Nefis Anden Bog

Kapitel 32

Engle taler ved Helligåndens kraft – Mennesker må bede og selv få kundskab fra Helligånden. Omkring 559–545 f.Kr.

1 Og se nu, mine elskede brødre, jeg formoder, at I grunder en del i hjertet over det, som I skal gøre, efter at I er trådt ind på denne vej. Men se, hvorfor grunder I over dette i hjertet?

2 Husker I ikke, at jeg sagde til jer, at I, efter at have amodtaget Helligånden, kunne tale med engles btunge. Og se, hvorledes kunne I tale med engles tunge, hvis ikke det var ved Helligånden?

3 aEngle taler ved Helligåndens kraft; derfor taler de Kristi ord. Derfor sagde jeg til jer: bTag for jer af Kristi ord, for se, Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre.

4 For hvis I, efter at jeg har talt disse ord, ikke kan forstå dem, så er det, fordi I aikke beder, ej heller banker på; derfor føres I ikke ind i lyset, men må fortabes i mørket.

5 For se, jeg siger jer igen, at hvis I vil træde ind på vejen og modtage Helligånden, vil den vise jer alt det, som I skal gøre.

6 Se, dette er Kristi lære, og der vil ikke blive givet nogen yderligere lære, førend efter at han har agivet sig til kende for jer i kødet. Og det, som han vil sige til jer, når han giver sig til kende for jer i kødet, skal I bestræbe jer på at gøre.

7 Og nu kan jeg, Nefi, ikke sige mere; Ånden standser mit mæle, og jeg er overladt til at sørge på grund af menneskers avantro og ugudelighed og uvidenhed og stivnakkethed; for de vil ikke søge efter kundskab eller forstå stor kundskab, når den bliver givet dem i btydelighed, ja, så tydeligt, som et ord kan være.

8 Og se, mine elskede brødre, jeg fornemmer, at I stadig grunder i hjertet, og det bedrøver mig, at jeg må tale angående dette. For hvis I ville lytte til den Ånd, der lærer mennesket at abede, da ville I vide, at I skal bede; for den bonde ånd lærer ikke et menneske at bede, men lærer det, at det ikke skal bede.

9 Men se, jeg siger jer, at I aaltid skal bede og ikke miste modet; at I ikke må udføre noget for Herren, uden at I først beder til Faderen i bKristi navn om, at han vil hellige din gerning for dig, så din gerning må blive til din sjæls cvelfærd.