Besøgsbudskabet
Jesus Kristus – syndfri
Studér bønsomt dette materiale for at vide, hvad I skal tale om. Hvordan kan en forståelse af Frelserens liv og rolle øge jeres tro på ham og velsigne dem, som I våger over som besøgslærere? Få yderligere oplysninger ved at besøge reliefsociety.lds.org.
Tro, Familie, Tjeneste
Vor Frelser Jesus Kristus var den eneste, som var i stand til at udvirke en forsoning for hele menneskeheden. »Jesus Kristus, det lydefri lam, lagde sig villigt på offeralteret og betalte prisen for vore synder,« har præsident Dieter F. Uchtdorf, der er andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, sagt.1 En forståelse af, at Jesus Kristus var syndfri, kan hjælpe os til at øge vores tro på ham og stræbe efter at holde hans befalinger, omvende os og blive rene.
»Jesus var … et menneske af kød og ånd, men han gav ikke efter for fristelse (se Mosi 15:5),« har ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum sagt. »Vi kan henvende os til ham … fordi han forstår os. Han forstår kampen, og han forstår også, hvordan vi vinder den …
Kraften i hans forsoning kan udviske virkningerne af synd i os. Når vi omvender os, retfærdiggør og renser hans forsonende nåde os (se 3 Ne 27:16-20). Det bliver, som om vi ikke havde overgivet os, som om vi ikke havde givet efter for fristelse.
Når vi dag for dag og uge for uge bestræber os på at følge Kristi vej, indtager vores ånd sin forrang, den indre kamp tager af og fristelserne ophører med at plage os.« 2
Yderligere skriftsteder
Fra skrifterne
Frelseren betalte prisen for vore synder som den Guds Søn, han er, gennem sit syndfrie liv og levned, sin lidelse og ved at udgyde sit blod i Getsemane have, ved at dø på korset og opstå fra graven. Når vi omvender os fra vore synder, kan vi gennem Jesu Kristi forsoning blive rene igen.
Kong Benjamin belærte sit folk om Jesu Kristi forsoning og spurgte dem, om de troede hans ord. »De råbte alle med én røst og sagde: … Ånd[en] … har bevirket en mægtig forandring i os, eller i vort hjerte, så vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt …
Og vi er villige til at indgå en pagt med vor Gud om at gøre hans vilje og at være lydige mod hans befalinger i alt, hvad han vil befale os alle resten af vore dage« (Mosi 5:1-2, 5).
Vi kan også opleve en »mægtig forandring« som den kong Benjamins folk gjorde, så de »ikke mere [havde] tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt« (Mosi 5:2).