2005
Glæd jer over gengivelsen af templets ordinancer og pagter
Juni 2005


BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET

Glæd jer over gengivelsen af templets ordinancer og pagter

Udvælg bønsomt de skriftsteder og lærdomme, som bedst møder behovet hos de søstre, som du besøger. Fortæl om dine egne oplevelser og bær vidnesbyrd. Lad dem, du underviser, gøre det samme.

L&P 124:40, 42: »Byg dette hus til mit navn, så jeg deri kan åbenbare mit folk mine forordninger … Og jeg vil vise min tjener Joseph alt, hvad der hører til dette hus.«

Hvorfor glædes du over tempeltjenesten?

Præsident George Q. Cannon (1827-1901), førsterådgiver i Det Første Præsidentskab: »Hvert eneste tempel … mindsker Satans magt på jorden, og øger Guds og gudelighedens kraft, får himlens kraft til at virke til vores gavn og nedkalder de evige Guders velsignelse over os« ( Millennial Star, 12. november 1877, s. 743).

Præsident Gordon B. Hinckley: »Ligesom vores Forløser gav sit liv som et stedfortrædende offer og derved blev vor Frelser, kan vi, når vi tager del i templets stedfortrædende arbejde, i mindre målestok blive som frelsere for dem på den anden side, som ikke har mulighed for fremgang, medmindre der udrettes noget for dem af dem, der lever her på jorden … Jeg opmuntrer jer til i højere grad at gøre brug af dette velsignede privilegium. Det lutrer jeres natur. Det skræller den selviske skal af, som de fleste af os lever i. Det bringer bogstavelig talt et helliggørende element ind i vores liv« (»Afsluttende bemærkninger«, Liahona , november 2004, s. 104).

Hvordan kan en forståelse af ordinancerne og pagterne hjælpe dig til at finde glæde?

Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum: »Vi skal huske på, at en pagt er et løfte. En pagt, som er indgået med Gud, bør ikke betragtes som restriktiv, men beskyttende. Pagter indgået med ham beskytter os mod farer … Når vi vælger at fornægte os selv alt, hvad der er ugudeligt, mister vi intet af værdi, men vi vinder en hæder, som kun kendes af dem, der opnår evigt liv. Overholdelse af en tempelpagt er ikke begrænsende, men muliggørende. Det hæver os op over vore egne perspektivers og kræfters begrænsninger« (»Prepare for Blessings of the Temple«, Ensign , marts 2002, s. 21).

Anne C. Pingree, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab: »Min mand og jeg havde rejst til et af de fjerneste steder i vores mission, så han kunne gennemføre tempelanbefalingsinterview … Efter at alle interviewene var forbi, kørte min mand og jeg tilbage ad det sandede hjulspor og blev enormt overraskede, da vi så … to søstre, der stadig gik. Vi forstod, at de var gået fra deres landsby – 29 kilometer frem og tilbage – bare for at få en tempelanbefaling, som de vidste, at de aldrig ville få det privilegium at kunne bruge. Disse nigerianske hellige troede på præsident Howard W. Hunters råd: ›Det vil behage Herren, at hvert eneste voksent medlem af Kirken var værdig til – og besad – en gyldig tempelanbefaling, selvom afstanden til templet måske ikke muliggør en umiddelbar eller hyppig brug af den‹« (»Se løfterne i det fjerne«, Liahona , nov. 2003, s. 13).