til at stå imod det sociale pres, den latterliggørelse og selv den diskrimination, vi møder i verden og blandt nogle af dem, der kalder sig selv venner.

De fleste af os kender en, der ville sige: »Hvis du vil være min ven, skal du acceptere mine værdier.« En sand ven vil ikke bede os om at vælge imellem evangeliet og hans eller hendes venskab. For at låne Paulus’ ord: »Hold dig fra dem!«6 En sand ven styrker os, så vi kan forblive på den lige og snævre sti.

Det er en beskyttelse for os at blive på evangeliets sti af pagter, befalinger og ordinancer, og det forbereder os til at udføre Guds værk i denne verden. Når vi adlyder visdomsordet, beskyttes vores handlefrihed mod afhængighed af alkohol, stoffer og tobak. Når vi betaler vores tiende, studerer skrifterne, bliver døbt og får håndspålæggelse, lever for at have Helligåndens konstante ledsagelse, tager værdigt del i nadveren, adlyder kyskhedsloven, forbereder os til og modtager Det Melkisedekske Præstedømme og indgår hellige pagter i templet, er vi beredte til at tjene.

I templet bliver vi forberedt på og lover at leve efter indvielsesloven. Gode unge mænd begynder at efterleve denne lov ved at stræbe efter et missionskald – at give en tiendedel af de første år af deres liv til Herrens tjeneste. Det offer styrker dem til at gå frem imod den højeste pagt, vi kan indgå i livet – for mange vil det være at blive beseglet i templet og påbegynde en evig familie.

Når vi stræber fremad langs den lige og snævre sti, bygger vi en tiltagende åndelig styrke – en styrke i at bruge vores handlefrihed til selv at handle. For både unge mænd og unge piger bliver denne vækst hjulpet på vej, når de lærer om lærdommene og deler deres vidnesbyrd gennem det nye onlinepensum Kom og følg mig.

Brug derudover jeres handlefrihed til at udvikle jer selv personligt. Når I opdager jeres gaver og talenter, så husk at forældre og vejledere kan hjælpe jer, men I skal lade jer lede af Ånden. Vælg og handl for jer selv. Lad motivationen komme indefra. Lav en plan for jeres liv, der inkluderer uddannelse eller erhvervsuddannelse. Udforsk interesser og egenskaber. Arbejd og bliv selvforsørgende. Sæt mål, overvind fejltagelser, opnå erfaring og færdiggør, hvad I påbegynder.

Sørg for undervejs at deltage i familie-, kvorums-, klasse- og GUF-aktiviteter. Hav det sjovt sammen. Gennem disse oplevelser vil I begynde at respektere og sætte pris på hinandens åndelige gaver og Guds sønner og døtres evige, supplerende natur.

Vigtigst af alt – hav tro på Frelseren! Frygt ikke! Når vi flittigt efterlever evangeliet, bliver vi styrket i Herren. Med hans styrke er vi i stand til at afvise den antikrist, der siger: »Spis, drik, og vær lystig« for Gud »vil retfærdiggøre, at man begår en lille synd … det er der intet galt i … for i morgen skal vi dø.«7 I Herrens styrke er vi i stand til at stå imod enhver filosofi eller trosbekendelse, der fornægter Frelseren og modsiger den store, evige plan for lykke for alle Guds børn.

Vi er ikke bemyndiget til at forhandle betingelserne af denne evige plan. Husk Nehemias, der blev formanet til at bygge en mur til at beskytte Jerusalem. Nogle ville have ham til at komme ned og gå på kompromis med sin stilling, men Nehemias nægtede. Han var ikke intolerant over for andre; han forklarede helt enkelt: »Det er et stort arbejde, jeg er i gang med, så jeg kan ikke tage derned. Arbejdet ville ellers gå i stå.«8

Nogle gange bliver vi lynaflederen, og vi må aflede kritik for at holde fast ved Guds standarder og udføre hans arbejde. Jeg vidner om, at vi ikke behøver være bange, hvis vi bygger på hans lære. Vi oplever måske misforståelser, kritik og endog falske anklager, men vi er aldrig alene. Vor Frelser var »foragtet og opgivet af mennesker«.9 Det er vores hellige privilegium at stå med ham!

Ironisk nok indebærer det at stå fast nogle gange at undgå eller flygte fra verden. Frelseren erklærede: »Vig bag mig, Satan.«10 Josef af Egypten løb fra Potifars hustrus fristelser,11 og Lehi forlod Jerusalem og førte sin familie med ud i ørkenen.12

Vær forvissede om, at alle profeter før os i deres tid stod fast:

Nefi udførte Herrens mærkværdige værk på trods af Satans modstand og Laman og Lemuel, hans brødres, forfølgelser.13

Abinadi vidnede om Kristus på trods af mistanke, hån og den sikre død.14

De 2000 unge krigere forsvarede deres familier imod dem, der foragtede evangeliske værdier.15

Moroni hævede frihedserklæringen for at bevare sit folks familier og religiøse frihed.16

Samuel stod på en mur og profeterede om Kristi komme, mens han blev angrebet med sten og pile.17

Profeten Joseph Smith genoprettede Frelserens evangelium og beseglede sit vidnesbyrd med sit blod.18

Og mormonpionererne stod fast, da de stod over for ødelæggende modstand og lidelse, og fulgte en profet på deres store rejse til og bosættelse af Vesten.

Disse Guds store tjenere og hellige var i stand til at stå fast, fordi de stod med Frelseren. Overvej hvordan Frelseren stod fast:

Som en ung mand var Jesus trofast i at holde sig til sin Fader og forkyndte evangeliet til lærerne i templet.19 Gennem hele sit virke udførte han præstedømmets gerning – underviste, helbredte, tjente og velsignede og opløftede andre. Når det var passende, stod han modigt imod det onde og rensede endog templet.20 Og han stod for sandhed, hvad enten det var med ord eller med ophøjet stilhed. Da ypperstepræsterne anklagede ham foran Kajfas, nægtede Jesus víst og modigt at svare på de usandheder, der blev sagt imod ham, og tav.21

I Getsemane have undlod vor Frelser og Forløser ikke at drikke forsoningens bitre bæger.22 Og på korset underkastede han sig igen Faderens vilje, indtil han til sidst kunne sige: »Det er fuldbragt.«23 Han havde holdt ud til enden. Som svar på Frelserens fuldkomne lydighed i at stå fast, erklærede vor himmelske Fader: »Se, min elskede Søn, i hvem jeg har velbehag, i hvem jeg har herliggjort mit navn.«24

Mine kære unge og ældre brødre i præstedømmet, lad os herliggøre Guds navn ved at stå fast med vor Frelser, Jesus Kristus. Jeg bærer mit særlige vidne om, at han lever, og at vi er »kaldet med en hellig kaldelse«25 til at tage del i hans værk. »Stå I derfor på hellige steder og lad jer ikke flytte.«26 Når vi står lydigt og fast ved vor Guds lærdomme, står vi på hellige steder, for hans lære er hellig og vil ikke ændre sig efter sociale og politiske vindretninger. Jeg erklærer, som apostlen Paulus: »Vær vågne, stå fast i troen, vær mandige og stærke!«27 Det er min inderlige bøn for jer i Jesu Kristi hellige navn. Amen.

Mostrar referencias

  1.  

    1. 2 Tim 3:1.

  2.  

    2. Ef 6:13–17; fremhævelse tilføjet.

  3.  

    3. Moses 5:23.

  4.  

    4. Robert D. Hales, »This Is the Way; and There Is None Other Way«, i Brigham Young University 1981–82 Speeches, 1982, s. 3–4; tilgængelig på speeches.byu.edu.

  5.  

    5. L&P 1:39; fremhævelse tilføjet.

  6.  

    6. 2 Tim 3:5.

  7.  

    7. 2 Ne 28:8.

  8.  

    8. Neh 6:3.

  9.  

    9. Es 53:3; Mosi 14:3.

  10.  

    10. Matt 16:23.

  11.  

    11. Se 1 Mos 39:7–12.

  12.  

    12. Se 1 Ne 2.

  13.  

    13. Se fx 1 Ne 18.

  14.  

    14. Se Mosi 11–17.

  15.  

    15. Se Alma 53, 56–58.

  16.  

    16. Se Alma 46, 11–13.

  17.  

    17. Se Hel 13–16.

  18.  

    18. Se L&P 135.

  19.  

    19. Se Luk 2:46–49.

  20.  

    20. Se Matt 21:12–13.

  21.  

    21. Se Matt 26:57, 59–63.

  22.  

    22. Se L&P 19:16–19.

  23.  

    23. Joh 19:30.

  24.  

    24. 3 Ne 11:7.

  25.  

    25. Alma 13:3; se også 2Tim 1:9.

  26.  

    26. L&P 87:8.

  27.  

    27. 1 Kor 16:13.