BESØGSLÆRERINDEBUDSKABET
Glæd jer over Jesu Kristi forsoning
Udvælg bønsomt de skriftsteder og lærdomme, som bedst møder behovet hos de søstre, som du besøger. Fortæl om dine egne oplevelser og bær vidnesbyrd. Lad dem, du underviser, gøre det samme.
Profeten Joseph Smith: »Vor religions grundlæggende princip er apostlenes og profeternes vidnesbyrd angående Jesus Kristus, nemlig at han døde, blev begravet og opstod igen på tredjedagen og opsteg til himlen; alt andet, som vedrører vores religion, er blot tillæg til dette« ( History of the Church , 3:30).
Hvordan skal vi glæde os over forsoningen?
Rom 5:10-11: »For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen.«
Præsident Heber J. Grant (1856-1945): »Jeg glæder mig over at vide, at Jesus er verdens Forløser, vores storebror, og at hans navn, og kun hans navn, er det eneste under himlen, hvorved vi kan opnå frelse og komme tilbage og bo hos vor himmelske Fader, vor Frelser og vore kære, som er gået forud for os« ( Kirkens præsidenters lærdomme: Heber J. Grant , 2003, s. 221).
Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum: »Jesu herlige forsoning er den vigtigste handling i hele menneskehedens historie! Den tilvejebringer opstandelse for alle og gør det muligt for os at omvende os og blive tilgivet … Det vil sige, at man ændrer sine tanker og siden sin adfærd, indtil vi helt har vendt os fra vores synd … Omvendelse er derfor en fortsat proces, i løbet af hvilken vi alle er nødt til at trække på forsoningen for at opnå virkelig lindring, virkelig tilgivelse og virkelig fremgang … Nu er det op til os … at gøre krav på den store forsonings velsignelser« (»Vidnesbyrd om den store og herlige forsoning«, Liahona , april 2002, s. 7-8, 13).
Hvordan kan vi gøre krav på forsoningens velsignelser?
Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum: »Evangeliets væsentligste ordinancer er symboler på forsoningen. Dåb ved nedsænkning er symbol på Forløserens død, begravelse og opstandelse. Når vi modtager nadveren fornyer vi vores dåbspagt, og samtidig fornyer vi vores erindring om Frelserens brudte kød og om det blod, som han udgød for os. Templets ordinancer symboliserer vores forsoning med Herren og besegler familier til hinanden for evigt. Lydighed mod de hellige pagter, som vi indgår i templet, bereder os på evigt liv« (»Forsoningen«, Liahona , januar 1997, s. 35).
Anne C. Pingree, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab: »Det er en ubetinget nødvendighed at have Kristus som midtpunkt i vores liv. I disse ›hårde tider‹ har vi virkelig behov for ham! Han er vores kilde til styrke og tryghed. Han er lys. Han er liv. Hans fred ›overgår al forstand‹. Som vor personlige Frelser og Forløser inviterer han os med udstrakte arme én efter én til at ›komme til ham‹ … Jeg vidner om, at han altid er til stede. Hans barmhjertige, kærlige arme er udstrakt« (»Vælg I derfor Herren, Kristus«, Liahona, november 2003, s. 110, 112).