Hjælpeforeningens historie og arv

Eliza R. Snow mindedes, at profeten Joseph Smith havde forkyndt, at »skønt navnet [Hjælpeforeningen] er af nyere dato, så er institutionen som sådan fra gammel tid.«¹

Vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, besøgte Joseph Smith og gennem ham gengav de evangeliets fylde til Jorden. Hjælpeforeningen var en del af den genoprettelse. Kirken var ikke fuldt organiseret, før søstrene var organiseret.²

I de kommende måneder giver besøgsbudskaberne os mulighed for at lære mere om Hjælpeforeningens historie og dens rolle i det gengivne evangelium. Af mange årsager er det ikke blot vigtigt at forstå vores historie, det er altafgørende.

For det første inspirerer en forståelse af vores historie os til at blive de kvinder, Gud har brug for, at vi er. Ved at følge de ædle sidste dages hellige kvinders eksempel kan vi af fortiden lære, hvordan vi skal møde fremtiden.³

For det andet lærer vores historie os, at de samme principper, som fandtes i den tidlige kirke, er de grundlæggende principper i dag. Denne kundskab og vore mål – om at øge troen og den personlige retskaffenhed, styrke familierne og hjemmet, og hjælpe de nødlidende – skaber en forbindelse mellem vores fortid og vores nutid.

For det tredje kan vi, når vi værdsætter vores historie, bedre fortælle andre om vores åndelige arv. Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Man videregiver arven, når man hjælper andre med at modtage næstekærlighedens gave … Hjælpeforeningens historie er nedskrevet i ord og tal, men arven videregives fra hjerte til hjerte.«⁴

Endelig gør en forståelse af vores historie os til en effektiv del af Hjælpeforeningens fremtid. Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) forklarede: »Vi ved, at kvinder, som føler en dyb påskønnelse af fortiden, er meget optaget af at skabe en retskaffen fremtid.«⁵

Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident.