Introduktion til Paulus’ Brev til Romerne

Paulus’ brev til Romerne, er det længste af Paulus’ breve og anses af mange som hans største. Dette brev indeholder hans mest fuldstændige forklaring af lærdommen om retfærdiggørelse ved tro på Jesus Kristus snarere end ved at efterleve Moseloven. Den indeholder mange lærdomme om frelse og anvendelsen af disse lærdomme i dagligdagen. Gennem deres studie af denne bog, kan eleverne opnå større taknemlighed for Jesu Kristi forsoning og for det håb og den fred, som alle mennesker kan finde i Kristus.

Apostlen Paulus har skrevet Brevet til Romerne (se Rom 1:1). Paulus brugte en skriver, da han skrev dette brev, Tertius, som skrev sin egen hilsen til Romerne, nær slutningen af brevet (se Rom 16:22).

Paulus skrev Romerbrevet fra Korinth, nær enden af hans tredje missionsrejse. Adskillige ledetråde tyder på, at Paulus skrev dette brev under sit tre måneders lange ophold i Korinth (se ApG 20:2-3; termen Grækenland hentyder i disse vers til Korinth), muligvis i 55 og 56 e.Kr. (Se Guide til Skrifterne, »Paulus’ breve«).

Romerbrevet er skrevet til kirkens medlemmer i Rom (se rom 1:7). Oprindelsen af Kirken i Rom er ukendt, men sandsynligvis en dato kort efter pinsedag, da jøderne besøgte Rom for at høre Peter prædike (se ApG 2:10). Selvom Paulus endnu ikke havde været i Rom, skrev han hilsener til specifikke hellige, som han kendte, enten gennem tidligere bekendte eller gennem andre, der havde boet i Rom, så som Priskilla og Akvila (se ApG 18:1-2,18; Rom 16:1-16,21).

Der lader til at være mindst tre grunde til, at Paulus sendte Brevet til Romerne:

(1) For at forberede sin kommende ankomst til Rom. Paulus havde i årevis ønsket at prædike evangeliet i Rom (se ApG 19:21; Rom 1:15; 15:23). Han håbede at kirken i Rom ville tjene, som en base, hvorfra han kunne tjene en mission i Spanien (se Rom 15:22-24,28).

(2) For at klarlægge og forsvare sine lærdomme. Paulus stod gentagne gange overfor modstand fra folk, som misforstod eller forvrængede hans lærdomme om Moseloven og tro på Jesus Kristus (se ApG 13:45; 15:1-2; 21:27-28; Rom 3:8; 2 Pet 3:15-16). Paulus havde åbenbart grund til at mistænke, at misforståelser havde nået Kirkens medlemmer i Rom, så han skrev for, at mildne bekymringer før han ankom.

(3) For at fremme enhed mellem jødiske og ikke-jødiske medlemmer af Kirken. Ikke længe inden Paulus skrev sit brev, begyndte jødiske kristne, som var blevet udvist fra Rom af kejser Claudius (se ApG 18;2), at vende tilbage til Rom, og til overvejende ikke-jødiske kristne menigheder. Denne situation kan have givet anledning til nogle af spændingerne og problemerne mellem de jødiske og de ikke-jødiske kristne. Som »hedningeapostel« (Rom 11:13), søgte Paulus at integrere, de nyomvendte hedninge, i kirken, men som jøde (se Rom 11:1), følte Paulus også et stærkt ønske for sit eget folks accept af evangeliet. Paulus opfordrede til enhed i Kirken, ved at undervise i, hvordan lærdommene i evangeliet gjaldt alle hellige (se Rom 3:21-4:25; 11:13-36; 14:1-15:13).

Efter en åbningshilsen, begynder brevet med en erklæring af dets tema: »Evangeliet … er Guds kraft til frelse« for enhver, som »leve[r] af tro« på Jesus Kristus (Rom 1:16-17).

Selvom Brevet til Romerne har spillet en stor rolle i den kristne historie, har den desværre været »kilden til flere doktrinære misforståelser, fejltolkninger og fordærv, end nogen anden bog i Bibelen«. Ifølge Bruce R. McConkie fra de Tolv Apostles Kvorum (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 2:211). Selv blandt de tidlige kristne, blev Paulus skrivelser anset for »svære at forstå«, og hans lærdomme var sommetider fordrejet og forkert fremstillet (2 Pet 3:15-16).

Romerne 1-3 Paulus forklarer lærdommen om retfærdiggørelse ved tro på Jesus Kristus. Paulus definerer syndighedens tillstand, som hele menneskeheden møder, og underviser i, at Guds løsning på dette problem for alle mennesker, er Jesu Kristi forsoning. Ved trofast at acceptere Kristi forsoning, kan alle mennesker blive retfærdiggjort (tilgivet) og modtage frelse.

Romerne 4-8 Paulus citerer Abrahams eksempel, for at illustrere lærdommen om retfærdiggørelse ved tro. Han udlægger lærdommen om frelse og underviser i, hvordan disse lærdomme påvirker livet, for alle, som har tro på Kristus.

Romerne 9-16 Paulus skriver om Israels udvalgte status, præsenterer afvisning af evangeliet og endelig frelse. Paulus råder jødiske og ikke-jødiske medlemmer af Kirken til at efterleve evangeliet, så der vil være fred og enhed i Kirken. Han bønfalder de hellige i Rom om, at fortsætte med at holde budene.