Paulus talte om uenigheder blandt de hellige i Korinth vedrørende religiøse skikke. Han fremhævede, at mænd og kvinder har evige og guddommelige roller og er afgørende for hinanden i Herrens plan. Han underviste også kirkens medlemmer i den korrekte forberedelse til at deltage i nadveren.
Vis et billede af et ægtepar (såsom Ungt par går i templet, hæftet Evangelisk kunst, nr. 120; se også LDS.org). Læs følgende udtalelser, der afspejler nogle menneskers syn på ægteskab, for klassen:
»Det er afgørende for mig, at jeg har succes i min karriere. Jeg vil ikke have min opmærksomhed vendt mod både min karriere og mit ægteskab.«
»Jeg vil ikke forpligte mig til et længerevarende forhold. Jeg er bange for at træffe en beslutning, som jeg senere vil fortryde.«
»Jeg vil blive bundet, hvis jeg bliver gift. Så vil jeg ikke kunne gøre, hvad jeg har lyst til.«
Jeg ved, at ægteskab er den vigtigste beslutning, som jeg nogensinde skal træffe, og jeg ser frem til det.«
Bed eleverne om at tænke over, hvordan de har det med ægteskab. Bed dem om, når de studerer 1 Korinther 11:1-16, at se efter sandheder, der kan hjælpe dem og andre til at forstå betydningen af ægteskab.
Bed en elev læse 1 Korinther 11:3 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, som Paulus underviste om en ægtemands forpligtelser. Du skal måske forklare, at det ord, der i dette vers er oversat til »mand«, også kan oversættes med »ægtemand«, og det ord, der er oversat med »kvinde«, også kan oversættes med »hustru«.
Hvad er mandens rolle? (Du kan eventuelt forklare, at sætningen »manden er kvindens hoved« betyder, at mandens hellige ansvar er at præsidere i hjemmet. At præsidere betyder at lede retskaffent og hjælpe andre i åndelige og timelige anliggender).
Hvem skal præsidere og lede ægtemanden, når han præsiderer over sin familie?
Sammenfat 1 Korinther 11:4-16 ved at forklare, at Paulus besvarede spørgsmål vedrørende mænds og kvinders skikke, når de bad og profeterede ved deres gudstjenester.
Hjælp eleverne til at forstå, at læsere af Det Nye Testamente nogle gange misforstår Paulus’ læresætninger og tror, at de betyder, at mandens rolle er vigtigere end kvindens rolle, eller at manden står over kvinden eller har større værdi end hende. Læs følgende udtalelse af ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum:
Billede
Ældste M. Russell Ballard
»Mænd og kvinder er ligeværdige i Guds øjne og i Kirkens øjne, men ligeværdig betyder ikke, at de er ens. Mænds og kvinders ansvar og guddommelige gaver er forskellige af natur, men ikke i deres betydning eller indflydelse. Vores kirkes lære placerer kvinder som ligeværdige og dog anderledes end mænd. Gud anser ikke noget køn som bedre eller vigtigere end det andet« (»Mænd og kvinder i Herrens værk«, Liahona, april 2014, s. 48).
Bed en elev om at læse 1 Korinther 11:11 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad Paulus underviste vedrørende forholdet mellem mand og hustru.
Hvad underviste apostlen Paulus vedrørende forholdet mellem en mand og en hustru?
Fremhæv ordene »i Herren«. Forklar, at disse ord henviser til Herrens plan om at hjælpe os til at blive som ham og opnå evigt liv.
Hvad er læren i dette vers om manden og kvinden i Herrens plan? (Skriv følgende sandhed på tavlen, men brug elevernes ord: I Herrens plan kan manden og kvinden ikke opnå evigt liv uden hinanden. (Se L&P 131:1-4)).
For at hjælpe eleverne til at forstå den sandhed, de er kommet frem til, så vis en saks og begynd at klippe et stykke papir over. Bed eleverne om at forestille sig, at saksen var delt i to dele.
Hvor godt ville en person kunne klippe i et stykke papir, hvis vedkommende kun havde den ene halvdel af saksen? Hvordan er en saks som en mand og hustru, der arbejder sammen?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum:
Billede
Ældste David A. Bednar
»I henhold til den guddommelige plan er det hensigten, at mænd og kvinder skal udvikle sig sammen mod fuldkommenhed og en fylde af herlighed. Mænd og kvinder bidrager hver især til ægteskabet med deres unikke perspektiv og erfaringer på grund af deres forskellige temperament og evner. Manden og kvinden bidrager forskelligt, men ligeværdigt til en harmoni og en enhed, der ikke kan opnås på nogen anden måde. Manden komplementerer og fuldender kvinden, og kvinden komplementerer og fuldender manden, idet de lærer fra hinanden samt gensidigt styrker og velsigner hinanden« (»Ægteskabet er afgørende i hans evige plan«, Liahona, juni 2006, s. s. 51-52).
Hvordan supplerer mænds og kvinders forskellige karaktertræk og ansvarsområder hinanden i en familie?
Mind eleverne om de forskellige holdninger til ægteskab, som var afspejlet i de udtalelser, du læste op i begyndelsen af lektionen. Bed nogle elever om at fortælle om deres tanker og vidnesbyrd om vigtigheden af ægteskab i Herrens plan. Du kan eventuelt også bære dit vidnesbyrd.
Paulus lærer de korinthiske hellige, at de skal behandle nadveren med respekt
Skriv følgende på tavlen: En virkelig åndelig oplevelse, en fornyelse for sjælen, højdepunktet i min sabbat.
Bed eleverne om at tænke på den sidste gang, de tog del i nadveren, og overveje, om de vil bruge nogle af vendingerne på tavlen til at beskrive den oplevelse. Bed eleverne om, når de studerer 1 Korinther 11:17-34, at se efter sandheder, der kan hjælpe dem til at gøre deltagelse i nadveren til en mere åndelig og betydningsfuld oplevelse.
Forklar, at kirkens medlemmer på Paulus’ tid tog nadveren lidt på samme måde som det sidste måltid. De spiste et måltid sammen og deltog derpå i nadveren. Sammenfat 1 Korinther 11:17-22 ved at forklare, at Paulus bemærkede, at han havde hørt, at når de korinthiske hellige var samlet for at tage del i nadveren, så var der splittelser eller uenighed blandt dem. Paulus fordømte de hellige for at gøre disse samlinger til almindelige måltider i stedet for at bibeholde nadverordinancens hellighed.
Bed en elev om at læse 1 Korinther 11:23-26 højt. Bed klassen om at følge med og finde det, som Paulus opfordrede kirkemedlemmerne til at huske ved nadveren.
Vis billedet Det sidste måltid (hæftet Evangelisk kunst, 2009, nr. 54, se også LDS.org).
Billede
Det sidste måltid
Hvad sagde Paulus, at Frelseren lærte sine disciple, at de skulle huske, når de tog del i nadveren?
Hvordan kunne ihukommelse af Frelserens legeme og blod under nadveren have hjulpet de kirkemedlemmer, der havde problemer med splittelse?
Bed en elev om at læse 1 Korinther 11:27-30 højt. Bed resten af klassen følge med og se efter den advarsel, som Paulus gav til de hellige i Korinth vedrørende nadveren.
Hvad advarede Paulus de korinthiske hellige om ifølge vers 27 og 29?
Hvilken sandhed kan vi lære af disse vers om, hvad der sker, når vi uværdigt tager del i nadveren? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende sandhed: De, der uværdigt tager del i nadveren, bringer fordømmelse over deres hoved).
Forklar, at vi »[ikke] behøver … at være [fuldkomne] for at deltage i nadveren, men [vi] bør have ydmyghedens og omvendelsens ånd i [vores] hjerte« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 106). Hvis vi tager del i nadveren, og vi har begået alvorlig synd, eller vi ikke har noget ønske om at omvende os eller at ihukomme og følge Frelseren, så tager vi uværdigt del i nadveren. Tilskynd eleverne til at bede til deres himmelske Fader eller tale med deres biskop (se 3 Ne 18:26-29), hvis de har spørgsmål om deres værdighed til at tage del i nadveren.
Hvorfor tror I, at det vil bringe dom over vores sjæl, hvis vi uværdigt tager del i nadveren?
Hvilket råd gav Paulus ifølge 1 Korinther 11:28 til kirkemedlemmerne? (Benyt elevernes ord til at skrive følgende sandhed på tavlen: Vi bør undersøge vores liv, når vi deltager i nadveren).
Påpeg, at formålet med at undersøge vores liv ikke blot er at finde ud af, om vi er værdige til at deltage i nadveren, men også at overveje, hvor gode vi er til at stræbe efter at holde vore pagter med Herren, og hvordan vi kan omvende os og forbedre os.
Få en elev til at læse følgende udtalelse af præsident Howard W. Hunter højt:
Billede
Præsident Howard W. Hunter
»Jeg spurgte mig selv: ›Sætter jeg virkelig Gud over alt andet og holder alle hans befalinger?‹ Så kom refleksionen og beslutningen. At indgå pagt med Herren om altid at ville holde hans befalinger er en alvorlig forpligtelse, og at forny den pagt ved at deltage i nadveren er lige så alvorligt. Meditationen under nadverens administration har stor betydning. Det er øjeblikke til selvransagelse, selviagttagelse, selvbedømmelse – tid til at reflektere og beslutte« (»Tanker om nadveren«, Den danske Stjerne, okt. 1977, s. 22)
For at få eleverne til at overveje, hvordan de kan anvende den sandhed, som de fandt frem til i 1 Korinther 11:28, kan du bede dem om at tænke på spørgsmål, som de kan overveje, når de forbereder sig til at tage del i nadveren. For eksempel kan de spørge sig selv: »Hvordan kan jeg være en bedre Jesu Kristi discipel?« Bed eleverne om at komme med andre spørgsmål, som de kunne stille sig selv. Du kan eventuelt også komme med nogle spørgsmål. Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at skrive de spørgsmål, som de kan stille sig selv under nadveren, når de undersøger deres værdighed.
Bær vidnesbyrd om, at når eleverne undersøger deres værdighed før og under deltagelse i nadveren, så kan Herren lade dem vide, hvordan de bedre kan holde deres pagter og gøre sig værdige til at modtage de velsignelser, som han ønsker at give dem. Disse velsignelser omfatter at blive renset fra deres synder og modtage en større del af Helligåndens kraft i deres liv. Inviter eleverne til at sætte et mål for, hvordan de bedre vil forberede sig til næste gang, de har mulighed for at tage del i nadveren.
Sammenfat 1 Korinther 11:33-34 ved at forklare, at Paulus gav yderlig vejledning til de korinthiske hellige vedrørende det måltid, som de spiste i forbindelse med forrettelsen af nadveren.
Afslut lektionen ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, I har fundet frem til i 1 Korinther 11.
Kommentar og baggrundsinformation
1 Korinther 11:11. »I Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden«
Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum påpegede, at mænd og kvinder har ligeværdige, men forskellige roller:
»I vor himmelske Faders store præstedømme-beseglede plan har mænd et unikt ansvar for at forvalte præstedømmet, men de er ikke præstedømmet. Mænd og kvinder har forskellige, men lige værdifulde roller. Akkurat som en kvinde ikke kan undfange et barn uden en mand, kan en mand heller ikke fuldt ud udøve præstedømmets kraft i dannelsen af en evig familie uden en kvinde … både formeringsevnen og præstedømmets kraft i evigt perspektiv deles af ægtemand og hustru« (»Dette er min gerning og herlighed«, Liahona, maj 2013, s. 19).
»Familien: En proklamation til verden« tydeliggør ægtemænds og hustruers gudgivne ansvarsområder:
»I henhold til den guddommelige plan skal fædre lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier. Mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn. I disse hellige ansvar er fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere« (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129).
Præsident Howard W. Hunter belærte om noget vigtigt vedrørende mænd og kvinders fordeling af ansvaret med at lede hjemmet:
»En mand, som bærer præstedømmet, accepterer sin hustru som en lederskabspartner i hjemmet og i familien med fuld kundskab om og med fuld deltagelse i alle afgørelser i den forbindelse. Der må nødvendigvis være en præsiderende embedsmand i Kirken og i hjemmet (se L&P 107:21). Gud har bestemt, at ansvaret for at præsidere i hjemmet påhviler præstedømmebæreren (se Moses 4:22) … Det er Herrens hensigt, at hustruen skal være en medhjælper for ham – det vil sige ligeværdig og nødvendig i et fuldt partnerskab. Når man præsiderer i retfærdighed, er det nødvendigt, at mand og hustru deler ansvaret. Sammen handler de med kundskab og i enighed i alle familieanliggender. Hvis en mand handler uafhængigt eller uden hensyn til sin hustrus følelser og råd i ledelsen af familien, udøver han et uretfærdigt herredømme« (»Vær en retskaffen ægtemand og far«, Stjernen, jan. 1995, s. 49).
Præsident Spencer W. Kimball har belært os, at »når vi ikke efterlever befalingerne, når vi overtræder, når vi er vrede eller fyldt af had og bitterhed, så skal vi alvorligt overveje, om vi bør del i nadveren» (»The Teachings of Spencer W. Kimball«, red. Edward L. Kimball, 1982, s. 225).
Ældste John H. Groberg fra De Halvfjerds forklarede, at vores holdning er en vigtig faktor i vores værdighed til at deltage i nadveren:
»Hvis vi ønsker at forbedre os (hvilket vil sige at omvende os) og ikke er under nogen begrænsning fra præstedømmet, så er vi efter min mening værdige. Men hvis vi intet ønske har om at forbedre os, hvis vi ikke har til hensigt at følge Åndens vejledning, så må vi spørge: Er vi værdige til at modtage, eller driver vi spot med selve formålet med nadveren, som er at virke som en katalysator for personlig omvendelse og forbedring? Hvis vi mindes Frelseren og alt, hvad han har gjort og vil gøre for os, vil vi højne vore gerninger og derved komme ham nærmere, hvilket vil holde os på vejen til evigt liv.
Hvis vi imidlertid nægter at omvende og forbedre os, hvis vi ikke mindes ham og holder hans bud, så har vi standset vores udvikling, og det er fordømmelse for vores sjæle (»Nadverens skønhed«, Stjernen, juli 1989, s. 33).
Nadveren er en hellig ordinance, der aldrig bør behandles respektløst. Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret: »Nadverens ordinance gør nadvermødet til det mest hellige og vigtige møde i Kirken« (»Nadvermødet og nadveren«, Liahona, nov. 2008, s. 17).
Præsident Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har erklæret, at nadveren er »højdepunktet af vores overholdelse af sabbatsdagen« (»Tilbed ved nadvermødet«, Liahona, aug. 2004, s. 12).
Ældste Melvin J. Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har belært, at regelmæssig deltagelse i nadveren kan bringe os i åndelig sikkerhed:
»Vi ønsker, at alle sidste dages hellige skal komme til nadverbordet, fordi det er stedet, hvor vi ransager og vurderer os selv, hvor vi kan lære at indstille vores kurs mod det rette i livet og bringe os i harmoni med Kirkens lærdomme og med vore søskende. Det er der, hvor vi bliver vores egen dommer …
Det, der vil gøre, at alle mænd og kvinder er i sikkerhed, er, at de er ved nadverbordet hver sabbatsdag. På en uge kommer vi ikke så langt væk – ikke så langt væk, at det ikke er muligt for os efter en selvvurdering at rette de forkerte ting, vi har gjort … vejen til nadverbordet er vejen til sikkerhed for sidste dages hellige« (Bryant S. Hinckley, Sermons and Missionary Services of Melvin Joseph Ballard, 1949, s. 150-151).
