Ofte stillede spørgsmål

I menigheder vil medlemmer af ældsternes kvorummer og højpræsternes grupper nu blive kombineret i et kvorum med et præsidentskab. Dette kvorum, som er større i antal og i enhed, vil blive betegnet som »ældsternes kvorum«, og højpræsternes gruppe i menigheden bliver afskaffet.

Ældsternes kvorum omfatter alle ældster og kommende ældster i menigheden og højpræster, som for tiden ikke tjener i biskoprådet, i stavspræsidentskabet, i højrådet eller som fungerende patriarker.

Stavspræsidenten vil med hjælp fra sine rådgivere afløse den nuværende ledelse i højpræsternes gruppe og ældsternes kvorumspræsidentskab. Derefter vil stavspræsidenten kalde en ny ældsternes kvorumspræsident i hver menighed, og stavspræsidenten, en udpeget rådgiver i stavspræsidentskabet eller et udpeget højrådsmedlem vil kalde de rådgivere, der bliver anbefalet til at tjene i ældsternes kvorumspræsidentskab. Det nye ældsternes kvorumspræsidentskab kan bestå af ældster og højpræster i forskellige aldre og med forskellig erfaring, og som tjener sammen i et ældsternes kvorumspræsidentskab. En ældste eller højpræst kan tjene som kvorumspræsident eller som rådgiver.²

²Se L&P 107:9-12. I vers 11 henviser »højpræsten« til en præsiderende højpræst.

Ældsternes kvorumspræsident er direkte ansvarlig over for stavspræsidenten, som forestår oplæring og vejledning fra stavspræsidentskabet og gennem højrådet. Biskoppen mødes også som den præsiderende højpræst i menigheden regelmæssigt med ældsternes kvorumspræsident. Biskoppen rådfører sig med ham og giver passende vejledning om, hvordan man bedst tjener og velsigner menighedens medlemmer og arbejder i harmoni med alle menighedens organisationer. (Se Håndbog 2, 7.3.1).

Nej. Ældster forbliver ældster og højpræster forbliver højpræster med hensyn til deres præstedømmeembede. Ældster fortsætter med at blive ordineret til højpræst, når de bliver kaldet til et stavspræsidentskab, højråd eller biskopråd – eller på andre tidspunkter der afgøres af stavspræsidenten efter bønsom overvejelse og inspiration

Ja. I henhold til Lære og Pagter 107:89 kan ledere, når en menighed har et usædvanligt stort antal aktive bærere af Det Melkisedekske Præstedømme, organisere mere end et ældsternes kvorum. I sådanne tilfælde bør hvert kvorum have en rimelig balance i forbindelse med alder, erfaring og præstedømmeembede og -styrke.

Stavspræsidentskabet fortsætter med at virke som præsidentskab for højpræsternes kvorum i staven. Medlemmerne af det kvorum er kun de højpræster, der for tiden tjener i stavspræsidentskabet, i biskopråd, i højrådet og som fungerende patriarker. Sekretærer og assistenter i menigheder og stav er ikke medlemmer af højpræsternes kvorum.

Medlemmer af stavens kvorum for højpræster vil normalt mødes med ældsternes kvorum, hvis de ikke har opgaver andre steder.

Stavspræsidentskabet mødes efter behov i deres præsiderende rolle med medlemmer af højpræsternes kvorum i staven for at stå for oplæring og hjælpe kvorumsmedlemmer i deres kaldelser. De eksisterende stavsmøder, der forklares i Håndbog 2, afsnit 18.3, fortsætter med følgende tilpasninger:

• Møder i præstedømmets udøvende komité i staven kaldes »højrådsmøder«.
• Et årligt møde for alle ordinerede højpræster i staven afholdes ikke længere. Derimod afholder stavspræsidentskabet et årligt møde for højpræsternes kvorum i staven.

Ved at have et kvorum for bærere af Det Melkisedekske Præstedømme i en menighed forenes præstedømmebærerne til at udføre alle aspekter af arbejdet med frelse, herunder tempeltjeneste og slægtshistorie, som tidligere blev koordineret af højpræsternes gruppeleder. Det giver kvorumsmedlemmer i alle aldre og med forskellig baggrund mulighed for at nyde godt af andre personers perspektiv og erfaringer fra forskellige stadier i livet. Det giver også erfarne præstedømmebærere flere muligheder for at være mentorer for andre, herunder kommende ældster, nye medlemmer, unge voksne og dem, der vender tilbage til aktivitet i Kirken.

Disse tilpasninger hjælper ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen med at koordinere deres arbejde. Det forenkler også kvorummets koordinering med biskopråd og menighedsråd. Og de giver biskoppen mulighed for at uddelegere mere ansvar til præsidenter for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen, så han og hans rådgivere kan fokusere på deres primære pligter – især at præsidere over Det Aronske Præstedømme og unge piger.

Frelseren viste ved eksempel, hvad det vil sige at udvise omsorg, da han tjente af kærlighed til sin Fader og til den enkelte (se Joh 15:9-10). Han elskede, underviste, bad for, trøstede og velsignede dem omkring sig og inviterede alle til at følge sig (se Mark 8:34). Når Kirkens medlemmer tjener, søger de bønsomt at tjene, som han ville – for at »trøste dem, der står i behov for trøst«, »altid at våge over kirken og at være hos dem og styrke dem«, »besøge hvert medlems hjem« og hjælpe hver enkelt til at blive en sand Jesu Kristi discipel (Mosi 18:9; L&P 20:54, 53; se også Joh 13:35).

Når medlemmer udviser omsorg, afgør de gennem kommunikation og inspiration hyppigheden af og den kontakt, de har med de personer, som de skal udvise omsorg for. De rådfører sig med og rapporterer til deres ledere mindst en gang i kvartalet om deres virke og om behov og styrke hos dem, som de er blevet opfordret til at tage sig af. Ledere rapporterer om disse omsorgsinterview hvert kvartal; de rapporterer ikke længere antallet af besøg eller kontakter med enkeltpersoner og familier. Desuden udgør de omsorgsgivende brødre og søstre et kommunikationsnetværk som en præstedømmeforbindelse til hvert medlem, som ledere kan bruge i nødsituationer.

Præstedømmebærere bliver omtalt som »omsorgsgivende brødre«, og hjælpeforeningssøstre bliver omtalt som »omsorgsgivende søstre«. Normalt vil de ganske enkelt blive kaldt ved deres navn: »Bror Jensen« og »Søster Sørensen«. De bliver ikke omtalt som »præster«.

At yde omsorg svarer til hjemmeundervisning og besøgsundervisning derved, at hver husstand vil have præstedømmebrødre – omsorgsgivende brødre – til at betjene og yde omsorg for familien eller enkeltpersoner, som bor der (se L&P 20:47, 59). Alle voksne søstre vil have medlemmer af Hjælpeforeningen – omsorgsgivende søstre – til at betjene og yde omsorg for hende for yderligere at fremme den vægt på at yde omsorg, som Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab begyndte med i januar 2018 (se »Hold kontakten med hende – altid, allevegne og på alle måder«, Liahona, jan. 2018, s. 7).

Desuden er nogle krav i forbindelse med hjemmeundervisning og besøgsundervisning blevet tilpasset for at hjælpe medlemmerne til at yde omsorg med et større fokus på at imødekomme behov. Kontakten behøver ikke længere altid være formelle besøg. De kan finde sted i hjemmet, i kirken eller ethvert andet sted, som er sikkert, bekvemt og opnåeligt. Ældste Jeffrey R. Holland har sagt: »[Det,] der betyder mest, er, hvordan I har velsignet og sørget for dem i jeres varetægt, hvilket reelt ikke har noget at gøre med et bestemt tidspunkt eller et bestemt sted. Det, der betyder noget, er, at I elsker folk og opfylder befalingen om ›altid at våge over kirken.‹«³

Kort sagt bliver omsorgsindsatsen ledt af Ånden, er fleksibel og tilpasset det enkelte medlems behov.

³Jeffrey R. Holland, »Kirkens udsendinge«, Liahona, nov. 2016, s. 62.

Når medlemmer yder omsorg, søger de inspiration til at vide, hvordan de bedst rækker ud til andre og dækker deres behov. Vil et fast planlagt besøg og regelmæssige telefonopringninger til en ældre søster, som bor alene, give hende den kontakt, hun behøver? Vil en invitation til en mindre aktiv ung voksen om at deltage i et projekt i lokalsamfundet være den bedste form for kontakt? Vil overværelse af en ungs fodboldkamp hjælpe både den unge og hendes forældre? Vil en sms til en person med et skriftsted fyldt med håb lette en brors byrder? Vil en besked, et kort eller en e-mail være en hjælp og vise interesse? Hvad ønsker Frelser, at hans tjenere gør? At finde svar på sådanne spørgsmål og bruge alle mulige metoder til at komme i kontakt med dem, de har fået tildelt, er afgørende for inspireret omsorg. Omsorgsgivende brødre og søstre kan ikke yde kristuslignende tjeneste ved at nøjes med et rutinebesøg eller forudbestemte budskaber; de søger inspiration og råd hos familiemedlemmer for at yde den bedst mulige omsorg for dem, de har fået tildelt – og bruger den tid og de ressourcer, de har.

Omsorgsgivende brødre og søstre har mulighed for at gøre det, der virker bedst. De, som de bliver bedt om at tage sig af, har måske ikke behov for lige meget opmærksomhed. I samarbejde med biskoprådet og menighedsrådet videregiver præsidentskaberne for ældsternes kvorum og hjælpeforeningen prioritering til omsorgsgivende brødre og søstre, så de har en fornemmelse af, hvem der måske har mest brug for dem. Den højeste prioritet gives oftest til nye medlemmer, mindre aktive medlemmer, der kan være modtagelige, samt andre såsom enlige forældre, enker og enkemænd. Ledere kan tildele en ungdomsleder til en familie, hvor en ung mand eller ung pige oplever udfordringer, og de tildeler straks omsorgsgivende brødre og søstre til nyomvendte. De kan tildele alle medlemmer af ældsternes kvorum – højpræster og ældster – sådan en opgave.

Hvor det er passende, kan et ægtepar få tildelt en familie eller enkeltperson. Desuden kan laurbærpiger og rosenpiger yde væsentlige bidrag ved at tjene som partnere til hjælpeforeningssøstre, ligesom præster og lærere gør ved at tjene sammen med bærere af Det Melkisedekske Præstedømme (se spørgsmål 22 herunder).

Omsorgsgivende brødre og søstre søger at gøre det, der bedst imødekommer den enkeltes behov. Alle former for kommunikation er tilgængelige til at reagere på Åndens tilskyndelser og imødekomme behov hos dem, de tjener. At dække disse behov begynder med en bønsom overvejelse og med en informationssamlende samtale med de familier og enkeltpersoner, de er blevet tildelt. I den samtale og ved efterfølgende kontakter lytter de til dem, som de betjener, for at forstå, hvordan de tjener bedst, hyppigheden og typen af kontakt, som de ønsker, samt behov for og indholdet af budskaber, som de kommer med. De, der yder omsorg, sikrer sig, at al kommunikation med ethvert medlem af familien er passende.

Omsorgsgivende brødre og søstre søger at hjælpe enkeltpersoner og familier med at forberede sig på deres næste ordinance, holde de pagter, de har indgået, og blive selvhjulpne. Denne hjælp kan omfatte at komme med åndelige budskaber, der er skræddersyet til en enkeltperson eller til en familie, selvom omsorgsindsatsen ikke primært er en opgave, hvor man kommer med budskaber. Liahona vil ikke længere indeholde specifikke budskaber, der skal bruges ved omsorgskontakter.

En forbedret evne til at betjene andre er en af de tilsigtede og naturlige følger af den øgede styrke i de rekonstruerede præstedømmekvorummer og den medfølgende enhed med Hjælpeforeningen. Omsorgsindsatsen bliver en koordineret indsats for at opfylde præstedømmepligten om at »besøge hvert medlems hjem« og »altid at våge over kirken og at være hos dem og styrke dem« og Hjælpeforeningens formål med at forøge »deres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og hans sonoffer, ved at styrke enkeltpersoner, familier og hjem gennem ordinancer og pagter og ved at arbejde sammen til gavn for de nødlidende« (L&P 20:47, 53; Håndbog 2, 9.1.1).

Når præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen arbejder sammen under ledelse af biskoppen, får de mulighed for at blive inspireret, organiseret og koordineret, når de søger at våge over og udvise omsorg for hver enkelt og for familierne. Koordinering omfatter at samarbejde på følgende måder:

• Ældsternes kvorumspræsidentskaber anbefaler omsorgsopgaver for menighedens enkeltpersoner og familier. Hjælpeforeningspræsidentskaber anbefaler omsorgsopgaver for hjælpeforeningssøstre. Hvor der er særlige behov, kan præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen drøfte specifikke opgaver, før de er endeligt fastlagt.
• Præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen anbefaler omsorgsopgaver til biskoppen til godkendelse.
• Efter behov kan omsorgsgivende brødre og søstre drøfte særlige omstændigheder hos enkeltpersoner og, hvor det er nødvendigt, kontakte deres ledere i kvorummet eller Hjælpeforeningen for at få yderligere hjælp og ressourcer.
• Præsidentskaber i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen mødes hvert kvartal for at drøfte behov hos enkeltpersoner og familier, der er kommet frem gennem omsorgsinterview.
• Efter det møde mødes præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen kvartalsvis med biskoppen for at drøfte behov hos enkeltpersoner og familier.
• Efter behov kan ledere i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen rådføre sig med menighedsrådet omkring styrker og behov, der er fundet frem til ved omsorgsinterview og derpå lægge planer og føre dem ud i livet for at tjene og velsigne menighedens medlemmer.

For at forenkle koordineringen fokuserer menigheder på menighedsrådsmøder og afholder ikke længere møder i præstedømmets udøvende komité. Mødepunkter, som tidligere blev håndteret ved møder i præstedømmets udøvende komité, skal efter behov drøftes i et udvidet biskoprådsmøde, i menighedsrådet eller i de kvartalsvise møder med biskoppen, ældsternes kvorumspræsident og hjælpeforeningspræsidenten.

Lederne mødes med de omsorgsgivende brødre og søstre – helst som par – for at fortælle dem om deres opgaver og rådføre sig med dem om styrker, behov og udfordringer hos dem, som de skal betjene. Denne samtale bør finde sted ved et omsorgsinterview (se spørgsmål 20 herunder), eller når som helst der er behov.

På grund af antal, afstande, sikkerhed og andre hensyn er et besøg hver måned til hvert eneste hjem måske ikke muligt eller praktisk; ikke desto mindre er personlige besøg vigtige, når de kan finde sted. For at tjene som Frelseren ville, overvejer omsorgsgivende brødre og søstre hver eneste mulighed for omsorg og kontakt med dem, de er tildelt.

Nej. Efterhånden som omsorgsgivende brødre og søstre lærer at kende dem, de er blevet tildelt, lærer de deres behov at kende, og Helligånden kan tilskynde dem til at undervise om et evangelisk princip. En forælder kan også bede om et bestemt emne til sin familie. Men det bedste »budskab« er omsorg og barmhjertighed.

Ledere indsamler ikke længere rapporter om familier og enkeltpersoner, som blev besøgt i en given måned. I stedet har omsorgsgivende brødre og søstre mulighed for at rådføre sig med deres ledere i ældsternes kvorum og i Hjælpeforeningen om forholdene hos dem, de tjener, og om deres vedvarende omsorgsindsats. Denne rådføring foregår mindst hvert kvartal ved omsorgsinterview og ethvert andet tidspunkt, hvor kommunikation er nødvendig.

Et omsorgsinterview afholdes for (1) at rådføre sig om styrker, behov og udfordringer hos tildelte familier og enkeltpersoner, (2) at afgøre, hvilke behov som kvorummet, Hjælpeforeningen eller menighedsrådet kan hjælpe med og (3) at lære af lederne og få opmuntring i omsorgsindsatsen.

Mindst hvert kvartal mødes omsorgsgivende brødre og søstre med en leder fra ældsternes kvorum eller Hjælpeforeningen ved et omsorgsinterview, helst personligt og med deres partner. Et gift par, som tjener sammen, kan mødes med ledere i enten ældsternes kvorum eller i Hjælpeforeningen eller begge. Mellem interview kan omsorgsgivende brødre og søstre efter behov videregive andre oplysninger – personligt eller telefonisk, med sms’er, e-mail eller på anden måde. De videregiver kun fortrolige oplysninger til ældsternes kvorumspræsident eller hjælpeforeningspræsidenten – eller direkte til biskoppen.

Præsidentskaber i ældsternes kvorum og i Hjælpeforeningen fører en optegnelse over de interview, de har med de omsorgsgivende brødre og søstre. Ledere angiver den måned, hvor interviewene blev holdt, og hvem der deltog i dem. De rapporterer, at et par blev interviewet, hvis mindst et medlem af parret blev interviewet i løbet af kvartalet.

Inden 1. august 2018 bliver appen LDS Tools og Hjælpekilder for ledere og sekretærer opdateret på LDS.org og tilgængelig til denne rapportering. Ændringer af kvartalsrapporten vil også være klar midt på året i 2018. Der kommer flere detaljer til ledere og sekretærer i en kommende meddelelse fra Kirkens hovedsæde.

Ledere kan vælge at kalde laurbærpiger og rosenpiger som partnere med hjælpeforeningssøstre, ligesom præster og lærere nu er kaldet som partnere med bærere af Det Melkisedekske Præstedømme. Unge medbringer deres enestående gaver og vokser åndeligt, når de tjener sammen med voksne i arbejdet med frelse, og når de i råd taler om denne indsats i omsorgsinterview. Når man involverer unge i omsorgsopgaver, forøger det desuden rækkevidden af vores omsorg for andre ved at forøge antallet af medlemmer, som deltager. Det kan også forenkle og styrke denne indsats i familier, når mødre og døtre – og fædre og sønner – tjener sammen.

Nej. Unge mænd og unge piger bliver betjent af dem, der betjener deres familie, og der bliver også vist omsorg for dem af deres ledere i Det Aronske Præstedømme og Unge Piger.