2014
Jesu Kristi guddommelige mission: Forbillede
Januar 2014


Besøgsbudskabet

Jesu Kristi guddommelige mission: Forbillede

Studér bønsomt dette materiale og find frem til, hvad du vil tale om. Hvordan vil forståelse af Frelserens liv og mission øge din tro på ham og velsigne dem, som du våger over som besøgslærer. Se flere oplysninger på reliefsociety.lds.org.

Tro, Familie, Tjeneste

Når vi forstår, at Jesus Kristus er vores forbillede i alle ting, kan vi øge vores ønske om at følge ham. Skrifterne er fulde af opmuntring til os om at følge i Kristi fodspor. Kristus sagde til nefitterne: »Det, som I har set mig gøre, det skal I også gøre« (3 Ne 27:21). Til Thomas sagde Jesus: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig« (Joh 14:6).

I dag minder vore ledere os om at gøre Frelseren til vores forbillede. Linda K. Burton, hovedpræsident for Hjælpeforeningen, har sagt: »Når vi hver især har læren om forsoningen skrevet dybt i vores hjerte, begynder vi at blive den slags mennesker, som Herren ønsker, vi skal være, når han kommer igen.«1

Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Vor Herre og Frelser, Jesus Kristus, er vores eksempel og vores styrke.«2

Lad os beslutte os for at komme nærmere Jesus Kristus, adlyde hans befalinger og stræbe efter at vende tilbage til vor himmelske Fader.

Fra skrifterne

2 Ne 31:16; Alma 17:11; 3 Ne 27:27; Moro 7:48

Fra vores historie

»Han viste vej og gik den selv,« skrev Eliza R. Snow, Hjælpeforeningens anden hovedpræsident, om Jesu Kristi jordiske tjenestegerning.3 Han hjalp den enkelte – en efter en. Han lærte os, at vi skal forlade de nioghalvfems og redde den ene vildfarne (se Luk 15:3-7). Han helbredte og underviste enkeltpersoner, og tog sig tid til hver enkelt person i en mængde på 2.500 mennesker (se 3 Ne 11:13-15; 17:25).

Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har om sidste dages hellige kvinder sagt: »I vidunderlige søstre viser barmhjertighed af årsager, som langt overstiger ønsket om personlig vinding. På denne måde gør I som Frelseren … Hans tanker kredsede sig altid om at hjælpe andre.«4

Noter

  1. Linda K. Burton, »Er troen på Jesu Kristi forsoning skrevet i vores hjerte?« Liahona, nov. 2012, s. 114.

  2. Thomas S. Monson, »At møde livets udfordringer«, Stjernen, nov. 1993, s. 67.

  3. »Den store visdom, kærlighed«, Salmer og sange, nr. 116.

  4. Dieter F. Uchtdorf, »Glæde, jeres arv« Liahona, nov. 2008, s. 120.

Opstandelsen, af Harry Anderson