2016
Vores forældrepotentiale
July 2016


Besøgsbudskabet

Vores forældrepotentiale

Studér bønsomt dette materiale for at vide, hvad I skal tale om. Hvordan kan en forståelse af »Familien: En proklamation til verden« øge jeres tro på Gud og velsigne dem, I våger over som besøgslærere? Få yderligere oplysninger ved at besøge reliefsociety.lds.org.

Tro, Familie, Tjeneste

Billede
family-with-little-girl

»Det var nødvendigt, at Guds åndelige børn fik en jordisk fødsel og en mulighed for at udvikle sig mod evigt liv,« har ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum sagt. »I lyset af det endelige formål med lykkens store plan tror jeg, at de største skatte på jorden og i himlen er vore børn og vore efterkommere.«1

Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

»Vi tror på familien, og vi tror på børn …

Gud … sagde til [Adam og Eva]: ›Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den‹ (1 Mos 1:28) …

Denne befaling er ikke blevet glemt eller tilsidesat i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.«2

Selvom det ikke er os alle, der bliver forældre i dette liv, kan vi tage os af børn i alle aldre. Vi nyder den velsignelse, det er at være en del af vor himmelske Faders familie, og vi oplever de glæder og udfordringer, det er at være en del af en jordisk familie. Og for mange venter forældreskabet forude i evigheden.

Yderligere skriftstederSalme 127:3; Matthæus 18:3-5; 1 Nefi 7:1; Moses 5:2-3

Historier fra det virkelige liv

»Der er mange stemmer i verden i dag, der marginaliserer vigtigheden af at få børn eller foreslår, at man udsætter det eller begrænser antallet af børn i familien,« har ældste Andersen sagt. »Mine døtre henviste mig for nylig til en blog, der er skrevet af en kristen mor (ikke fra vores trossamfund) med fem børn. Hun skrev: ›Når man vokser op i denne kultur, er det meget svært at få et bibelsk perspektiv på moderskab … Børn rangerer langt lavere end universitetet. Lavere end at rejse rundt i verden. Lavere end muligheden for at gå ud om aftenen og hygge sig. Lavere end at trimme sin krop i fitnesscentret. Lavere end det arbejde, som man har eller håber på at få.‹ Så tilføjede hun: ›Moderskab er ikke en hobby, det er et kald. Man samler ikke på børn, fordi man synes, de er mere vidunderlige end frimærker. Det er ikke noget, man gør, hvis man kan presse det ind i kalenderen. Det er det, Gud gav jer tid til.‹«3

Noter

  1. Se Dallin H. Oaks, »Saliggørelsens store plan«, Stjernen, jan. 1994, s. 69-72.

  2. Se Neil L. Andersen, »Børn«, Liahona, nov. 2011, s. 28.

  3. Se Neil L. Andersen, »Børn«, s. 28.