Hvis vi ikke tvivler

I Mormons Bog kan vi læse om 2.000 eksemplariske unge mænd, der var overordentligt tapre, modige og stærke. »Ja, de var mænd af sandhed og alvor, for de var blevet formanet til at holde Guds befalinger og vandre retsindigt for ham« (Alma 53:21). Disse trofaste unge mænd hyldede deres mødre – deres forbilleder og lærere.

Mødrene til Helamans krigere levede i en tid, der ikke var ulig vores egen. Deres omstændigheder var vanskelige og farlige, og unge blev kaldet til at forsvare fysisk og åndelig frihed. I dag lever vi i en verden, hvor »kampen ikke [står] mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet« (Ef 6:12).

Svære tider kræver stærke forældre og forbilleder, som forkynder den sandhed, som Helamans krigere kendte: »Hvis de ikke tvivlede, ville Gud udfri dem« (Alma 56:47). Det kræver årvågenhed at forkynde og efterleve den sandhed i dag. Men vi skal ikke frygte. Når vi ved, hvem vi er, og hvem Gud er, og når vi har indgået pagter med ham, kan vi – som mødrene til disse krigere – udøve en stor og positiv indflydelse.

Sandsynligvis var hver eneste af Helamans 2.060 unge krigere påvirket af en mor. Men disse mødre handlede ikke alene. Disse mødre må, sammen med andre retskafne mænd og kvinder, have forenet deres tro og eksempel, så de med kraft kunne belære om pagterne. Datidens unge mennesker forstod den pagt, som deres forældre havde indgået om ikke at drage i krig. Og selv da det syntes umuligt, gjorde en kærlig himmelsk Fader det muligt for disse forældre at holde deres pagt – og bevare deres frihed (se Alma 56:5-9). På samme måde skal vi ære vore pagter, så børn og unge – vore egne børn og de andre i vore menigheder, nabolag og lokalsamfund – kan forstå og støtte overholdelse af pagter.

Når vi ærer vore pagter, kan vor himmelske Fader bane en vej for os. Vi skal efterleve vore pagter minutiøst. Vi kan for eksempel være omhyggelige med at bede, studere skrifterne, have en gyldig tempelanbefaling, klæde os sømmeligt og helligholde sabbatten. Når vi gør det, kan vore børn se det og sige: »Vi tvivler ikke på, at vores mødre vidste det« (Alma 56:48).

Sidste dages hellige kvinder, som erkender, at deres styrke kommer fra Herrens forsoning, giver ikke op under vanskeligheder og tider med skuffelser. Som pagtsfolk udmærker vi os ved at opretholde, nære og beskytte børn og unge, så vi en dag kan sige om den opvoksende generation: »Aldrig [har jeg] set så stort et mod, nej, ikke blandt nogen af nefitterne« (Alma 56:45).

Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident.