Budskab fra Det Første Præsidentskab
Håbet om evig familiekærlighed
Præsident Henry B. Eyring
Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab
Af alle de gaver, som vor kærlige himmelske Fader har tilvejebragt for sine børn, er evigt liv den største (se L&P 14:7). Den gave består i at leve i Gud Faderens og hans elskede Søns nærhed som familie for evigt. Det er kun i det højeste af Guds riger, det celestiale, at familielivet kan fortsættes.
Vi håber alle på at leve lykkeligt i en kærlig familie. For nogle af os er det en følelse, vi aldrig har oplevet – en følelse, som vi ved er mulig, men som vi endnu ikke har realiseret. Vi ser den måske hos andre. For andre af os har familiekærligheden virket mere virkelig og dyrebar, når døden har skilt os fra et barn, en mor, en far, en bror, en søster eller en kærlig og elsket bedsteforælder.
Vi har alle næret et håb om, at vi igen en dag ville mærke den varme hengivenhed fra det dybt elskede familiemedlem, som vi længes efter at omfavne igen.
Vor himmelske Fader kender vores hjerte. Det er hans hensigt er gøre os lykkelige (se 2 Ne 2:25). Han har også givet os sin Søn som gave og dermed gjort det muligt, at familiebåndene kan være knyttet for evigt. Fordi Frelseren brød dødens bånd, vil vi opstå. Fordi han sonede for vore synder, kan vi gennem vores tro og omvendelse blive værdige til det celestiale rige, hvor familier er forbundne i evig kærlighed.
Frelseren sendte profeten Elias til Joseph Smith for at gengive præstedømmets nøgler (se L&P 110). Med disse nøgler fulgte beseglingsmagten, som muliggør en af Guds største gaver til sine børn – nemlig evigt liv sammen som familie.
Det er et tilbud, som alle Guds børn, der kommer til denne verden, kan gøre krav på. En tredjedel af hans åndelige børn forkastede hans forslag i åndeverdenen. Af mangel på tro og siden i åbent oprør valgte de aldrig at skulle kende glæden ved vor himmelske Faders gave – evige familier.
De af os, som bestod den afgørende prøve i den førjordiske åndeverden og således kvalificerede os til at modtage et jordisk legeme, står det stadigt frit at træffe det store valg om evigt liv. Hvis vi bliver velsignede med at finde det gengivne evangelium, kan vi vælge at indgå og holde pagter med Gud, som gør os i stand til at opnå evigt liv. Når vi holder ud i trofasthed, vil Helligånden bekræfte vores håb og tillid til, at vi er på den vej, der leder til evigt liv, hvor vi for altid kan leve sammen som familie i det celestiale rige.
For nogle kan den evige lykke synes fjern eller nærmest håbløs. Forældre, børn, brødre og søstre kan have truffet valg, der synes at stille sig i vejen for evigt liv. I kan måske også være i tvivl om, hvorvidt I selv har gjort jer fortjent til det gennem Jesu Kristi forsoning.
En af Guds profeter gav mig engang et råd, som indgyder mig fred. Jeg bekymrede mig om nogle valg, andre måtte træffe, som kunne gøre det umuligt for vores familie at være sammen for evigt. Han sagde: »Du bekymrer dig om det forkerte problem. Du skal bare leve værdigt til det celestiale rige, så bliver familiearrangementerne mere vidunderlige, end du kan forestille dig.«
Jeg vil gerne tilbyde mit vidnesbyrd om dette til alle dem, hvis personlige erfaring eller ægteskab og børn eller mangel på samme – kaster en skygge over dette håb – vor himmelske Fader kender jer som sine åndelige børn og elsker jer som sådan. Da I levede sammen med ham og hans elskede Søn før dette liv, grundlagde de det håb, I har i hjertet om evigt liv. Med kraften i Jesu Kristi forsoning og med Helligåndens vejledning kan I nu og i den tilkommende verden føle den familiekærlighed, som jeres Fader og hans elskede Søn vitterligt ønsker, at I modtager.
Jeg vidner om, at dersom I lever værdigt til det celestiale rige, vil det profetiske løfte om, at »familiearrangementerne bliver mere vidunderlige, end I kan forestille jer«, jer til del.