Jesus Kristus forkyndte formålet med vores liv på jorden

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985): »Mennesket, der er skabt i Guds billede, blev anbragt på jorden for at opleve et dødeligt liv, et mellemtrin mellem det førjordiske liv og udødeligheden.

Vore første forældre, Adam og Eva, trodsede Gud. Ved at spise af den forbudne frugt blev de dødelige. Som følge deraf blev de og alle deres efterkommere underlagt både fysisk og åndelig død (fysisk død er adskillelsen af legeme og ånd; og åndelig død er åndens adskillelse fra Guds nærhed og død med hensyn til det, der hører ånden til).

For at Adam kunne genvinde sin oprindelige plads (i Guds nærhed) var det nødvendigt med en forsoning for denne ulydighed. I Guds guddommelige plan indgik en forløser, som skulle bryde dødens bånd og gennem opstandelsen muliggøre en genforening af ånden og legemet for alle de mennesker, der har levet på jorden.

Jesus fra Nazaret var den, der før verden blev skabt, var udvalgt til at komme til jorden og udføre denne tjenestegerning, nemlig at overvinde den fysiske død« (se »Livets og Frelsens sande væsen«, Stjernen, okt. 1978, s. 8-9).

Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994): »Da vor himmelske Fader anbragte Adam og Eva på denne jord, gjorde han det i den hensigt at lære dem, hvordan de skulle vende tilbage til hans nærhed. Vor Fader lovede dem en Frelser, som skulle forløse dem fra deres faldne tilstand. Han gav dem frelsesplanen og sagde, at de skulle undervise deres børn i tro på Jesus Kristus og omvendelse. Desuden fik Adam og hans efterkommere befaling fra Gud om at blive døbt, at modtage Helligånden og at træde ind i Guds Søns orden … hvis fylde kun kan modtages i Herrens hus« (se »Det håber jeg, I vil lære jeres børn om templet«, Stjernen, maj 1986, s. 4).

Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident: »Som Guds åndelige døtre ›modtog [kvinder] sammen med mange andre deres første belæringer i åndernes verden og forberedtes til at komme frem‹ (L&P 138:56). ›[De] var blandt de ædle og store‹ (L&P 138:55), som ›råbte af fryd‹ (Job 38:7) ved skabelsen af jorden, fordi de blev givet et fysisk legeme med mulighed for at blive prøvet på jorden (se Abr 3:25). De ønskede at arbejde sammen side om side med retskafne mænd for at opnå de evige mål, som ingen af dem kan opnå alene.

De kvindelige roller begyndte ikke her på jorden, og de ender ikke her. En kvinde, som værdsætter moderskabet på jorden, vil værdsætte moderskabet i de kommende verdener, for ›hvor [hendes] skat er, dér vil også [hendes] hjerte være‹ (Matt 6:21). Ved at udvikle et moderhjerte forbereder hver eneste pige og kvinde sig til sin guddommelige og evige mission inden for moderskabet …

Jeg har oplevet nogle af de mest ægte moderhjerter banke hos kvinder, som ikke vil komme til at opdrage deres egne børn på denne jord, men de ved, at ›alt må ske til sin tid‹, og at de ›lægger grundvolden til et stort værk‹ (L&P 64:32-33)« (»Et moderhjerte«, Liahona, maj 2004, s. 76).