Skrifterne
Nefis Anden Bog 18


Kapitel 18

Kristus skal være som en klippe til at snuble over og en anstødssten – Søg Herren, ikke pibende troldmænd – Søg loven og vidnesbyrdet for at få vejledning – Sammenlign med Esajas’ Bog, kapitel 8:1-22. Omkring 559-545 f.Kr.

1 Ydermere sagde Herrens ord til mig: Tag dig en stor rulle, og skriv på den med et menneskes pen om aMaher-Shalal Hash-Baz.

2 Og jeg tog mig troværdige avidner til at skrive, præsten Urija og Zekarja, Jeberekjas søn.

3 Og jeg gik ind til aprofetinden, og hun blev gravid og fødte en søn. Da sagde Herren til mig: Giv ham navnet Maher-Shalal Hash-Baz.

4 For se, abarnet skal bikke have lært at råbe: Min far og min mor, før Damaskus’ rigdomme og Samarias crov bliver ført bort af kongen af Assyrien.

5 Og Herren talte også til mig igen og sagde:

6 For eftersom dette folk afslår aSiloas vande, der rinder sagte, og fryder sig ved bResin og Remaljas søn;

7 se, derfor lader Herren flodens vande, mægtige og mange, aoversvømme dem, ja, kongen af Assyrien og al hans herlighed, og han skal stige over alle sine flodlejer og gå over alle sine bredder.

8 Og ahan skal strømme gennem Juda, han skal vælde frem og strømme over, han skal nå dem helt til halsen; og hans udbredte vinger skal fylde dit land i hele dets bredde, o bImmanuel.

9 aSlut jer sammen, o I folk, og I skal blive sønderknust; og lån øre, alle I, som er i fjerne lande; spænd jeres bælte, og I skal blive sønderknust; spænd jeres bælte, og I skal blive sønderknust.

10 Læg råd op sammen, og det skal blive til intet; tal ordet, og det skal ikke bestå; afor Gud er med os.

11 For så sagde Herren til mig med en stærk hånd og pålagde mig, at jeg ikke skulle vandre på dette folks vej, idet han sagde:

12 Sig I ikke: Et aforbund! til alle dem, til hvem dette folk siger: Et forbund! frygt ikke, hvad de frygter, vær heller ikke bange.

13 Hellig selve Hærskarers Herre, og alad ham være jeres frygt, og lad ham være jeres ærefrygt.

14 Og han skal være jer en ahelligdom, men også en bklippe til at snuble over og en anstødssten for begge Israels huse, en fælde og en snare for Jerusalems indbyggere.

15 Og mange blandt dem skal asnuble og falde og blive lemlæstet og blive fanget i snaren og blive fanget i fælden.

16 Bind vidnesbyrdet til, forsegl aloven blandt mine disciple.

17 Og jeg vil vente på Herren, der askjuler sit ansigt for Jakobs hus, og jeg vil se frem til ham.

18 Se, jeg og de børn, som Herren har givet mig, er givet som ategn og undere i Israel fra Hærskarers Herre, som bor på Zions bjerg.

19 Og når de siger til jer: Søg til dem, der amaner ånder frem og til troldmændene, som piber og mumler – bburde et folk ikke søge til deres Gud for de levende for at høre cfra de døde?

20 Til loven og til vidnesbyrdet! og hvis ade ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det fordi, der intet lys er i dem.

21 Og ade skal gennemgå det, hårdt plagede og sultne; og det skal ske, at når de bliver sultne, skal de ærgre sig og forbande deres konge og deres Gud og se op.

22 Og de skal se til jorden og se besvær og mørke, kvalers mulm, og de skal blive drevet ud i mørket.