Led, milde lys

1. Led milde lys, når mørket mig omringer

led du mig frem;

i mørke nat jeg næppe vejen finder,

led du mig hjem!

Led du min fod, jeg be´r ej om at se

det fjerne mål, et skridt er nok for mig.

2. Ej altid var min bøn til dig: „Kom du,

og led mig frem.“

Jeg valgte helst min egen vej, men nu,

kom, led mig hjem.

Jeg elsked´ verdens glans, men frygted´dog,

mit sind var stolt, O Gud, tilgiv og glem.

3. Du livets lys, din kraft mig lede skal

til Himlen hjem.

Ej frygter jeg morads og dybe fald,

led du mig frem.

Og morgenrødens stråler viser klart

dem, jeg har kær, og som igen jeg fandt.