Budskab fra Det Første Præsidentskab
Kom i mål, mens faklen endnu er tændt
Præsident Dieter F. Uchtdorf
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Foto: Comstock/Stockbyte/Thinkstock
I oldtidens Grækenland konkurrerede løbere i et stafetløb, der hed lampadedromia.1 I løbet holdt løberne en fakkel i deres hånd, som de afleverede til den næste løber, indtil den sidste på holdet krydsede mållinjen.
Præmien gik ikke til det hold, der løb hurtigst – den gik til det første hold, der nåede mållinjen med en fakkel, der endnu var tændt.
I dette ligger der en stor lektie, en som både fordums og nutidige profeter har belært om: Selvom det er vigtigt at begynde løbet, så er det endnu vigtigere, at vi kommer i mål, mens faklen endnu er tændt.
Salomo begyndte godt
Den store kong Salomo er et eksempel på en, der begyndte godt. Da han var ung, »elskede [han] Herren, så han fulgte sin far Davids forordninger« (1 Kong 3:3). Gud fandt behag i ham og sagde: »Sig, hvad jeg skal give dig!« (1 Kong 3:5).
I stedet for at bede om rigdom eller et langt liv, så bad Salomo om »et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt« (1 Kong 3:9).
Dette syntes Herren så godt om, at han ikke kun velsignede Salomo med visdom, men også med en umådelig rigdom og et langt liv.
Selvom Salomo i sandhed var meget vis og udførte mange store ting, så kom han ikke godt i mål. Desværre gjorde »Salomo … hvad der var ondt i Herrens øjne, og han var ikke fuldt og helt med Herren« (1 Kong 11:6).
Kom i mål i vores eget løb
Hvor mange gange er vi begyndt på noget, som vi ikke har afsluttet? Slankekure? Motionsprogrammer? En forpligtelse til dagligt at læse i skriften? En beslutning om at blive bedre til at følge Jesus Kristus?
Hvor ofte træffer vi ikke beslutninger i januar, som vi efterlever med stor iver i nogle få dage, nogle få uger eller endda nogle få måneder, kun for at finde ud af omkring oktober, at vores forpligtelses flamme ikke er mere end kold aske?
En dag stødte jeg på et sjovt billede af en hund, der lå ved siden af et stykke papir, som den havde bidt i stykker. Der stod »Certifikat for hundelydighedstræning«.
Sådan er vi også nogle gange.
Vi har gode intentioner; vi begynder godt; vi ønsker at være vores bedste selv. Men vi ender op med at opgive vore beslutninger og efterlader dem i stykker, smidt væk og glemt.
Det ligger i den menneskelige natur at snuble, fejle og nogle gange ønske at udgå af løbet. Men som Jesu Kristi disciple har vi forpligtet os til ikke kun at begynde løbet, men også til at komme i mål – og komme i mål, mens faklen endnu er tændt. Frelseren lovede sine disciple: »Den, der holder ud til enden, skal frelses« (Matt 24:13).
Lad mig omskrive det, som Frelseren har lovet i vore dage: Hvis vi holder hans befalinger og kommer i mål, mens faklen endnu er tændt, så får vi evigt liv, som er den største af alle Guds gaver (se L&P 14:7; se også 2 Ne 31:20).
Lyset, der aldrig går ud
Nogle gange, når vi er snublet, har fejlet eller endda givet op, bliver vi mismodige og tror, at vores lys er gået ud, og at løbet er tabt. Men jeg vidner om, at Kristi lys ikke kan slukkes. Det skinner i den mørkeste nat og vil atter tænde vores hjerte, hvis vi blot vender vores hjerte til ham (se 1 Kong 8:58).
Lige meget hvor ofte eller hvor langt vi falder, så brænder Kristi lys altid klart. Og selv i den mørkeste nat, hvis vi bare træder hen imod ham, vil hans lys opsluge skyggerne og genantænde vores sjæl.
Disciplens løb er ikke et sprint; det er et maraton. Og det er lige meget, hvor hurtigt vi løber. Faktisk er den eneste måde, hvorpå vi kan tabe løbet, ved endeligt at give efter eller give op.
Så længe vi fortsætter med at gøre vores bedste og gå fremad mod Frelseren, så vinder vi løbet med vores fakkel, der endnu er tændt.
For faklen handler ikke om os eller om det, vi gør.
Den handler om verdens Frelser.
Og det er et lys, der aldrig kan dæmpes. Det er et lys, der opsluger mørket, helbreder vore sår og stråler selv midt i den dybeste sorg og den mest ubegribelige smerte.
Det er et lys, der overgår enhver forståelse.
Må vi hver især komme i mål på den sti, som vi er begyndt at gå på. Og med vor Frelser og Forløser, Jesu Kristi, hjælp, kommer vi glade i mål og med en fakkel, der endnu er tændt.