Fred i dette liv

Billede

emblems of the sacrament

Til alle os, der er blevet født på denne jord, har Frelseren sagt: »I verden har I trængsler« (Joh 16:33). Alligevel kom han med dette vidunderlige løfte til sine disciple, da han tjente på jord: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver« (Joh 14:27). Det er en stor trøst at vide, at dette løfte om personlig fred fortsat gælder for hans disciple i dag.

Nogle af os lever i smukke og fredelige omgivelser, og alligevel oplever vi indre uro. Andre føler ro og fuldkommen fred midt i store personlige tab, tragedier og uophørlige prøvelser.

I har måske set det fredens mirakel i ansigtet på en af Jesu Kristi disciple eller hørt det i vedkommendes ord. Jeg har set det mange gange. Det har sommetider været på et hospitalsværelse, hvor familien var samlet omkring en Guds tjener, som lå for døden.

Jeg husker, at jeg besøgte en kvinde på hospitalet nogle få dage, inden hun døde af kræft. Jeg havde taget mine to yngste døtre med, for denne kære søster havde engang været deres primarylærer.

Hendes familie var samlet om hendes seng, de ville gerne være hos hende i hendes sidste tid på jorden. Jeg blev overrasket over, at hun satte sig op i sengen. Hun rakte ud efter mine døtre og præsenterede dem – en for en – for hver enkelt medlem af sin familie. Hun talte som om mine døtre, som var de kongelige, der blev præsenteret ved hoffet. Hun fandt en måde at sige noget om den måde, hvorpå de enkelte i værelset, fulgte Frelserens eksempel. Jeg kan stadig huske den styrke, ømhed og kærlighed, der var i hendes stemme. Og jeg mindes, at jeg blev overrasket over hendes hjertelige smil, til trods for at hun vidste, at hendes tid på jorden var ved at rinde ud.

Hun havde modtaget præstedømmevelsignelser som trøst, og alligevel var hun et levende vidnesbyrd for os alle om, at der er hold i Herrens løfte: »Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden« (Joh 16:33).

Hun havde taget imod hans invitation, ligesom vi kan, uanset hvilke prøver og problemer vi har:

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet: så skal I finde hvile for jeres sjæle« (Matt 11:28-29).

Det er kun ved at følge Frelseren, at nogen af os kan finde fred og sindsro i de prøver, som uvægerligt kommer til os alle.

Nadverbønnen hjælper os til at vide, hvordan vi finder fred midt i livets prøvelser. Når vi deltager i nadveren, kan vi beslutte os for at være trofaste mod vores pagt om at følge ham.

Vi lover hver især at erindre Frelseren. I kan vælge at erindre ham på den måde, der nu bedst fører jeres hjerte tættest på ham. For mig er det sommetider at forestille mig ham knæle ned i Getsemane have, eller se ham kalde Lazarus frem fra graven. Når jeg gør det, føler jeg en nærhed til ham og en taknemlighed, der giver mig fred i hjertet.

I lover også at holde hans bud. I lover at påtage jer hans navn og vidne om ham. Han lover, at når I holder jeres pagter med ham, vil Helligånden være med jer. (Se L&P 20:77, 79).

Disse ting bringer fred på mindst to måder. Helligånden renser os fra synd på grund af Jesu Kristi forsoning. Og Helligånden kan give os den fred, der kommer af at have Guds bekræftelse og håbet om evigt liv.

Apostlen Paulus talte om denne vidunderlige velsignelse: »Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed« (Gal 5:22).

Da himmelske sendebud forkyndte, at Frelseren blev født, sagde de: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« (Luk 2:14; fremhævelse tilføjet). Som vidne om Jesus Kristus bærer jeg mit vidnesbyrd om, at Faderen og hans elskede Søn kan sende Ånden til os, der gør, at vi kan finde fred i dette liv, uanset hvilke prøver vi og vore kære måtte støde på.