Giver instruktionerne mening?

Billede

bike riding through France

For adskillige år siden tog jeg på cykeltur i Frankrig med min søster, min svigerinde og hendes datter. Hver morgen fik vi tre siders detaljerede instruktioner, som, hvis de blev fulgt præcist, ville føre os til dagens mål. Mens vi cyklede gennem vingårde, kunne instruktionen måske sige noget i retning af »kør 50 meter mod nord, drej så til venstre og kør 100 meter«. Men det var mere almindeligt, at vi fik oplysninger om tegn og gadenavne.

En morgen cyklede vi ned ad en smuk gade, men vi indså snart, at instruktionen ikke passede på området. Vi for hurtigt vild, så vi besluttede os for at vende tilbage til det sted, hvor vi sidst havde vidst, hvor vi var, så vi kunne finde ud af, hvor vi skulle hen.

Og ganske rigtigt, da vi kom derhen, fik vi øje på et lille vejskilt, der blev nævnt i vores instruktion, som vi havde overset. Snart var vi på vej igen, og ruten matchede instruktionen, hvilket gav mening.

Den oplevelse blev et symbolsk svar på et spørgsmål, der havde naget mig: Hvorfor falder nogen, der har et vidnesbyrd om evangeliet, fra? Det blev tydeligt for mig, at når vi tager et forkert sving (synder) eller ikke får fulgt Guds bud, så giver instruktionen (Guds ord) ikke mening mere. Det kort, vi har, passer ikke længere med det sted, hvor vi befinder os. Hvis vi ikke er kommet for langt ud, kan vi se, at vi har taget fejl og har brug for at vende om (omvende os) eller gå tilbage til at leve, som Gud har budt det, og hvor vi ved, at vi har fulgt ruten korrekt.

Når instruktionerne ikke længere passer til det sted, hvor vi er, begynder vi alt for ofte at betvivle instruktionerne. I stedet for at vende om klager vi over instruktionerne og ignorerer dem helt. Når vi til sidst har mistet målet af syne, farer vi vild og vandrer ad stier, som måske nok for en tid kan synes meget smukke, men de fører os ikke derhen, hvor vi har brug har for at være.

Vi har mulighed for at studere skrifterne hver dag. Og hvert halve år forkæles vi med Kirkens generalkonference. Er det ikke oplagte tidspunkter til at tjekke vores rutevejledning og sikre, at vi er, hvor det er meningen, at vi skal være? Da jeg lyttede til en konference engang, følte jeg, at vi i al vores ufuldkommenhed kan vide, om vi er på rette vej, hvis instruktionen giver mening for os.

Akkurat som det at følge instruktionen korrekt vil føre os til målet i dette liv, så gør studium af skrifterne og det at give agt på de levende profeters råd os i stand til at tjekke vores kurs og rette den ind, hvis det er nødvendigt, så vi i sidste ende kan nå hjem til vores celestiale hjem.