Bliv et redskab i Guds hånd ved at udvise næstekærlighed

Præsident Howard W. Hunter (1907-1995): »›Et nyt bud giver jeg jer,‹ [sagde Frelseren]: ›I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden‹ (Joh 13:34-35). Denne kærlighed, som vi bør føle for vore brødre og søstre i den menneskelige familie, og som Kristus nærer for hver eneste af os, kaldes næstekærlighed eller ›Kristi rene kærlighed‹ (Moro 7:47). Det er den kærlighed, som var bevæggrund for de lidelser og ofre, som Kristi forsoning omfattede. Det er den højeste tinde, som den menneskelige sjæl kan nå, og den dybeste følelse i det menneskelige hjerte …

Frelseren har befalet os at elske hinanden, som han har elsket os; at iklæde os ›næstekærlighedens bånd‹ (L&P 88:125), som han selv iklædte sig dem. Vi er kaldet til at lutre vore inderste følelser, at ændre vores hjerte, at få vore ydre handlinger til at stemme overens med det, som vi siger, at vi tror på …

De, der er fyldt med Kristi kærlighed, prøver ikke at tvinge andre til at være bedre; de inspirerer andre til at blive bedre, ja, de inspirerer dem til at søge Gud. Vi skal udstrække hånden i venskab. Vi skal være mere venlige, mere milde, mere tilgivende og mere sene til vrede« (»En ypperligere vej«, Liahona, juli 1992, s. 58).

Eter 12:28: »… tro, håb og næstekærlighed fører til mig – kilden til al retfærdighed.«

Ældste Joseph B. Wirthlin, De Tolv Apostles Kvorum: »Når vi med troens øjne ser, at vi er børn af en kærlig Fader, som har givet os sin Søn som gave til at forløse os, oplever vi en stor forandring i hjertet. Vi får lyst til at synge ›om den forløsende kærlighed‹ (Alma 5:26), og vores hjerte flyder over af næstekærlighed. Når vi ved, at Guds kærlighed er ›yderst ønskværdig, mere end alt andet … og det, der glæder sjælen mest‹ (1 Ne 11:22-23), ønsker vi at dele vores glæde med andre. Vi ønsker at tjene og velsigne dem« (»Fremelsk guddommelige egenskaber«, Liahona, januar 1999, s. 31).

Anne C. Pingree, tidligere andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab: »Vi kan ændre jordens overflade – én familie og ét hjem ad gangen gennem kærlighed, gennem vore små og enkle gerninger i ren kærlighed.

Kærlighed, Frelserens rene kærlighed, er ›den højeste, ædleste, stærkeste form for kærlighed‹, som vi ›beder til Faderen af vores ganske hjerte‹ om at besidde. Ældste Dallin H. Oaks belærer os om, at kærlighed ›ikke er handling, men en tilstand man bliver‹. Vore daglige ofre af kærlighed er ›ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd … i hjerter, på tavler af kød og blod‹. Lidt efter lidt forandrer vore kærlige gerninger vores natur, afgør vores karakter og gør os til sidst til kvinder med tilstrækkeligt mod og hengivenhed til at sige til Herren: ›Her er jeg, send mig‹« (»Kærlighed: Én familie, ét hjem ad gangen«, Liahona, nov. 2002, s. 108-109).