Omsorgsindsats med styrkede kvorummer i Det Melkisedekske Præstedømme og hjælpeforeninger

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Det Første Præsidentskabs kontor
47 North West Temple Street, Salt Lake City, Utah, 84150-1200


2. april 2018

Til: Generalautoriteter, hovedpræsidentskaber i Kirkens organisationer, områdehalvfjerdsere, stavs-, missions- og distriktspræsidenter, biskopper og grenspræsidenter, stavs- og menighedsråd

(Skal læses op ved nadvermødet)

Kære brødre og søstre

Omsorgsindsats med styrkede kvorummer i Det Melkisedekske Præstedømme og hjælpeforeninger

Frelserens tjenestegerning er et eksempel på de to store bud: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind« og »Du skal elske din næste som dig selv« (Matt 22:37, 39). Jesus sagde også i den ånd: »I er dem, som jeg har udvalgt til at betjene dette folk« (3 Ne 13:25).

For at fokusere indsatsen hos kvorummer i Det Melkisedekske Præstedømme og hjælpeforeninger med at udvise omsorg, som Frelseren lærte os, bekendtgør vi følgende tilpasninger:

  • På menighedsniveau, ét kvorum i Det Melkisedekske Præstedømme. Medlemmerne af ældsternes kvorummer og højpræsternes grupper bliver nu kombineret i et kvorum med et præsidentskab. Kvorummet bliver betegnet som »ældsternes kvorum«, og højpræsternes grupper ophører.
  • På stavsniveau, ét højpræsternes kvorum. Stavspræsidentskabet fortsætter med at virke som præsidentskab for højpræsternes kvorum. Medlemmerne af det kvorum er kun de højpræster, der for tiden tjener i stavspræsidentskabet, i biskopråd, i højrådet og som fungerende patriarker.
  • Omsorg erstatter hjemmeundervisning og besøgsundervisning. De adskilte programmer for hjemmeundervisning og besøgsundervisning bliver nu en koordineret indsats, der omtales som »omsorg«, hvor præsidentskaberne i ældsternes kvorum og i hjælpeforeninger fører tilsyn under biskoppens ledelse. At udvise omsorg er kristuslignende omsorg for andre og at bidrage til at opfylde deres åndelige og timelige behov.
  • Medtag de unge i omsorgsindsatsen. Omsorgsindsatsen kan omfatte laurbærpiger og rosenpiger som partnere med hjælpeforeningssøstre, og præster og lærere fortsætter som partnere med bærere af Det Melkisedekske Præstedømme.

Tilpasninger af kvorummer bør iværksættes straks. Tilpasninger af omsorgsindsatsen kan tage nogen tid, men bør falde på plads så hurtigt som muligt. Yderligere oplysninger findes på ministering.lds.org/dan.

Med venlig hilsen
Det Første Præsidentskab