Skrifterne
Nefis Anden Bog 13


Kapitel 13

Juda og Jerusalem skal blive straffet for deres ulydighed – Herren taler sit folks sag og dømmer det – Zions døtre bliver forbandet og pint for deres verdslighed – Sammenlign med Esajas’ Bog, kapitel 3. Omkring 559-545 f.Kr.

1 For se, Herren, Hærskarers Herre, fjerner fra Jerusalem og fra Juda støtten og staven, hele staven af brød og hele støtten af vand –

2 den mægtige og krigeren, dommeren og profeten og den kloge og oldingen;

3 anføreren for de halvtreds og den ansete mand og rådgiveren og den trolddomskyndige og den veltalende.

4 Og jeg vil give dem børn, som skal være deres fyrster, og småbørn skal herske over dem.

5 Og folk skal blive undertrykt, den ene af den anden og enhver af sin næste, barnet skal stolt sætte sig op imod den gamle og den foragtede mod den fornemme.

6 Når en mand griber fat i sin bror af sin fars hus og siger: Du har klæder, vær du vor hersker, og lad ikke denne aødelæggelse komme under din hånd –

7 på den dag skal han sværge og sige: Jeg vil ikke være alæge, for i mit hus er der hverken brød eller klæder, gør mig ikke til hersker over folket.

8 For Jerusalem er aødelagt, og Juda er bfaldet, fordi deres tunger og deres gerninger har været imod Herren for at opildne hans herligheds øjne.

9 Deres ansigtsudtryk vidner imod dem og kundgør, at deres synd er som aSodomas, og de kan ikke skjule den. Ve deres sjæl, for de har belønnet sig selv med ondt.

10 Sig til de retfærdige, at det er avel med dem, for de skal nyde frugten af deres gerninger.

11 Ve de ugudelige, for de skal fortabes, for deres hænders løn skal komme over dem!

12 Og mit folk bliver undertrykt af børn, og kvinder hersker over det. O mit folk, de, der aleder dig, får dig til at fejle og tilintetgør dine stiers vej.

13 Herren rejser sig for at atale sit folks sag og står frem for at dømme folket.

14 Herren vil afsige dom over sit folks oldinge og dets fyrster; for I har aopædt bvingården og rovet fra de cfattige i jeres huse.

15 Hvad mener I? I sønderslår mit folk og kværner de fattiges ansigter, siger Herren, Hærskarers Gud.

16 Endvidere siger Herren: Fordi Zions døtre er hovne og går med knejsende nakke og med lystne øjne og går med trippende gang og laver en ringlende lyd med deres fødder –

17 så vil Herren ramme Zions døtre med sår på deres isse, og Herren vil blotte deres blusel.

18 På den dag skal Herren borttage pragten af deres ringlende smykker og ahæklede huer og runde smykker, der ligner måner;

19 halskæderne og armbåndene og slørene,

20 bindehuerne, smykkerne om benene, hårbåndene, lugtedåserne og øreringene,

21 fingerringene og næsesmykkerne;

22 askifteklæderne og kåberne og sjalerne og hårnålene,

23 aspejlene og det fine linned og hætterne og slørene.

24 Og det skal ske, at der i stedet for vellugt skal være stank; og i stedet for et bælte en aflænge, og i stedet for velsat hår skaldethed og i stedet for et bbryststykke en sæk om livet, et cbrændemærke i stedet for skønhed.

25 Dine mænd skal falde for sværdet, og dine mægtige i krigen.

26 Og hendes porte skal klage og sørge, og hun selv skal være ribbet for alt og sidde på jorden.