1 For Herren vil have barmhjertighed med Jakob og vil endnu ^audvælge Israel og indsætte dem i deres eget land; og de ^bfremmede vil blive knyttet til dem, og de vil holde sig til Jakobs hus.

2 ^aOg folkene skal tage dem og føre dem til deres sted, ja, fra det fjerne til jordens ender, og de skal vende tilbage til deres ^bforjættede lande. Og Israels hus skal tage dem i besiddelse, og Herrens land skal levere ^ctjenere og tjenestepiger; og de skal gøre fanger af dem, som de var fanger hos, og de skal herske over deres undertrykkere.

3 Og det skal ske på den dag, at Herren vil give dig ^ahvile fra din sorg og fra din frygt og fra den hårde trældom, i hvilken du var tvunget til at tjene.

4 Og det skal ske på den dag, at du skal udtale dette ordsprog imod kongen af ^aBabylon og sige: Tænk, undertrykkeren er hørt op, den gyldne stad er hørt op!

5 Herren har brudt de ugudeliges stav, herskernes sceptre.

6 Han, der slog folkene i forbitrelse med vedvarende slag, han, der herskede over folkeslag i vrede, bliver forfulgt, og ingen forhindrer det.

7 Hele jorden finder hvile og er stille, de bryder ud i ^asang.

8 Ja, enebærtræerne fryder sig ved dig og ligeledes Libanons cedre og siger: Siden dit ^afald er ingen skovhugger kommet op mod os.

9 ^aHelvedet nedentil er i oprør over dig for at møde dig, når du kommer, det vækker de ^bdøde for dig, alle jordens mægtige; det har ladet alle folkenes konger rejse sig fra deres troner.

10 Alle skal de tale og sige til dig: Er du også blevet svag ligesom vi? Er du blevet som vi?

11 Din pragt er styrtet ned i graven; dine lutters lyd bliver ikke hørt; maddikerne breder sig under dig, og maddikerne dækker dig.

12 ^aTænk, at du faldt fra himlen, o ^bLucifer, morgengryets søn! Tænk, at du er hugget ned til jorden, du, som svækkede folkeslagene!

13 For du har sagt i dit hjerte: ^aJeg vil stige op til himlen, jeg vil ophøje min trone over Guds stjerner; jeg vil også sidde på forsamlingens bjerg i det yderste ^bnord.

14 Jeg vil stige op over skyerne; jeg vil være som den Højeste.

15 Dog skal du styrtes ned i helvede, til ^aafgrundens yderste.

16 De, der ser dig, skal ^astirre på dig og skal betragte dig og skal sige: Er det den mand, som fik jorden til at bæve, som rystede kongeriger,

17 og som gjorde verden til en ørken og ødelagde byerne deri og ikke åbnede sine fangers hus?

18 Alle folkeslagenes konger, ja, dem alle, hviler med ære, hver af dem i ^asit eget hus.

19 Men du er stødt ud af din grav som en ^avederstyggelig gren og som resten af dem, som er slået ihjel, gennemboret med et sværd, og som bliver kastet ned til ^bstenene i hullet, som et lig, der er trådt under fode.

20 Du skal ikke forenes med dem i graven, fordi du har ødelagt dit land og slået dit folk ihjel; ^aefterkommerne af dem, der ^bforvolder ondt, skal aldrig æres.

21 Bered en nedslagtning af hans børn for deres fædres ^asyndighed, så de ikke rejser sig eller tager landet i besiddelse eller fylder verdens overflade med byer.

22 For jeg vil rejse mig imod dem, siger Hærskarers Herre, og udslette ^anavn og rest og søn og ^bnevø fra Babylon, siger Herren.

23 Jeg vil også gøre den til rørdrummens ^aeje og til sumpe; og jeg vil feje den bort med ødelæggelsens kost, siger Hærskarers Herre.

24 Hærskarers Herre har svoret og sagt: Som jeg har tænkt, således skal det visselig ske; og som jeg har sat mig det for, således skal det stå fast –

25 at jeg vil føre ^aassyreren til mit land og træde ham under fode på ^bmine bjerge; så skal hans ^cåg vige fra dem, og hans byrde skal vige fra deres skuldre.

26 ^aDet er det formål, der er fastlagt for hele jorden; og det er den hånd, der er strakt ud mod alle folkene.

27 For Hærskarers Herre har sat sig det for, og hvem skal forpurre det? Og hans hånd er strakt ud, og hvem skal tvinge den tilbage?

28 I det ^aår, da kong ^bAkaz døde, kom dette profetudsagn:

29 Glæd dig ikke, ganske Palæstina, fordi den stok, som han slog dig med, er brækket; for af slangens rod skal der komme en hugorm, og hans frugt skal være en ilter, flyvende slange.

30 Og den førstefødte af de fattige skal spise, og de trængende skal lægge sig i tryghed; og jeg vil dræbe din rod med sult; og han skal slå din rest ihjel.

31 Hyl, o port; råb, o by; du, hele Palæstina, er gået i opløsning; for nordenfra skal der komme en røg, og ingen skal være ene i sin tildelte tid.

32 Og hvad skal folkeslagenes sendebud da svare? At Herren har grundlagt ^aZion, og de ^bfattige af hans folk skal ^csætte deres lid til det.