Oprethold, sørg for og beskyt familien

Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum: »Familien er indstiftet af Gud. Ægteskabet mellem mand og kvinde er grundlæggende i hans evige plan. Børn har ret til at blive født inden for ægteskabets rammer og blive opdraget af en far og en mor, som ærer deres ægteskabsløfter med fuldstændig troskab« (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, okt. 2004, s. 49).

Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident: »Som Jesu Kristi discipel er ansvaret for opretholdelse, opfostring og beskyttelse af familien overdraget til hver eneste kvinde i denne kirke. Kvinder har fået overdraget særlige opgaver fra før verdens grundlæggelse. Og som en sidste dages hellig kvinde, der er tro mod sine pagter, ved I, at det er afgørende, at I hæver jeres røst til forsvar for familien for at styrke familien over hele verden« (»Hvad sidste dages hellige kvinder er bedst til: At stå fast og urokkelig« Liahona, nov. 2007, s. 110-112.

D&C 88:119: »Byg et hus, et bedehus, et fastehus, et troens hus, et lærdommens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, ja, et Guds hus«.

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985): »Hjemmet er en sikker havn fra livets storme og kampe. Åndelighed spirer frem og næres gennem daglig bøn, læsning i skriften, samtaler om evangeliet i hjemmet og dertil hørende aktiviteter, familieaftener, familieråd, fælles arbejde og leg, gensidige tjenester og ved at fortælle andre omkring os om evangeliet. Åndelighed næres også ved, at vi udviser tålmodighed, venlighed og tilgivelse over for hinanden, og når vi anvender evangeliets principper i familiekredsen« (se »Jeg blev derfor undervist«, Den danske Stjerne, aug. 1982, s. 2).

Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum: »Jeg anmoder Kirkens medlemmer og engagerede forældre, bedsteforældre og medlemmer af familiekredsen overalt om at holde fast ved denne familieproklamation, at gøre den til et banner ikke ulig hærføreren Moronis ›frihedens symbol‹, og forpligte os selv til at efterleve dets forskrifter …

I verden i dag, hvor Satans angreb på familien er så fremherskende, må forældre gøre alt, hvad de kan, for at forstærke og forsvare deres familie. Men deres anstrengelser er måske ikke nok. Vores mest grundlæggende institution, familien, har desperat brug for hjælp og støtte fra slægtninge og de offentlige institutioner omkring os« (»Det, der betyder mest, er det, der varer længst«, Liahona nov. 2005, s. 42-43).

Ældste Robert S. Wood fra De Halvfjerds: »For alt for mange synes ansvarlighed at ende med hændervriden og forfærdede udbrud. Men tale uden handling udretter meget lidt. Vi må være energisk engagerede i verden. Hvis vore skoler er utilstrækkelige eller nedbryder moralske værdier, så må vi samarbejde med vore medborgere om at få det ændret. Hvis vore nabolag er utrygge og usunde, må vi slutte os til andre samfundssindede og udtænke løsninger. Hvis vore byer er forurenede, ikke blot med giftige gasser, men også med sjælsnedbrydende vaner og smuds, skal vi arbejde på at finde legale måder at eliminere det smuds på … Vi har et ansvar for at være til velsignelse for andre, for vores land og for verden« (»On the Responsible Self«, Ensign, mar. 2002, s. 30-31).