2017
Søg Kristus i julen
December 2017


Budskab fra Det Første Præsidentskab

Søg Kristus i julen

Billede
Nativity scene

Glædens og nådens dag, skabt af Sara Waddoups Morgan, med tilladelse af Kirkens historiske museum

Til alle, der ønsker at forstå, hvem vi som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er, vil jeg gerne komme med en indgangsvinkel, der kan defineres af disse tre ord: Vi søger Kristus.

Vi stræber efter at lære af ham. At følge ham. At blive mere som ham.

Hver dag året igennem, søger vi ham. Men især her på denne tid af året – juletid, hvor vi fejrer vor elskede Frelsers fødsel – står vores hjerte åbent for ham.

Lad os som en del af vores forberedelser for at fejre julen overveje, hvordan de, der levede for to tusinde år siden, var klar til at byde Frelseren velkommen.

Hyrderne

Vi ved ikke så meget om hyrderne, blot at vi læser, at der »i den samme egn var … hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.«1 Hyrderne var højst sandsynligt helt almindelige mennesker, ligesom så mange andre prisværdige sjæle, der hver dag prøver at tjene til livets ophold.

De kunne repræsentere mennesker, der på et tidspunkt måske ikke aktivt søgte Kristus, men de oplevede en forandring i hjertet, da himlene blev åbnet og Kristi fødsel blev bekendtgjort for dem.

De er dem, der efter at have hørt de himmelsk budbringeres røst straks tog til Betlehem for at se.2

De vise mænd

De vise mænd var lærde mænd, der havde studeret Messias’ – Guds Søns – komme. Ved hjælp af det, de havde lært, genkendte de tegnene på hans fødsel. Derpå forlod de deres hjem og rejste til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge?«3

Deres kundskab om Kristus forblev ikke blot akademisk. Da de så tegnene for hans fødsel, handlede de. De drog af sted for at finde Kristus.

De vise mænd kunne repræsentere dem, der søger Kristus ved læring og akademisk studie. Deres hengivenhed for sandheden førte til, at de ville finde Kristus og tilbede ham som kongernes konge og menneskehedens Frelser.4

Simeon og Anna

Simeon og Anna kunne repræsentere dem, der søger Kristus gennem Ånden. Disse forunderlige mennesker var dybt religiøse, og gennem faste og bøn og hengiven efterlevelse og lydighed afventede de spændt dagen for Guds Søns komme.

Gennem nøje efterlevelse, ydmyghed og tro så de frem til Frelserens komme.

I sidste ende blev deres trofasthed belønnet, da Maria og Josef præsenterede dem for det nyfødte barn, der en dag skulle påtage sig menneskehedens synder.5

Troende blandt nefitterne og lamanitterne

De rørende historier om, hvordan de troende i den nye verden så tegnene på Frelserens fødsel, finder man i Mormons Bog.

I husker nok, at de, der troede på Kristus, blev latterliggjort og forfulgt. Tidens sofistikerede beskyldte de troende for at hænge fast i fjollet overtro. Rent faktisk var de ikke-troende så udtrykkelige i deres latterliggørelse, at de skabte »stort røre« i landet (3 Ne 1:7). De hånede dem, der troede på, at Frelseren ville blive født.

Deres vrede voksede sig så voldsom, at de blev besatte af tanken om en gang for alle at bringe alle, der troede på Frelseren, til tavshed. Mormons Bog fortæller om den dramatiske beslutning.6

De troende, som levede på den tid, kunne repræsentere dem, der søger Kristus, selvom andre griner, driller og spotter dem. De søger Kristus, selvom andre prøver at fremstille dem som simple, usofistikerede og eller naive.

Men andres foragt tager ikke modet fra de sande troende til at søge Kristus.

Vi søger Kristus

I løbet af hele året og måske især her i juletiden kan det være en god ide at stille os selv følgende spørgsmål igen: »Hvordan søger jeg Kristus?«

Under en svær periode i sit liv skrev kong David: »Gud, du er min Gud, jeg søger dig, min sjæl tørster efter dig, min krop længes efter dig i det tørre, udpinte, vandløse land.«7

Måske er denne indstilling til at søge Gud en af grundene til, at David blev beskrevet som en mand efter Guds hjerte.8

Må vi i denne juletid og i hele årets løb af hele vores hjerte og sjæl søge vores elskede Frelser, Fredsfyrsten og Israels Hellige. Dette ønske definerer i høj grad ikke alene, hvem vi er som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men i endnu højere grad hvem vi virkelig er som Kristi disciple.