Nefis Anden Bog

Kapitel 2

Forløsning sker ved den hellige Messias – Frihed til at vælge (handlefrihed) er afgørende for eksistens og udvikling – Adam faldt for at menneskene kunne blive til – Menneskene kan frit vælge frihed og evigt liv. Omkring 588–570 f.Kr.

1 Og nu, Jakob, taler jeg til dig. Du er min aførstefødte i min modgangs dage i ørkenen. Og se, i din barndom har du lidt trængsler og megen sorg på grund af dine brødres voldsomhed.

2 Alligevel, Jakob, min førstefødte i ørkenen, kender du Guds storhed, og han vil hellige dine trængsler til gavn for dig.

3 Derfor vil din sjæl blive velsignet, og du skal bo trygt sammen med din bror Nefi; og dine dage skal tilbringes i din Guds tjeneste. Derfor ved jeg, at du er forløst på grund af din forløsers retfærdighed; for du har set, at han i tidens fylde kommer for at bringe frelse til mennesker.

4 Og du har aset hans herlighed i din ungdom; derfor er du velsignet ligesom dem, som han skal betjene i kødet; for Ånden er den samme i går, i dag og for evigt. Og vejen er beredt siden menneskets fald, og frelse er bfri.

5 Og menneskene er tilstrækkeligt undervist til, at de akender godt fra ondt. Og loven er givet til menneskene. Og ved loven er intet kød bretfærdiggjort, eller ved loven er menneskene cforstødt. Ja, ved den timelige lov blev de forstødt; og ved den åndelige lov fortabes de også fra det, som er godt, og bliver elendige for evigt.

6 Derfor udvirkes aforløsningen i og ved den hellige bMessias, for han er fuld af cnåde og sandhed.

7 Se, han bringer sig selv som et aoffer for synd for at opfylde lovens formål for alle dem, der har et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, og for ingen andre kan blovens krav blive opfyldt.

8 Af hvor stor vigtighed er det derfor ikke at gøre dette kendt for jordens indbyggere, så de kan vide, at der intet kød er, som kan bo i Guds nærhed, auden at det er ved den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde, han som nedlægger sit liv med hensyn til kødet og tager det igen ved Åndens kraft, så han ved at være den første, som skal opstå, kan tilvejebringe de dødes bopstandelse.

9 Derfor er han førstegrøden for Gud, således at han skal gå i aforbøn for alle menneskenes børn; og de, der tror på ham, skal blive frelst.

10 Og på grund af hans forbøn for aalle, kommer alle mennesker til Gud; derfor står de i hans nærhed for at blive bdømt af ham i overensstemmelse med den sandhed og chellighed, som er i ham. Og se, formålet med loven, som den Hellige har givet for at tildele den straf, der er knyttet dertil, hvilken straf, der er knyttet dertil, er i modsætning til den lykke, der er knyttet dertil, for at opfylde formålet med dforsoningen

11 for det må nødvendigvis være sådan, at der er en amodsætning i alt. Hvis det ikke var således, min førstefødte i ørkenen, kunne retfærdighed ikke tilvejebringes, ej heller ugudelighed, hverken hellighed eller elendighed, hverken godt eller ondt. Alt måtte derfor nødvendigvis være en sammenblanding i ét; hvis det derfor var ét hele, måtte det nødvendigvis forblive som dødt, idet det hverken havde liv eller død, eller forgængelighed eller uforgængelighed, lykke eller elendighed, hverken følelse eller ufølsomhed.

12 Derfor måtte det nødvendigvis være blevet skabt som noget, der er uden værdi; derfor ville der ikke have været noget aformål med sigtet med dets skabelse. Derfor måtte dette nødvendigvis tilintetgøre Guds visdom og hans evige formål og også Guds kraft og barmhjertighed og bretfærdighed.

13 Og hvis I siger, at der aingen lov findes, da siger I også, at der ingen synd findes. Hvis I siger, at der ingen synd findes, da siger I også, at der ingen retfærdighed findes. Og hvis der ingen retfærdighed findes, da findes der ingen lykke. Og findes der hverken retfærdighed eller lykke, da findes der heller ingen straf eller elendighed. Og hvis dette ikke findes, så findes der bingen Gud. Og findes der ingen Gud, da er vi ikke til, heller ikke jorden; for intet kunne være blevet skabt, hverken til selv at handle eller til at være genstand for handling; derfor måtte alt være svundet bort.

14 Og nu, mine sønner, taler jeg dette til jer til jeres gavn og lærdom; for der findes en Gud, og han har askabt alt, både himlene og jorden og alt, der er i dem, både det, der selv handler, og det, som er bgenstand for handling.

15 Og for at opnå sine evige aformål med hensyn til mennesket, efter at han havde skabt vore første forældre og dyrene på marken og fuglene i luften, ja, kort sagt alt det, der er skabt, måtte det nødvendigvis være sådan, at der var en modsætning, nemlig den bforbudne cfrugt i modsætning til dlivets træ, den ene sød og den anden bitter.

16 Derfor gav Gud Herren mennesket, at det skulle ahandle selv. Og se, mennesket kunne ikke handle selv, medmindre det skulle ske, at det blev btilskyndet af den ene eller den anden.

17 Og ifølge det, som jeg har læst, må jeg, Lehi, nødvendigvis tro, at aen af Guds engle, ifølge det der står skrevet, var bfaldet fra himlen; derfor blev han en cdjævel, fordi han havde stræbt efter det, der var ondt for Gud.

18 Og fordi han var faldet fra himlen og var blevet elendig for evigt, astræbte han også efter at gøre hele menneskeslægten elendig. Derfor sagde han til bEva, ja, den gamle slange, der er Djævelen, der er fader til alle cløgne, derfor sagde han: Spis af den forbudne frugt, og I skal ikke dø, men I skal blive som Gud, idet I dkender godt og ondt.

19 Og efter at Adam og Eva havde aspist af den forbudne frugt, blev de drevet ud af bEdens have for at dyrke jorden.

20 Og de har fået børn, ja, al jordens aslægt.

21 Og amenneskenes børns dage blev forlænget efter Guds vilje, for at de kunne bomvende sig, mens de var i kødet; derfor blev deres tilstand en cprøvetilstand, og deres tid blev forlænget i overensstemmelse med de befalinger, som Gud Herren gav menneskenes børn. For han gav befaling om, at alle mennesker skulle omvende sig; for han viste alle mennesker, at de var dfortabte på grund af deres forældres overtrædelse.

22 Og se nu, hvis Adam ikke havde overtrådt, ville han ikke være faldet, men han ville være forblevet i Edens have. Og alt, der var blevet skabt, måtte være forblevet i den samme tilstand, som det var i, efter at det var blevet skabt, og det måtte være forblevet for evigt og ingen ende have haft.

23 Og de ville ingen abørn have fået; derfor ville de være forblevet i en tilstand af uskyld uden at have glæde, for de kendte ikke til elendighed; uden at gøre noget godt, for de kendte ikke til synd.

24 Men se, alt er blevet gjort i hans visdom, han som aved alt.

25 aAdam bfaldt, for at menneskene kunne blive til, og menneskene cer til for at kunne nyde dglæde.

26 Og aMessias kommer i tidens fylde, for at han kan bforløse menneskenes børn fra faldet. Og fordi de er forløst fra faldet, er de blevet cfrie for evigt, idet de kender godt fra ondt, til selv at handle og ikke være genstand for handling med undtagelse af dlovens straf på den store og yderste dag i overensstemmelse med de befalinger, som Gud har givet.

27 Derfor er menneskene afrie, hvad angår kødet; og alt, der er tjenligt for mennesket, er givet dem. Og de er frie til at bvælge frihed og cevigt liv ved alle menneskers store formidler, eller til at vælge fangenskab og død i overensstemmelse med Djævelens fangenskab og magt; for han stræber efter at gøre alle mennesker elendige, ligesom han selv er.

28 Og se, mine sønner, jeg ønsker, at I skal se hen til den store aformidler og lytte til hans store befalinger og være trofaste mod hans ord og vælge evigt liv efter hans hellige Ånds vilje

29 og ikke vælge evig død efter kødets vilje og det onde, som er deri, og som giver Djævelens ånd magt til at tage jer til afange, til at føre jer ned til bhelvede, så han kan regere over jer i sit eget rige.

30 Jeg har talt disse få ord til jer alle, mine sønner, i min prøves sidste dage, og jeg har valgt den gode del i overensstemmelse med profetens ord. Og jeg har intet andet formål end jeres sjæls evigtvarende velfærd. Amen.